Kolera: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Erstatter siden med '{{Infoboks sygdom |Billede= |Billedtekst= |SKS= |ICD10=A00 |ICD9= }} Ha {{Commonskat|Cholera}} {{autoritetsdata}} Kategori:Infektionssygdomme Kategori:Nervegifte' |
Pugilist (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Danmuz, fjerner ændringer fra 94.189.42.142 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 6:
|ICD9=
}}
[[Fil:Distribution of the cholera.PNG|thumb|Koleraens nuværende udbredelse i verden]]
'''Kolera''' er en smitsom mave-tarm-sygdom, som inden for få dage kan give voldsom [[diarré]], hvorved man kan miste op til 24 [[liter]] væske i døgnet. Sygdommen er et resultat af smitte med bakterien ''Vibrio cholerae'', der er en vandbåren [[bakterie]]. Denne bakterie inficerer [[Celle (biologi)|cellerne]] i [[Tarm (anatomi)|tarmvæggen]], sådan at disse udskiller væske og [[elektrolyt]]ter. Den tyske læge [[Robert Koch]] er kendt for sit arbejde, som i [[1883]] ledte til opdagelsen af ''Vibrio cholera'', der viste sig at være årsag til sygdommen. Igennem studier af flere patienters tarme, fandt han at tarmene var rødlige, og ved nærmere studier af udsnit af tarmene under [[mikroskop]], kunne han konkludere, at bakterien var skyld i sygdommen.
== Behandling ==
[[File:Cholera rehydration nurses.jpg|thumb|Patient med kolera gives væske]]
Eneste behandling er at give rigeligt med væske iblandet [[salt]] og [[sukker]]. På trods af denne nemme behandling dør der ca. 120.000 om året af kolera. Koleraepidemier forekommer typisk i [[Indien]] og [[Sydamerika]], og i områder med dårlig [[sanitet|sanitering]].
== Vaccination ==
Der forefindes vaccine mod kolara.<ref>[http://www.netdoktor.dk/rejsemedicin/sygdomme/kolera.htm Netdoktor.dk om kolera]</ref> I dag anvendes en vaccine bestående af dræbte kolerabakterier og et genmodificeret koleratoxin (kolera-gift), der indtages oralt.<ref>[http://www.vaccination.dk/Sundhedsr%C3%A5dsygdomme/?tid=8 vaccination.dk]</ref>
== Historie ==
[[File:Cholera.jpg|thumb|left|"Le Choréla", magasinforside 1912]]
Sygdommen var kendt i [[antikken]], og Marcus Cornelius Fronto, der var lærer for [[kejser]] [[Marcus Aurelius]] ([[120]]-[[181]]), skrev til sin elev: <q>Så hårdt blev jeg rammet af kolera at jeg tabte stemmen, begyndte at gispe og havde svært ved at trække vejret. Til sidst svigtede også mine blodårer, og uden puls kunne jeg knapt holde mig ved bevidsthed...Ikke før om aftenen fik jeg nogle krummer, dynket i [[vin]], i mig. Min stemme genvandt jeg først efter tre dage...Nu er jeg, ved de hjælpende [[gud]]er, rask og frisk.</q> <ref>Vibeke Roggen m.fl.: ''Antikkens kultur'' (s. 117), forlaget Aschehoug, ISBN 978-82-03-33743-7</ref>
Den tredje og sidste koleraepidemi i [[Europa]] varede fra [[1848]] til [[1861]]. Kolera optrådte for første gang i [[Danmark]] i [[1848]], hvor ganske få blev smittet i [[Dragør]], og der var således ikke tale om en [[epidemi]]. Den første større epidemi udbrød i [[1850]] i [[Bandholm]] på [[Lolland]], hvor [[Peter Ludvig Panum]] havde ansvaret for at holde epidemien nede. Der blev konstateret 28 tilfælde af kolera, hvoraf 15 døde.
Som følge af dårlige hygiejniske forhold blev [[København]] atter i 1853 atter ramt af et større udbrud af kolera. [[Koleraepidemien i København 1853|Koleraepidemien i København]] kostede ca. 5.000 menneskeliv, og spredte sig endvidere fra byen til en rke byer i provinsen, hvor der også konstateres adskillige dødsfald.
==Se også==
* [[Mikrobiom]]
*[[Koleraudbruddet i Zimbabwe 2008-2009]]
*[[Koleraepidemien i Haiti 2010]]
== Henvisninger ==
{{Reflist}}
==Eksternt link==
* [http://videnskab.dk/krop-sundhed/portraetter-af-verdens-12-farligste-bakterier-del-2 Portrætter af verdens 12 farligste bakterier]
{{Commonskat|Cholera}}
{{autoritetsdata}}
| |||