Landdistrikt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m stilret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 1:
[[Fil:Kommuner_grad.png|thumb|right|380px]]
Et '''landdistrikt''' var før [[1970]] i statistisk og geografisk henseende betegnelsen for både den del af en købstadskommunes areal, der ikke var bymæssigt bebygget, og for de datidige landsogne eller sognekommuner<ref>jvf. Ordbog over det danske sprog: ''distrikt paa landet. Fædrel. 1844.sp.13853. HjælpeO.609. || spec. (emb.) om distrikt uden for en købstads grænser, der er del af et til en købstadkirke hørende sogn, og som i visse henseender er knyttet til købstadkommunen; købstadlanddistrikt. Lov 26/5 1868.§15. Sal.2XV.145''.</ref>.[[Geodatastyrelsen]] og [[Danmarks Statistik]] har i mange år opereret med en grænse på 200 indbyggere for, hvornår et antal hustande opfattes som et byområde.▼
== EUs tilskudstiltag ==
[[Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter]] har i en områdetypologi, der kategoriserer landets sogne, inddelt Danmark i fire▼
områdetyper med følgende karakteristika:▼
# Byområder i eller tæt på de største byer: områder hvor mindst halvdelen af borgerne bor (a) i byer med over 3.000 indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.▼
# Byområder længere væk fra de største byer: områder hvor mindst halvdelen af indbyggerne bor (a) i byer med over 3.000 indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.▼
# Landdistrikter tæt på de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.▼
# Landdistrikter længere væk fra de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.▼
I områdetypologien betragtes de 27 danske småøer som en særskilt områdetype. Områdetypologi præsenteredes første gang i Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013 og ligeledes har anvendt i Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2014 (se eksterne henvisninger for links). I disse redegørelser præsenteres analyser, der sammenligner situationen på en række parametre i de forskellige områdetyper. ▼
▲Et '''landdistrikt''' var før [[1970]] i statistisk og geografisk henseende betegnelsen for både den del af en købstadskommunes areal, der ikke var bymæssigt bebygget, og for de datidige landsogne eller sognekommuner<ref>jvf. Ordbog over det danske sprog: ''distrikt paa landet. Fædrel. 1844.sp.13853. HjælpeO.609. || spec. (emb.) om distrikt uden for en købstads grænser, der er del af et til en købstadkirke hørende sogn, og som i visse henseender er knyttet til købstadkommunen; købstadlanddistrikt. Lov 26/5 1868.§15. Sal.2XV.145''.</ref>.[[Geodatastyrelsen]] og [[Danmarks Statistik]] har i mange år opereret med en grænse på 200 indbyggere for, hvornår et antal hustande opfattes som et byområde.
== Fødevareministeriets definition ==
I forbindelse med [[kommunalreformen (2007)|kommunalreformen]] [[1. januar]] [[2007]] inddelte [[Fødevareministeriet]] kommunerne i fire klasser, hvorudfra termen landdistrikt er udsprunget. Klassifikationssystemet var udarbejdet i samarbejde med [[Danmarks Jordbrugsforskning]] og baseret på 14 udvalgte [[indikator]]er.
Line 20 ⟶ 15:
Efter denne inddeling tæller landdistrikter altså 63 kommuner og kan klassificeres som liggende tættere eller længere væk fra regionale bycentre. De områder som ligger længst væk omtales også som yderområder og udkantsområder. De vil generelt have det samme at tilbyde, nemlig billige huse, masser af natur og frisk luft, men også ulemper befolkningssammensætningen taget i betragtning; mange [[ældre]] og mennesker med lav uddannelse, som har det vanskeligt med outsourcingen af [[industri (branche)|industriarbejdspladser]] til østlandene. Fraflytning og [[arbejdsløshed]] er nogle af de andre aspekter, der kan knyttes til landdistrikter.
== Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters definition ==
▲[[Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter]] har i en områdetypologi, der kategoriserer landets sogne, inddelt Danmark i fire
▲områdetyper med følgende karakteristika:
▲# Byområder i eller tæt på de største byer: områder hvor mindst halvdelen af borgerne bor (a) i byer med over 3.000 indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.
▲# Byområder længere væk fra de største byer: områder hvor mindst halvdelen af indbyggerne bor (a) i byer med over 3.000 indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.
▲# Landdistrikter tæt på de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.
▲# Landdistrikter længere væk fra de største byer: områder hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet.
▲I områdetypologien betragtes de 27 danske småøer som en særskilt områdetype. Områdetypologi præsenteredes første gang i Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013 og ligeledes har anvendt i Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2014 (se eksterne henvisninger for links). I disse redegørelser præsenteres analyser, der sammenligner situationen på en række parametre i de forskellige områdetyper.
== Problemstillinger ==
▲Området har stor bevågenhed fra især [[EU]]'s side; EU lancerede først i [[2006]] et nyt landdistriktsprogram. Det nye program vil gøre det muligt at søge penge til at understøtte forskellige former for udvikling i landdistrikterne.
Landdistrikterne og de mange spørgsmål, der knytter sig til de udfordringer, som landdistrikterne har foran sig, er stadig et ret uudforsket område i [[Danmark]]. Den eneste forskningsenhed som udelukkende følger området er [[Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter]] ved [[Syddansk Universitet]] i [[Esbjerg]] .
| |||