Landdistrikt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m →EUs tilskudstiltag: småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 5:
Bevarelsen af landdistrikter har således igennem både det 19. og 20. århundrede været en politisk målsætning, dels af hensyn til landbruget og råstofudnyttelse, dels af hensyn til [[friluftsliv]] og af [[Naturfredning i Danmark|naturfredningshensyn]].<ref>Landsplansekretariatet 1974</ref>
== Juridiske forhold ==
Når i tiden forud for [[kommunalreformen 1970]] et til en [[købstad]]s[[kirke]] hørende sogn strakte sig ud over købstadens grænser, udgjorde den på landet liggende del af sognet en særskilt kommunal enhed (købstadslanddistrikt, i henhold til lov af 6. juli 1867 §§ 1 og 3, lov af 26. maj 1868 § 15), der i visse henseender var knyttet til købstadkommunen, men i øvrigt havde en selvstændig, af amtsrådet fastsat organisation.
På grund af bestemmelsen i reglement af 5. juli 1803 § 1 skulle landdistriktet have fattigvæsen fælles med købstaden, og det samme gjaldt de øvrige grene af social forsorg: aldersrente ([[folkepension]]), understøttelse af den kommunale hjælpekasse og til børn af [[enke]]r. I reglen ville også skolevæsen være et fælles anliggende, og med hensyn til førelse af [[folketingsvalg]]lister var det udtrykkelig bestemt, at landdistriktet skulle henregnes til købstaden.
Derimod var distrikterne selvstændige vejkommuner og [[skatteligning]]sdistrikter, og i almindelighed var de også ligestillede med [[sognekommune]]rne med hensyn til valg af [[hegnssyn]]s- og [[vandsyn]]smænd, men de kunne dog i så henseende af amtsrådet indordnes under en af de bekvemmest beliggende sognekommuner; dette var altid tilfældet med valg af [[jordbonitering]]smænd. Landdistriktets særlige anliggender blev som regel styret af et ''distriktsråd'', til hvilket valg skete efter samme regler som til de øvrige kommunalbestyrelser. I de sager, som angik forsørgelses- og skolevæsen, tiltrådte et på lignende måde valgt medlem for distriktet købstadens byråd. Byrådet fastsatte i forening med amtsrådet for 3 år ad gangen i hvilket forhold, landdistriktet skulle bidrage til de fælles udgifter; i tilfælde af uenighed fastsattes forholdet af [[indenrigsminister]]en.
Ønskede landdistriktet at adskilles fra købstaden som en særegen sognekommune, kunne sådant bevilges af indenrigsministeren efter, at amtsrådet og byrådet derom var hørte, når det på grund af distriktets omfang, folkemængde eller andre forhold måtte anses for hensigtsmæssigt. Ligeledes kunne landdistrikter helt eller delvist indlemmes i købstaden, når betingelserne ifølge lov nr. 379 af 28. juni 1920 var til stede.<ref>Salmonsen, s. 145</ref>
== EUs tilskudstiltag ==
| |||