Kappkuppet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Generalstrejke: lille rest af engelsk oversat
m Rettet trykfejl
Linje 22:
[[Fil:Bundesarchiv Bild 119-1983-0012, Kapp-Putsch, Marienbrigade Erhardt in Berlin.jpg|thumb|''[[Marinebrigade Ehrhardt]]'' besætter [[Berlin]] i marts 1920]]
 
Da Ebert nægtede at standse nedrustningsprogrammet og opløsningen af frikorpset, beordrede Lüttwitz ''Marinebrigade Ehrhardt'' til at marchere mod [[Berlin]], og den 13. marts blev hovedstaden okkuperet. Lüttwitz var den operative leder af kuppet, mens den politiske lederenleder var [[Wolfgang Kapp]], en 62 år gammel [[Østpreussen|østprøjsisk]] offentlig tjenestemand og ivrig nationalist.
 
På dette tidspunktet indkaldte forsvarsminister Noske den regulære hær for at slå oprøret ned, men den militære ledelse afslog at nedkæmpe oprøret. General [[Hans von Seeckt]] som var [[Tysklands generalstab|Chef for ''Truppenamt'']] udtalte, at "Reichswehr skyder ikke på Reichswehr".
Linje 29:
[[Fil:Bundesarchiv Bild 119-2815-20, Wismar, Kapp-Putsch, Freikorps Roßbach.jpg|thumb|Frikorps Roßbach har taget opstilling i [[Wismar]] under Kappkuppet. Frikorps Roßbach var under kommando af Reichwehr under kuppet og forholdt sig afventede. Efter kuppet var slået fejl, var frikorpset aktivt i at slå de efterfølgende uroligheder ned.]]
 
I mellemtiden forsøgte Kapp at danne en ny regering, men det lykkedelykkedes ikke for ham at få de nødvendige personer til sammen at etablere en regering med den nødvendige autoritet. Anerkendte konservative og tidligere [[statsråd]]er, afslog at blive associeret med Kapp.
 
Umiddelbart var kuppet en succes. Der var ingen modstand fra militæret. Tropperne i og omkring Berlin, Sikkerhedspolitiet, Flåden og hærcheferne i [[Østpreussen]], [[Pommern]], [[Brandenburg]] og [[Schlesien]] anerkendte alle von Lüttwitz som forsvarministerchef og øverstkommanderende for hæren og Wolfgang Kapp som rigskansler.<ref>Nicholls, A.J. ''Weimar and the Rise of Hitler'', London: Macmillan 2000 page 70.</ref><ref name="Haffner"/>{{rp|224}} Admiral [[Adolf von Trotha]], øverstkommanderende for Flåden støttede kuppet straks han hørte om det.<ref>Bird, Keith ''Weimar, the German Naval Officer Corps and the Rise of National Socialism'', Grüner, 1977 page 69.</ref> I [[Bayern]] afsatte Reichswehr den sociademokratiske regering og indsatte den højreorienterede [[Gustav Ritter von Kahr]] som regeringsleder. I den øvrige del af riget forholdt lederne af hærens afdelinger sig officielt hverken for eller imod von Lüttwitz og Kapp, men de fleste havde mere eller mindre åbenlyst sympati for kupmagerne.<ref name="Haffner"/>{{rp|224}} De ledende embedsmænd, der for de flestes vedkommende havde grundlagt deres karriere under Kejserriget, var for de flestes vedkommende sympatisk indstillede overfor kuppet, men optrådte udadtil neutralt og afventende. I de østlige provinser bakkede store dele af forvaltningen op bag Kapp og Lüttwitz.<ref name="Haffner"/>{{rp|224–225}}