<nowiki/>[[Kategori:Computersystemer| ]] ▼
[[Fil:Acer Aspire 5600 series open.jpg|thumb|Bærbar Computer Acer Aspire 5600]]
En '''computer''' er en datamaskine eller en '''datamat''', der kan lave automatiske beregninger.
Ordet ''datamat'' stammer fra [[1960'erne]], men er efterhånden blevet fortrængt af ordet ''computer''.
[[Professor]] [[Peter Naur]], der blev tilbudt stillingen som den første [[dansker|danske]] professor i [[Datalogi]], spurgte på et møde, om der var nogen, der havde et forslag til et godt dansk ord for det [[engelsk]]e ''computer''. [[Per Brinch Hansen|Per ]]<nowiki/>ost kom frem til ''datamat'' på basis af ''laundromat/vascomat'' i et nærliggende [[møntvaskeri]].
Et andet ældre ord er '''arbejdsstation''', som er en computer, som løser en eller flere specialiserede arbejdsopgaver. I dag er udtrykket forældet, men det anvendes dog stadig om fritstående kraftige [[pc]]'er, der f.eks. bruges til flersidige beregninger.
På dansk benyttes også betegnelsen "'''edb-maskine'''", der står for "'''e'''lektronisk '''d'''ata'''b'''ehandling". Selve udtrykket er dog på vej ud til fordel for ''computer'' eller ''pc'', men termen "[[edb]]" benyttes fortsat bredt f.eks. på skoler som "edb-lokale" eller i tilbud om undervisning i "edb".
Frem til opfindelsen af datamaskinen blev ordet ''computer'' på engelsk benyttet om personer, som regel kvinder, der foretog matematiske beregninger, enten med mekanisk [[regnemaskine]] eller [[pen]] og [[papir]], indtil de blev overflødige, da datamaskinen gjorde sit indtog.<ref>David Bodanis: ''Electric universe'' (s. 151), forlaget Little Brown, London 2005, ISBN</ref>
== Computerens historie ==
Tanken om programstyrede regnemaskiner har rødder tilbage til det industrielle gennembrud i [[England]] omkring 1800. Den fremgår f.eks. af Jacquards mønstervæv og [[Charles Babbage]]s udviklingsarbejde. [[Hulkortmaskine]]rne var også programmerbare. [[Herman Hollerith]]/[[IBM]]'s maskiner blev programmeret med koblingstavler, mens Powers benyttede ''connectionboxe''.
I slutningen af [[1920'erne]] dukkede de første naturvidenskabelige hulkortanvendelser op. De spillede ikke den store mængdemæssige rolle, men var vigtige for den fortsatte tekniske udvikling. Der var tale om analytisk statistik og udarbejdelse af [[astronomi]]ske tabeller. Siden fulgte en lang række andre opgaver. Disse stillede krav om maskiner med stadig større programmer. ''Connectionbox'''enes manglende fleksibilitet gjorde dem meget uegnede til dette formål, og alle naturvidenskabelige beregninger blev derfor udført på koblingstavleprogrammerede maskiner.
== De tidlige computere (maskiner) 1949-1959 ==
[[Fil:Eniac.jpg|right|thumb|[[ENIAC]], [[Amerika]]s første computer.]]
De første computere blev bygget i [[Tyskland]], England og [[USA]] mellem [[1940]] og [[1950]] (f.eks. [[Z3]], [[ENIAC]], [[Colossus]]), men deres forhistorie går tilbage til regnemaskineprojekter, der i 1930'erne blev udviklet i forskellige forskningsmiljøer. Under anden verdenskrig blev en række regnemaskineprojekter i England, Rusland og USA anset for krigsvigtige og derfor statsfinansierede. Efter krigen fortsatte den offentlige finansiering af videnskabelige forsknings- og udviklingsprojekter, og indledningen af den [[kolde krig]] satte yderligere fokus på udvikling af computere til militære formål, f.eks. [[SAGE]] til overvågning af USAs luftrum, en udvikling der blev yderligere forstærket efter udbrudet af [[koreakrigen]].
Sideløbende med den militære forskning indledtes fra starten af [[1950'erne]] i [[Tyskland]], England og især [[USA]] udvikling af computere på kommerciel basis, både med henblik på salg til forskning ([[Z4]], [[UNIVAC I]], [[IBM 701]], [[Ferranti Mark I]]) og med henblik på anvendelse i private virksomheder ([[IBM 650]], [[IBM 704]]). Mod slutningen af 1950'erne lancerede en lang række virksomheder computere, og [[industri (branche)|industrien]] kom gradvis til at dominere udviklingen af maskinerne, mens forskningen koncentreredes om anvendelser og [[software]].
I denne periode blev [[batch]]-kørsel den helt dominerende måde at anvende computere på, og den udbredte holdning var, at det var mest effektivt med få, meget store computere, som anvendtes til afvikling af programmer ét ad gangen. [[Interaktiv]] anvendelse af computere fandtes kun i nogle få, specialiserede militære anvendelser og i ganske få forskningmiljøer (f.eks. [[Lincoln Lab]], hvor [[TX-0]] og [[TX-2]] udvikledes til interaktivt brug).
== Om computeren ==
[[Fil:Global Digital Divide1.png|thumb|right|Udbredelsen af computere i befolkningen]]
En computer er en (normalt elektronisk) maskine som bearbejder [[data (datalogi)|data]], informationer, som den modtager fra brugeren eller programmer. Hvis man går helt ned og kigger i cpu'en, består den kun af 0- og 1-taller ([[Bit]]). Den består grundlæggende af: ''Input''-enhed, på dansk en [[indtastningsenhed]] eller forskellige [[indlæsningsenheder]], en [[bearbejdningsenhed]], [[CPU|processoren]] ([[CPU]]) med [[Digital hukommelse|hukommelse]] ([[ram]]) til at gemme oplysningerne midlertidigt under bearbejdelsen af dem, en [[harddisk]] til opbevaring af [[styresystem]], [[program]]mer og data f.eks. [[dokumenter]] efter at computeren er slukket samt en enhed til visning af resultatet (kan f.eks. være en [[skærm (monitor)|skærm]] eller en [[printer]]).
Computere kan deles op i 2 hovedområder:
# [[Pc|Personlige computere]] (som regel kun en enkelt skærm med kabinet, der indeholder [[CPU]] – regneenheden, hukommelse, harddisk og ''input'' (modtage info udefra) og ''output'' (sende info til f.eks. skærm, printer, harddisk, brænde cd etc.).
# Store computersystemer (for håndtering af store mængder data i firmaer/organisationer). Herunder hører også [[server]] og [[mainframe]]).
=== Store computersystemer ===
De store computersystemer har stor hukommelse og hurtige [[CPU|regneenheder]], [[CPU|processorer]]. Her bearbejdes informationer som ville tage lang tid på en [[PC|personlig computer]].
En anden vigtig forskel er, at servere og især ''mainframes'' er designede til at være tilgængelige hele tiden. Det betyder blandt andet at ''hardware'' og ''software'' kan opgraderes, mens systemet kører. Der vil også ofte være [[redundans|redundante]] komponenter som f.eks. 2 strømforsyninger i maskinen.
Navne der bliver brugt om disse store computere, er:
* [[Mainframe]]
* [[Server]]
* [[Supercomputer]]
Disse computere bruges f.eks. til bearbejdning af store datamængder:
* [[Bank]]systemer
* [[Computer aided design|Cad]]-tegning
* [[dtp|grafiske processer med tekst og billeder (desktoppublishing, dtp)]]
* [[musikkomponering]]
* [[Statistik]]
* [[videoredigering]]
== Se også ==
* [[Internet]]
* [[klyngecomputer]]
* [[indlejret system]]
* [[PC]]
* [[datanet]]
* [[datalogi]]
* [[Førstegenerationsdatamat]]
* [[Andengenerationsdatamat]]
* [[Tredjegenerationsdatamat]]
* [[Fjerdegenerationsdatamat]]
* [[Linux]]
* [[Microsoft]]
* [[mikrocontroller]]
* [[Casemodding]]
* [[Antikythera-mekanismen]] – en [[sko]]tøjsæske-stor, kompleks, bærbar analog astronomi-computer fra [[antikken]].
{{Computer-størrelser}}
== Kilder og eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|Computers}}
{{Reflist}}
* [http://www.ibm.dk IBM]
* [http://arxiv.org/PS_cache/nlin/pdf/0506/0506030.pdf "Chaos in computer performance", Hugues Berry fra det franske forskningsinstitut for information og automation, INRIA. (pdf)]
* [[Terminologiudvalget]]
* Kap.3, s.42: Learning from the masters 1963-66 ''i:'' ''A Programmer's Story : The Life of a Computer Pioneer''. – 2004 / Per Brinch Hansen. 2004 (tilgængelig i åben digital udgave på Brinch Hansens hjemmeside)
* [http://www.datamuseum.dk/ Dansk Datahistorisk Forening]
{{autoritetsdata}}
▲[[Kategori:Computersystemer| ]]
[[Kategori:Personlige computere| ]]
[[Kategori:Engelske vendinger]]
| 