Arbejde (samfundsvidenskab): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Patchfinder (diskussion | bidrag)
m Fjernede Kategori:Erhvervsliv; Tilføjede Kategori:Arbejdsliv ved hjælp af Hotcat
link
Linje 1:
{{harflertydig|Arbejde}}
[[FileFil:Lewis Hine Power house mechanic working on steam pump.jpg|thumb|Arbejder ved dampmaskine, 1920]]
'''Arbejde''' refererer til den fysiske og mentale aktivitet, et menneske udfører for at skabe noget af værdi, såkaldt [[brugsværdi]]. Den igennem arbejdet skabte brugsværdi kan både være noget materielt (en ting, f.eks. en [[stol]], en [[bil]] eller et [[rugbrød]]) og noget immaterielt (en hårklipning, et musiknummer, en medicinsk behandling etc.).
 
Kendetegnende for arbejde er, at det altid finder sted under bestemte sociale omstændigheder, der bevirker, at det altid har en bestemt social form. Det er således svært at tale om arbejde som sådan. Et eksempel på en af de sociale former, arbejdet antager, eller kan antage, er slaveriet og andre former for tvangarbejdetvangsarbejde, hvor arbejdsaktiviteten hverken er frivillig eller økonomisk belønnet. Et andet er lønarbejdet, der er arbejdets hovedform i det moderne, kapitalistiske samfund.
 
I overført betydning fra den oprindelige siges også maskiner at udføre arbejde, idet f.eks. produktionsmaskiner og computere udfører arbejde, der ellers ville skulle udføres fysisk, hhv. mentalt, af mennesker.
Linje 9:
Menneskeligt arbejde beregnes som arbejdskraftens/[[medarbejder]]ens anvendelse pr. time. Arbejdskraftens pris ([[løn (arbejde)|løn]]) opgives f.eks. som [[timeløn]], [[akkordløn]] eller [[provisionsløn]], hvilket betales af [[arbejdsgiver]]en. Lønnen kan desuden indeholde forskellige [[goder]], [[pensionsordning]], [[bonus]] mm. Produktets [[merværdi]] er en konsekvens af det udførte arbejde, og er forskellen på varens salgspris og omkostningerne til løn, materialer mm.
 
Kendetegnende for det moderne samfund er, at det hylder arbejdet og herunder lønarbejdet. Antagelsen er, at jo mere befolkningen arbejder (i betydningen lønarbejder), desto bedre for samfundet som helhed. De sidste godt 200 år har en stribe filosoffer og tænkere forsøgt at formulere en kritik af dette synspunkt. Bl.a. kan nævnes: [[Karl Marx]], [[Paul Lafargue]], [[Herbert Marcuse]], [[Guy Debord]], [[Antonio Negri]], [[André Gorz]] og [[Robert Kurz]].
 
== Hukommelse ==