Erik Scavenius: Forskelle mellem versioner

Sådan skulle det ikke gå. Efter [[Besættelsen|Danmarks besættelse]] i april [[1940]] blev Scavenius i juli på ny udenrigsminister i [[Ministeriet Thorvald Stauning III|ministeriet Stauning]], fordi der efter den tyske besættelse var stor uvilje mod, at P. Munch forblev i regeringen. [[Christian 10.]] nægtede kategorisk at acceptere en rekonstrueret regering under Thorvald Stauning, hvis P. Munch stadig figurerede på listen og bad Stauning forhøre sig endnu engang hos Erik Scavenius. Resultatet blev, at P. Munch indvilgede i at træde tilbage og pegede på Erik Scavenius som sin afløser. Som under 1. verdenskrig blev Scavenius hovedpersonen i kontakten med tyskerne. Han mente, at Danmark ville få det bedst mulige ud af situationen, hvis landet var imødekommende over for – eller endda foregreb – tyske ønsker på områder, som den danske regering på grund af magtforholdene før eller siden ville komme til at give efter for alligevel. Tre mdr.måneder efter den tyske besættelse af Danmark, erklærerudsendte Erik Scavenius en megeterklæring kontroversielle hylst tilom Hitlertyskland: "Ved de store tyske sejre, der har slået verden med forbavselse og beundring, er en ny tid oprundet i Europa, der vil medføre en nyordning i politisk og økonomisk henseende under Tysklands førerskab. Det vil være Danmarks opgave herunder at finde sin plads i et nødvendigt og gensidigt aktivt samarbejde med Stortyskland"{{km}}. Hans politik lykkedes, og besættelsen forløb mere fredeligt i Danmark end i de andre tyskbesatte områder. Intern modstand gjorde, at Erik Scavenius truede med sin afgang for at gennemføre sin politik.