Peder Palladius: Forskelle mellem versioner

gudstjenesten. Det drejer sig blandt andet om ''Den lille danske [[Katekismus]]'' ([[1537]]) (Luthers), ''En Haandbog for Sognepræster til evangelisk Kirketjeneste'' ([[1538]]) (efter Luther), en dansk oversættelse af [[Kirkeordinansen 1537/39|Kirkeordinansen]] ([[1539]]) og ''En ret enfoldig Bedebog'' ([[1541]]) (efter Luther). Flere skrifter oplevede mange oplag. I det hele er der ingen samtidig dansk forfatter, hvis litterære frugtbarhed i nogen måde kan stilles ved siden af Palladius'. Samtidig måtte han på embeds vegne som [[censor]] før trykningen gennemlæse alle samtidige teologiske skrifter af danske forfattere. En stor del af dem måtte han forsyne med fortaler. Intet litterært arbejde kostede ham dog mere tid og flid end revisionen af Christiern Pedersens bibeloversættelse. I lang tid var Palladius så optaget af dette hverv, at han ikke blot ofte måtte klage over sin store "uledighed", men for nogle år måtte ophøre med sine visitatser og teologiske forelæsninger.

 

Da Christian 3.'s danske bibel endelig udkom [[1550]], priste værket sin mester. Men nu måtte Palladius for alvor tage fat på at bringe det lærde skolevæsen på fode. Allerede på

sine første visitatser havde han lagt stor vægt på almueungdommens kristendomsundervisning og formanet forældrene til at sende velbegavede drenge til latinskolerne, så de med tiden kunne blive [[præst]]er og [[degn]]e. Men da skolerne endnu var temmelig mangelfulde, foranledigede han formodentlig selv, at der [[1551]] udgik kongelig befaling til ham om at besøge alle købstæder og andre steder (klostre) i stiftet, hvor skoler holdtes, "og der grandgivelig forfare al lejligheden, hvorledes ordinansen om religionen ved magt holdes", og, hvor han fandt mangler, enten råde bod på det med lensmandens og sognepræstens hjælp eller gøre indberetning derom til kongen. Med iver tog Palladius nu dette hverv op, og for at fremme sagen udgav han selv i [[1553]] de nødvendigste elementære skolebøger.