Oldtidens græske filosofi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m tilføjet link
småting
Linje 1:
=== Antikkens filosofi ===
Den [[vestlig filosofi|vestlige filosofi]] anses generelt for at begynde i [[Oldtidens Grækenland|GrækenlndGrækenland]] i byerne i det vestlige [[Anatolien]] med [[Thales|Thales af Milet]] som var aktiv omkring 585 før vor tidsregning. Flere faktorer har været medvirkende til at filosofien opstod i Grækenland. Grækernes lave indtægter fra [[landbrug]]et der tvang dem til at blive en handelsmagt, og dermed udviklede dekontakterde kontakter over hele middelhavet[[Middelhavet]]. Denne udvikling prægede middelhavetsMiddelhavets kulturer fra forhistorisk tid: [[Malta]], [[Kreta]] og [[Kypern]], senere [[Fønikerne|fønikisk]] og sidenhen grækerne handlede med de gamle kulturer i [[Mesopotamien]]. Den decentrale administration som blev skabt af de hjemvendte handlende kan have opfostret den filosofiske tankegang.<ref name=greekwhy>[http://www.friesian.com/greek.htm#why Filosofiens oprindelse]</ref>
 
Temaer og motiver fra [[Græsk litteratur|græsk literatur]], især fra [[Homer]] og [[Hesiod]]. Senere kom [[Tragedie|tragedierne]] til, med forfattere som [[Euripides]], [[Aischylos]] og [[Sofokles]], der var centrale for filosofien. Senere kom flere temaer til.
 
[[Oldtidens græske filosofi|De græske filosoffers]] hovedområder var [[kosmologi (astronomi)]], [[Moral|etik]], [[erkendelsesteori]], logik, [[metafysik]] og [[æstetik]] såsom:
Linje 11:
* Er der nogen etisk standard for godt [[liv]]?<ref name=philpr>[http://philosophy.gr/ Kilde: Oldtids græsk filsofi (Britannica)]</ref>
==== Førsokratikerne ====
Fra ca. [[585 f.Kr.]] opstod der filosofiske skoler over hele oldtidens Grækenland. Førsokratikernes værker er gået tabt, og deres filosofier kendes derfor kun via fragmenter, eksempelvis fra senere filosoffers citater. En vigtig kilde til viden om førsokratikernes filosofi er [[Diogenes Laertius|Diogenes Laertius']] filosofihistorie. <ref name="Mejer 1"> Jørgen Mejer ''Førsokratiske filosoffer. Fra Thales til Heraklit''. [[Hans Reitzels Forlag]]. ISBN 87-412-3029-9.</ref> Tolkniningen af præsokratikernes filosofi er derfor særdeles vanskelig. Ikke desto mindre har de haft stor indflydelse på den senere filosofi.
 
Blandt de vigtigste var:
* [[Den Ioniske skole]] var, centreret i området omkring [[Milet]]. Den inkluderer bl.a.:
** [[Thales]] (ca. [[585 f.Kr.]])<ref name=thales>[http://philosophy.gr/presocratics/thales.htm Thales of Miletus] Kilde: Oldtids græsk filsofi (Britannica)</ref> ("Verden hviler på vand; alt er opstået af vand.")<ref>[http://plato.stanford.edu/entries/presocratics/#PreLeg The Presocratic Legacy] Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy</ref>
** [[Anaximander]] (ca. [[610 f.Kr.]]-[[546 f.Kr.]])<ref>[http://philosophy.gr/presocratics/anaximander.htm Anaximander of Miletus], Kilde: Oldtids græsk filsofi (Britannica)</ref>
Linje 23:
Filosofien forskød sig herefter til [[Italien]] og [[Sicilien]]:.
* [[Den pythagoræiske skole]] inkluderer bl.a.
 
[[Fil:Kapitolinischer Pythagoras adjusted.jpg|thumb|Buste af Pythagoras]]
** [[Pythagoras]] (ca. [[570 f.Kr.]]-[[495 f.Kr.]])
** [[Filolaos]] (ca. [[470 f.Kr.]]-[[385 f.Kr.]]) "En "central ild" er universets centrum; solen er en stor mængde glas der reflekterer universets lys."<ref>[http://plato.stanford.edu/entries/philolaus/ Philolaus], Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy</ref>
Linje 38:
 
Herefter er [[Athen]] filosofiens centrum. Athen var på det tidspunkt den dominerende bystat i Grækenland.<ref name=greekwhy />
ErEn teori om hvorfor den athenske kultur tilskyndede til filosofi henviser til at Athen var et [[demokrati]].<ref name=greekwhy /> På den anden side er den græske filosofis filosofiske ideal ikke det politiske engagement. Det er derimod ''bios teoretikos'', (latin: ''via contemplativa''), altså et liv frigjort fra verdslige pligter helliget til studiet af sandhed.<ref>Se herfor ''Die Lebensform der Theoria'',{{harvnb|Gigon|pp=609-616}};''Politik und Staat'',{{harvnb|Gigon|pp=587ff}}</ref> At dette ideal var opnåeligt for en græsk filosof kan skyldes at Grækenlands arbejdsstyrke for en stor del bestod af [[Slaveri|slaver]] der tog sig af det arbejde der ellers ville have optaget den frie mands tid. Der fandtes flere slaver end frie græske borgere.
 
==== FIlosofien efter Sokrates ====
[[Sokrates]] revolutionerede den filosofiske tankegang. Alle filosoffer før ham kaldes [[Førsokratikere|førsokratiske]]. Sokrates skrev intet selv, så vi kender ikke hans filosofi nøjagtigt. Meget forskellige retninger som [[Stoicismestoicisme]] og [[Skepticisme|skeptiskeskepticisme]] er inspireret af ham. Sokrates blev dømt skyldig i at fordærve sindene blandt Athens ungdom og for ikke at tro på statens guder. Han havde rig lejlighed til at forlade Athen og undgå dødsdommen, men han valgte at blive og dermed overholde sine principper. Dødsdommen blev eksekveret ved at han drak [[skarntyde]]saft.<ref>[http://plato.stanford.edu/entries/socrates/#3 Socrates], Kilde: Stanford Encyclopedia of Philosophy</ref>
[[Fil:Sanzio 01.jpg|thumb|[[Raffaello Santi|Rafaels]] billede "Skolen i Athen]]
Sokrates vigtigste elev var [[Platon]]. Platon skrev en række dialoger og brugte [[den sokratiske metode]] til at undersøge filosofiske problemstillinger. Han udarbejdede det hidtil langt mest udviklede filosofi systemfilosofisystem og organiserede en [[Platons akademi|skole i Athen]] der bestod helt indtil år [[529]] e.Kr. Platon har han udøvet en ekstrem stor indflydelse på den vestlige filosofi og kultur. Mange af hans tanker, eksempelvis idelæren, har haft stor indflydelse på [[kristendommen]].
 
Hans elev [[Aristoteles]] var måske den første systematiske filosofifilosof. Aristoteles var den første filosof der udviklede en systematisk logik, der var enestående helt frem til dendet 20.ende århundrede. Han arbejdede også empirisk, således udgav han empirisk baserede værker om fosterudvikling og indsamlede forfatninger fra græske bystater. Han grundlagde den [[Lykeion|Peripatetiske skole]] der havde en lang række ledere, bl.a. [[Theofrastos]].
 
Andre klassiske skoler er
Linje 52:
* [[Epikuræismen]] er en variant af hedonismen, grundlagt af [[Epikur]].
* Skeptiscismen grundlagdes af Pyrrho, om hvem man ved meget lidt. Et enkelt værk er bevaret nemlig [[Sextus Empiricus]]' "Grundris af pyrrhonismen".
* [[Kynisme (filosofi)|Kynismen]] grundlagdes af [[Antisthenes]], en elev af Sokrates. [[Diogenes]] blev kynismens mest kendte repræsentant. Han drev dens lære ud i ekstremerne og var genstand for mange myter. Blandt andet siges han at have boet i en tønde.
* [[Sofisme]]. Sofisterne var omrejsende lærde der underviste imod betaling. Der er ikke meget bevaret af deres lære og skrifter. De er forbundet med erkendelsesteoretisk [[relativisme]]. Vigtige sofister var [[Protagoras]] og [[Gorgias]].
 
Linje 58:
[[Fil:Zeno of Citium pushkin.jpg|thumb|100px|Zenon fra Kition]]
Grækenland mistede i den [[Hellenismen|hellenistiske]] periode sin politiske betydning til fordel for [[romerriget]], men græsk filosofi vedblev at spille en meget stor rolle i romersk kultur. Kejser [[Domitian]] (regerede [[81]] - [[96]]) udviste alle filosoffer fra Rom og Italien <ref name="domfil"> [http://www.fordham.edu/halsall/ancient/suet-domitian-rolfe.asp Ancient History Sourcebook]
Suetonius: De Vita Caesarum--Domitianus, c. 110 C.E. Translated by J. C. Rolfe., Se afsnit X.</ref> men generelt var filosofien central, og der var en senere romersk kejser der samtidigt var filosof ([[Marcus Aurelius]]).
 
De vigtigste filosofiske retninger var