Europæisk hare: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Medium69 (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Lidt hist og her |
||
Linje 28:
== Udseende ==
[[Pels]]en er meget tæt og langhåret. Den er på ryggen gråmeleret og mørkt gulbrun
[[Øre]]rne er
Overlæben er tyk og meget bevægelig. Den er spaltet i et såkaldt hareskår. Øjnene er store og haren har et stort synsfelt. Bagbenene er
Voksne individer vejer omkring 4 kg og måler 48-67 cm. Hunharen vejer gennemsnitlig lidt mindre end hannen. Det er ikke muligt på afstand at se forskel på kønnene.
=== Forveksling ===
Haren kan forveksles med [[kanin]], der har kortere, ofte ensfarvede ører og som er mindre og mere rund i formen end hare. Kaninens farve er ofte brun med lys hale, og dens bag- og forben er næsten lige lange. Da kaniner i Danmark stammer fra udsætninger, kan der være mange farvevarianter.
== Udbredelse ==
Line 43 ⟶ 46:
=== Tilbagegang ===
Siden [[1960'erne]] er antallet af harer gået meget tilbage både i Danmark og resten af Europa. Man mener, at det skyldes [[landbrug]]ets intensivering.<ref name=iucn2008/> Moderne landbrug med monokulturelle afgrøder og kun få afgræssede marker og egne passer haren dårligt.<ref name=":0">''Jagthåndbogen'', Verner Frandsen. Gyldendal, 2014.</ref> I Danmark regnes haren nu for at være sårbar for udryddelse. Især i [[Jylland]] regnes haren for at være udryddelsestruet. Risikoen er beregnet til at være større end 10%, for at haren vil forsvinde inden for de næste 100 år.<ref name="rødliste"/>
== Levevis ==
Haren er mest aktiv om [[nat]]ten eller i [[skumring]]en. Den sidder om dagen stille i sit "sæde", der er en skålformet fordybning,
Haren findes i alle terræner, men især i
=== Føde ===
I skumringen bevæger haren sig ud fra sit sæde for at søge føde. Om sommerhalvåret kan dette også strække sig til de lyse timer, fordi natten her er så kort. Alt efter årstiden æder haren friske skud af blandt andet [[græs]], [[kløver]], [[røllike]] og [[mælkebøtte]]. Om sommeren kan den både æde modent og umodent [[korn]]. Om vinteren kan den æde af [[vintersæd]]en.<ref name=dd/>
Haren kan f.eks. forårsage skade ved at afgnave [[bark]]en på frugttræer eller ved at æde af roeplanter.
Line 64 ⟶ 67:
=== Forplantning ===
[[Parringstid]]en indledes i Danmark som regel i februar, hvor man kan se harer forsamlede på [[mark]]er. Her kan man ofte se harer forfølge hinanden eller stå på bagbenene med front mod hinanden, mens de slår ud efter hinanden med forpoterne. Tidligere mente man, at det var hannerne som kæmpede om hunnerne, men det drejer sig snarere om hunner, der kæmper mod hanner, fordi de ikke er parringsparate.<ref name=Wildpro/> Hunnen føder normalt 3-4 kuld om året. Den er drægtig i cirka 43 dage og får som oftest 2-5 killinger pr. kuld.<ref name=dd/> Killingerne passer sig selv bortset fra diegivning én gang i døgnet. Yngletiden varer til omkring august. Harer er [[Polygami|polygame]] (hannerne parrer sig med flere hunner).
Ungerne fødes meget udviklede med pels og øjne. [[Yngelpleje]]n er sparsom, kun 1-2 gange i døgnet omkring [[solnedgang]] eller solopgang, vender moren tilbage til ungerne, så de kan die.<ref name=IUCN1990/> Ungerne lever meget skjult, og spreder sig omkring fødestedet. Efter 3-4 uger kan ungerne klare sig selv.
Line 71 ⟶ 74:
Den europæiske hare kan være dobbeltdrægtig, hvilket vil sige, at hunnen kan parre sig og blive drægtig, inden den foregående drægtighedsperiode er afsluttet. I et forsøg blev hunharen befrugtet på 37. drægtighedsdag ud af de ca. 43 dage, en hare er drægtig. [[Embryon]]erne udvikler sig i [[æggeleder]]en, indtil [[livmoder]]en bliver ledig. [[Sædcelle]]rne har med andre ord passeret de næsten fødeklare harekillinger i livmoderen på vej hen til ægget.<ref name='Dobbeltdrægtighed'> {{cite web | url = http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/harer-kan-blive-dobbelt-draegtige | title = Harer kan blive dobbelt-drægtige | accessdate = 5. april 2012 | last = Nordahl | first = Marianne | date = 6. oktober 2010 | work = videnskab.dk | publisher = forskning.no}}</ref>
=== Prædation ===
Trods harens gode camouflage, er den et udpræget byttedyr, ikke mindst pga. dens forsvindende habitater i Danmark. Det gør den lettere at opsøge for ræven, som må betragtes som dens primære [[prædator]]. Haren jages også af mårer, katte, musvåger og kragefugle. En voksen hare er dog meget hurtig og er kendt for at sinke sin forfølger ved sit afhop i løbebanen: Haren løber tilbage i sit spor og springer til siden. Dette fænomen kan tydeligt ses på spor om vinteren.
== Jagt ==
Line 79 ⟶ 85:
=== Jagtsprog ===
Haren hedder på jagtsprog »skrædder« eller »Morten«, ørerne »løflerne«, øjnene »lysene«, skulderen »bladet«, benene »løbene«, halen »blommen« og
== Billeder ==
| |||