Kanonbåden Marstrand: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rsteen (diskussion | bidrag) m Sortfix |
Rsteen (diskussion | bidrag) m Udbygget |
||
Linje 1:
{{Infoboks krigsskib
| navn=Marstrand
| flagbillede=Naval Ensign of Denmark.svg
| billede=Marstrand(1861)-229-2002.jpg
| billedtekst=''Marstrand'' efter ombygning til opmålingsskib.
| billedstørrelse=280px
| type=[[Kanonbåd]]
| klasse=''Thura-klassen''
| søsterskibe=''[[Thura (skib, 1857)|Thura]]'', ''[[Kanonbåden Schrødersee|Schrødersee]]'', ''[[Kanonbåden Willemoes|Willemoes]]'', ''[[Kanonbåden Buhl|Buhl]]'', [[Kanonbåden Krieger|''Krieger'']].
| kendetegn=
| motto=
| planlagt=
| bestilt=
| værft=[[Burmeister & Wain|Baumgarten & Burmeister]], [[København]]
| påbegyndt=
| søsat=1861
| tjeneste=1861
| udgået=1937
| skæbne=Solgt til ophugning 1937.
| deplacement=172 t.
| længde=34,7 m
| bredde=5,2 m
| dybgang=2,0 m
| maskine=170 HK dampmaskine.<br />'''1889''': 260 HK damp.
| fart= 9,0 [[knob]]. '''1889''': 11,0 knob
| rækkevidde=
| panser=
| besætning=28
| artilleri=2 styk 16,2 cm (30 pund) glatløbede forladere<br />4 styk 4 pund haubitser<br />'''1868:''' 2 styk 15,4 cm (24 pund) riflede forladere.<br />'''senere:''' 2 styk 37 mm
| missiler=
| torpedoer=
| fly=
}}
Kanonbåden '''''Marstrand''''' var et dansk krigsskib, der blev søsat i 1861 og som hejste kommando samme år. ''Marstrand'' blev bygget hos [[Burmeister & Wain|Baumgarten & Burmeister]]. Sammen med fem tilsvarende kanonbåde omtales skibene som ''Thura-klassen.'' Det var opkaldt efter søofficeren [[Osvald Marstrand]], der døde i 1849 ombord på [[linjeskib|linjeskibet]] ''Christian den Ottende'' under [[slaget i Egernførde Fjord]].
==
''Thura-klassen'' var ret simple konstruktioner - udfordringen i dem var, at Orlogsværftet for første gang skulle bygge skibe af jern. Tre af skibene blev bygget hos Baumgarten og Burmeister, herunder ''Marstrand'', der havde værftets byggenummer 14. Værftet leverede også skibets dampmaskine, der ydede 170 HK. Foruden dampmaskineriet var skibets to master forsynet med rigning, så der kunne suppleres med sejl. Skibets to kanoner var anbragt i hver sin udbygning ("svalerede") foran skorstenen, og der var tale om 30-punds glatløbet skyts med kanonvægt på 50 [[centner]] og kaliber 16,2 cm L/18.<ref>Thiede, side 127.</ref> I 1868 blev kanonerne udskiftet med riflede 24-punds (15,4 cm), stadig med kanonvægt 50 centner. De nye kanoner var langt mere træfsikre.<ref>Thiede, side 170-172.</ref> I midten af 1870'erne blev de svære kanoner suppleret med to 9 cm (4 punds) riflede forladere, der både kunne bruges til signalgivning og til forsvar mod mindre skibe.<ref>Thiede, side 198.</ref> Efter ombygningen til opmålingsskib blev kanonerne udskiftet med to 37 mm kanoner.
[[Fil:Marstrand(1861)-197-1962-n.tif|left|thumb|upright=1.1|Så længe opmålingen foregik i de indre danske farvande, kunne man foretage lodskud og positionsbestemmelser fra skibets både, og derefter ro til næste position.]]
== Tjeneste ==▼
''Marstrand'' var udrustet under den [[2. slesvigske krig]], hvor skibet - sammen med [[Kanonbåden Buhl|''Buhl'']] og [[Kanonbåden Krieger|''Krieger'']] - blandt andet var udstationeret ved [[Fehmarn|Fehmern]]. Hensigten var at forhindre en preussisk besættelse af øen, men preusserne nåede alligevel over til øen i ly af mørket, natten mellem den 14. og 15. marts 1864.<ref>Eidem og Lütken, side 794-795.</ref> Fra 1872 blev ''Marstrand'' næsten udelukkende anvendt til søopmåling, kun afbrudt af enkelte ture som øvelsesskib for kadetter og elever. I 1885 blev det officielt klassificeret som opmålingsskib. ''Marstrand'' blev ombygget til opmålingstjeneste, med et dækshus, hvor kanonerne havde stået, og i 1889 fik skibet nyt maskineri fra B&W.<ref>Degenkolv, side 77-78.</ref> Opmålingsarbejdet var en møjsommelig affære, der typisk bestod i at bestemme skibets position og derefter tage lodskud for at måle havdybden og tegne dybden ind på et søkort. Derefter skiftede skibet position og processen gentog sig.<ref>E.J. Saabye, ''Søopmåling'' i R. Steen Steensen (red.): ''Flåden gennem 450 år'', 2. udgave, Martins Forlag 1970, side 453.</ref> Da [[1. verdenskrig]] brød ud i 1914, blev ''Marstrand'' fra 1. august en del af Marinens Sikringsstyrke, hvor det indgik i 2. suppleringsstyrke, som logiskib for søopmålingen.<ref>Larsen, side 105-106.</ref> Fra 1919 blev opmålingarbejdet genoptaget, og som den sidste af de seks kanonbåde blev ''Marstrand'' solgt i 1937 og slæbt til Randers til ophugning.<ref>[http://web.archive.org/web/20071024072125/http://www.orlogsmuseet.dk/M/pages/Marstrand(1861).htm Marstrands kartotekskort i den Sorte Registrant. Bevaret på archive.org]</ref>
== Referencer ==
{{reflist|colwidth=30em}}
▲== Tjeneste ==
== Litteratur ==
* Degenkolv, H.: Oplysninger vedrørende den danske flaades skibe i sidste aarhundrede. Lehmann Stage, København, 1906.
* [[Ole Eidem|O. Eidem]] og O. Lütken: Vor sømagts historie. København cirka 1901. Det Nordiske Forlag.
* Kay Larsen, ''Vore orlogsskibe fra halvfemserne til nu'', Nyt Nordisk Forlag, 1932.
* Svend E. Thiede, ''Dansk Søartilleri 1860-2004'', Tøjhusmuseet 2004, ISBN 87-89022-37-8
== Eksterne
{{Commonscat|Marstrand (ship, 1861)}}
[[Kategori:Kanonbåde fra Danmark|Marstrand]]
| |||