Bemyndigelsesloven: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) →Forberedelse og forhandlinger: sprog og link |
Pugilist (diskussion | bidrag) →Baggrund: strammer lidt - menneskerettigheder var ikke et koncept i 30'erne |
||
Linje 6:
== Baggrund ==
Efter at Hitler blev udnævnt til rigskansler [[30. januar]] [[1933]], bad han præsident [[Paul von Hindenburg|von Hindenburg]] om at opløse [[Rigsdagen (Weimarrepublikken)|rigsdagen]]. Der blev den 5. marts 1933 afholdt
[[Rigsdagsbrandforordningen]] havde suspenderet en række af forfatningens borgerrettigheder. Forordningen gav grundlag for, at det nationalsocialistiske parti [[NSDAP]] kunne arrestere ledere af kommunistpartiet og ransage partiets kontorer.
Selv om det nationalsocialistiske parti [[NSDAP]] øgede sin tilslutning ved valget, var man afhængig af ''[[Deutschnationale Volkspartei]]'' ("Tysknationale Folkeparti"), og for at gøre sig uafhængig påbegyndte Hitler arbejdet med en "fuldmagtslov" som skulle give regeringen lovgivende magt til 1. april 1937 "... eller når den nuværende Rigsregering bliver afløst af en anden".▼
▲Selv om
=== Forberedelse og forhandlinger ===
[[Bemyndigelsesloven]] ville bemyndige [[regering]]en til at udstede [[Lov (jura)|love]] uden at involvere [[Rigsdagen (Weimarrepublikken)|Rigsdagen]], herunder love, der kunne afvige eller ændre [[Weimarforfatningen]]. Vedtagelse af bemyndigelsesloven, der gav vide beføjelser til Rigsrådet (''Reichsraat'') og således indebar en ændring af Weimarforfatningen, skulle vedtages på samme måde som en grundlovsændring og krævede derved et to tredjedeles flertal, med mindst to tredjedeles deltagelse.
Det blev forventet at socialdemokraterne ([[SPD]]) og kommunisterne ([[Kommunistische Partei Deutschlands|KPD]]) ville [[Afstemning|stemme]] imod loven. Regeringen havde allerede arresteret alle kommunister og nogle socialdemokratiske politikere under [[Rigsdagsbrandforordningen]]. Nazistpartiet forventede, at partierne der repræsenterede [[middelklasse]]n, [[junker]]ne og [[erhvervsliv]]et ville stemme for tiltaget, dels fordi de var trætte af ustabiliteten i [[Weimarrepublik]]ken og dels fordi de ikke turde yde modstand.
| |||