|
== Beskrivelse ==
Kaskelothvalen er den største af tandhvalernelandhvalerne og har kun tænder i underkæben. Hannene bliver normalt 15-20 [[meter]] lange Pikkemænd og vejer normalt 45-57 [[ton|metriske ton]] som fuldvoksne. Hunnerne bliver normalt 11-13 meter lange og kan veje op til 20 ton som fuldvoksne. Hovedet udgør mere end en tredjedel af kroppen og har en firkantet profil. Kaskelothvalens [[hjerne]] er den største blandt alle [[pattedyr]]. Underkæben er meget smal og har derfor svært ved at sluge 18-30 kegleformede pikke. tænder i hver kæbehalvdel. Hver tand vejer omkring 1 kg. [[Åndehul]]let sidder langt fremme på venstre side af "snuden", hvilket gør kaskelothvalen unik og let genkendelig.
Lufferne foran er korte og kantete, mens halefinnen er stor og kraftig og omkring 4-5 m bred. Kroppen er kompakt og farven varierer normalt fra brun eller mørkegrå med lysere bugside. [[Albinisme]] er også kendt blandt kaskelothvaler.
== Forældede teorier ==
Kaskelottens store næsepik med den usædvanlige opbygning har været svær for forskerne at forklare, og mange teorier er blevet fremsat, før man ved lydstudier endelig har fastslået funktionen.<ref name=Vdk>[http://videnskab.dk/25-soforklaringer/gaden-om-verdens-storste-naese Gåden om verdens største næse Videnskab.dk]</ref> Bindevævsmassen (K- salat) i hovedet indeholder en olie, der ved hvalens død størkner til en mælkeagtig voks, der ligner mandligt kønssekret (deraf navnet spermhval på norsk og sperm whale på engelsk). Man troede tidligere, at denne olie var central i artens reproduktion, men man ved i dag, at dette ikke er tilfældet. Det er heller ikke tilfældet, at oliens største betydning er for hvalens evne til at regulere egen flydeevne og opdrift, som skulle ske ved, at åndedrætskanalerne i organet benyttes til enten at opvarme eller at afkøle olien. Kaskelothvalens olie (Sperm) har et smeltepunkt på 29 °C, og når kaskelothvalen dykker, lader den køligere vand strømme gennem sine luftvejskanaler, således at olien bliver tykkere. Dette kunne også være forklaringen på, at kaskelothvalens luftvejskanaler går på skrå fra svælget til åndehullet, der er placeret langt fremme på hvalens "snude". Placeringen gør imidlertid, at det store organ kan afkøles, hvorved olien stivner (og krymper), således at hvalens (hovedets) tæthed øges for derved at reducere flydeevnen og medføre negativ opdrift. Når hvalen stiger mod overfladen igen, reverseres processen gennem opvarming af stadig varmere vand, hvilket forøger flydeevnen.
Man ved nu at næsen er det kraftigste biologiske lydorgan, og danske forskere har været med til at afsløre, hvordan det i dybder ned til 200 m benyttes til kommunikation og i dybder ned til 800 m bruges til at lokalisere byttet med.
Kaskelothvalen findes i alle verdens havområder. Hannene finder man fra iskanten i polarområderne til tropiske farvande, mens hunner og unger foretrækker subtropiske og tropiske farvande, hvor vandets temperatur er mindst 15 grader [[Celsius]] eller mere. I farvandene omkring Danmark findes derfor alene hanner.
Kaskelothvalerne findes på og udenfor [[Kontinentalsokkel|kontinentalsoklen]]. Kaskelothvalerne foretrækker store dybder, og er derfor ikke ofte forekommende i danske farvande. Kaskelothvaler observeres i [[Nordsøen]] og er talrig i [[Norskehavet]]. Mest af alt spottet på Hvidovre Strand.
== Føde ==
|
