Nicolaus Steno: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robotassisteret flertydig: Thomas Bartholin - Ændrede link(s) til Thomas Bartholin den ældre
ortografi
Linje 9:
Steensen blev student 1656 og rejste, efter at have deltaget i Københavns forsvar, til [[Amsterdam]], hvor han, introduceret af [[Thomas Bartholin den ældre|Thomas Bartholin]], optoges i professor [[Georg Blaes]]’ hus i 4 måneder. Under dette ophold gjorde han, den [[7. april]] [[1660]], sin første store [[anatomi]]ske opdagelse, idet han påviste [[ørespytkirtel|ørespytkirtlen]]s udførselsgang (''ductus paroticus''), der senere af [[Jan van Horne]] kaldtes ''ductus Stenonianus''; den var dog tidligere set af Needham (1655), der dog først offentliggjorde sin opdagelse 1667. Da Blaes søgte at annektere opdagelsen, opstod en bitter strid, af hvilken Steensen udgik som sejrherre, men han forlod dog Amsterdam og lod sig 27. juli 1660 immatrikulere ved universitetet i [[Leyden]], hvor han forblev i 4 år.
 
Snart viste de første resultater af hans studier sig i ''De glandulis oris et novis earundem vasis observationes anatomicæ'' (1661) og i ''Observationes anatomicæ, qvibus varia oris, oculorum et narium vasa describuntur, novique salivæ, lacrymarum et muci fontes deteguntur'' (1662), arbejder, i hvilke han beskriver [[tårekirtel|tårekirtlerne]], [[blodkar]]renes fordeling i [[mund]]ens og [[næse]]ns [[slimhinde]] og viser [[tåre]]rnes betydning. Her begyndte Steensen også sine grundlæggende undersøgelser over [[hjerte]]ts og [[muskel|musklernes]] struktur. Han viste, hvad man havde erkendt i oldtiden, at hjertet var en muskel, hvad der vel må betegnes som det største fremskridt på dette område siden Harvey’sHarveys tid, og han konstaterede, hvorledes [[blodkar]] og [[nerve]]r træder ind i legemets muskulatur, at denne består af fibriller, der er samlede i bundter; disse er omgivne med en hinde, der også trænger ind mellem de enkelte bundter. Han beskrev musklernes leje og tilheftningssteder og gav væsentlige bidrag til deres [[fysiologi]].
 
Da et professorat var blevet ledigt i København, vendte han hjem, udgav 1664 ''De musculis et glandulis observationum specimen''; men da han ikke opnåede ansættelse, rejste han til [[Paris]], fra hvilken by han ansøgte universitetet i Leyden om, at [[doktorgrad]]en måtte blive tildelt ham uden mundtligt forsvar; dette tilstodes ham på Sylvius’ anbefaling [[4. december]] [[1664]].
Linje 15:
=== Hjerneanatomi ===
 
Niels Stensen drog til [[Paris]], hvor han opholdt sig fra november [[1664]] til september [[1665]] hos mæcenen [[Melchisédek Thévenot]]. I Paris holdt han demonstrationer i ''École de Médecine'' og holdt også her det berømte foredrag om hjernens anatomi, hvis indledning viser hele Steensen’sSteensens videnskabelige redelighed og overlegne blik. Han kritiserede tidligere spekulationer om funktionen af hjernens dele. Det var især den engelsk anatom [[Thomas Willis]] og den franske filosof [[Descartes]], der måtte stå for skud. Stensen selv var meget tilbageholdende med at udtale sig om funktionen af hjernens dele. Foredraget blev i [[1669]] udgivet som bog.
 
=== Geologiens grundlægger ===