Forsvarets Efterretningstjeneste: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra Naghmehakl (diskussion | bidrag)
m Jeg har opdateret især hovdopgaverne for tjenesten. Jeg har omdøbt ord som lyttepost til indhentningsstation og opdateret lokaliteter i DK
Linje 49:
}}
{{harflertydig4|'''Forsvarets Efterretningstjeneste''' benævnes ofte (fejlagtigt) '''FET'''. For andre betydninger, se [[FET]]}}
'''Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)''' erhar tre hovedopgaver: Danmarks [[efterretningstjeneste|udenrigsefterretningstjeneste]], og samtidig Danmarksden militære efterretnings- og sikkerhedstjeneste. FE afgrænses til [[Politiets Efterretningstjeneste]] ([[PET]]) ved kun at have fokus udenfor landes grænser samt modnational landets militære installationer. FE har hovedsæde på [[Kastellet]] i [[København]], men har også lyttestationer andre steder i Danmarkit-sikkerhedsmyndighed.
 
Som udenrigsefterretningstjeneste skal FE indhente, analysere og formidle oplysninger om forhold i udlandet af betydning for Danmark og danske interesser.
Tjenesten er direkte underlagt [[Forsvarsministeriet]] og har haft tradition for at have en officer med rang af [[generalmajor]] eller [[kontreadmiral]] som chef. I 2010 overtog Thomas Ahrenkiel jobbet som chef for FE, efter kontreadmiral [[Finn Hansen]]. [[Thomas Ahrenkiel]], blev dermed den første civile chef for FE.
 
Det er i efterretningsarbejdet, at FE bruger sine særlige muligheder for at indhente oplysninger i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed. FE's efterretningsmæssige arbejde er ikke rettet mod danskere eller personer, der opholder sig i Danmark. På særlige afgrænsede områder arbejder FE dog også med trusler i Danmark, især i rollen som sikkerhedsmyndighed samt i arbejdet med internettrusler mod danske mål.
Som efterretningstjeneste beskæftiger FE sig med at indsamle, analysere og formidle informationer af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder sikkerheden for udsendte militære enheder. Indhentningen foregår både med åbne og lukkede kilder, hvor sidstnævnte omfatter elektronisk indhentning, fysisk indhentning (personer) samt data fra samarbejdspartnere. FE kontrolleres af det såkaldte [[Wamberg-udvalg]], et særligt folketingsudvalg samt af [[Rigsrevisionen]].
 
I 2012 blev Center for Cybersikkerhed (CFCS) oprettet som en del af FE. CFCS skal bidrage til at beskytte Danmark mod internettrusler og herunder opdage, varsle om og imødegå cyberangreb mod danske interesser. CFCS varetager opgaven som national it-skkerhedsmyndighed. netsikkerhedstjeneste og telemyndighed.
Anvendelsen af lukkede kilder medfører, at informationerne primært formidles til regeringen. Tjenesten opfattes dog af mange som meget tillukket, og Folketingets Kontroludvalg har i 2004 opfordret til mere åbenhed end hidtil.
 
FE har i Danmark arbejdssteder i [[Kastellet]] i [[København]], på [[Sandagergård (Amager)]], Østerbro samt en indhentningsstation ved [[Hjørring]].
Efter terrorangrebene i 2001 blev det besluttet at forøge den efterretningsmæssige indsats. Dette har resulteret i forøgede bevillinger til tjenesten. I [[2009]] var budgettet 566,1 mio. kr.
 
Tjenesten har siden 1967 været direkte underlagt [[Forsvarsministeriet]]
I Danmark benytter FE [[Sandagergård (Amager)]], Skibsbylejren ved [[Hjørring]] og [[Lytteposten ved Dueodde]] (nedlagt 2012)
 
Tjenesten er direkte underlagt [[Forsvarsministeriet]] og har haft tradition for at have en officer med rang af [[generalmajor]] eller [[kontreadmiral]] som chef. I 2010 overtog Thomas Ahrenkiel jobbet som chef for FE, efter kontreadmiral [[Finn Hansen]]. [[Thomas Ahrenkiel]], blev dermed den første civile chef for FE.
 
FE kontrolleres af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, et særligt folketingsudvalg kaldet Kontroludvalget samt af [[Rigsrevisionen]].
== Eksterne henvisninger ==
* [http://fe-ddis.dk/Pages/Default.aspx Forsvarets Efterretningstjeneste]