Carl Gammeltoft: Forskelle mellem versioner

Carl Gammeltoft var søn af skolemand og senere borgmester [[Jens Christian Juulsgaard Gammeltoft|Christian Gammeltoft]] og Cathrine f. Nimb. Han voksedeblev opfødt i ensin velståendefars familietjenestebolig, mensom var alleredeinspektør frapå enVestre tidligBetalingsskole. alderSenere usædvanligfik hans far ansættelse i Københavns Magistrat, og familien flyttede til en lejlighed en arbejdsomKøbmagergade. DaHer hanvoksede somGammeltoft 19-årigop havdei forladtet lærd og velstående miljø. Han blev studentfra [[Metropolitanskolen]] i 1874, men fulgte ikke sin fars akademiske vej. I stedet kom han i handelslære hos [[H.Rudolph Puggaard & Co.]], som påvar detteforretningsdirektør tidspunktfor merkantilt ledede [[De Danske Sukkerfabrikker]],. somFirmaet varstifter, [[C. F. Tietgen|C. F. Tietgens]], foretagende.udså Hansiden blevGammeltoft i denne forbindelsesom Tietgenssin udvalgte lærling. Han rejste efter fire år nogle år tilpå udlandetudlandsophold, hvor han blandt andet var tilknyttet [[Lloyd]] i [[London]]. Ved hjemkomsten til Danmark i [[1881]] blev han ansat som prokurist i Sukkerfabrikkerne, og året efter direktør,overtog han som 27-årig årPuggards gammel,stilling isom [[1882]]forretningsdirektør.

Carl Gammeltoft var Sukkerfabrikkernes merkantile leder, mens [[Gustav Adolph Hagemann |G. A. Hagemann]] var teknisk direktør. AfFirmaet samarbejdetudviklede mellemsig dissehastigt tounder mænd,deres derfælles havde vundet Tietgens tillid, udsprang siden den store fabriks interessante udvikling.ledelse Vedpå indtrædelsentrods af den almindelige konjunkturkrise, dersom ramte landbruget hårdt,. arbejdedeFirmaet degjorde sig sammen ud af krisen, og fabrikken oplevede efterfølgende en opblomstring.endvidere Danmark blev i denne periode selvforsynende af sukker, bl.a. som følge af indførelsen af dansk [[Farin|puddersukker]].

Hagemann fratrådte sin stilling som direktør i [[1897]], mens Carl Gammeltoft blev vedfortsatte indtil [[1920]], da han trak sig tilbage som en rig mand. Gennem næsten 40 år stod han i spidsen for en af Danmarks største industrielle bedrifter. Han fortsatte imidlertid som formand og bestyrelsesmedlem i en rækkeadskillige komitererselskaber og foreningerkomiteer. Han var skiftevis bosat i [[Slotholmsgade]] i København og iopførte desuden hans imponerende sommervilla ''Rosenlund'' ved [[Vedbæk]]. Han var desuden konferensråd og er gengivet på [[P. S. Krøyer|P. S. Krøyers]] maleri ''[[Fra Københavns Børs (1895).]]''