Arlette Andersen

Arlette Andersen (født Arlette Lévy, 1924 i Paris) er en fransk-dansk foredragsholder og tidligere gymnasielærerinde, der i slutningen af Anden Verdenskrig var interneret i Auschwitz.

I 1943 blev den kun 18-årige Arlette Lévy arresteret i Paris på grund af sin jødiske herkomst. Få måneder efter, i januar 1944, blev hun deporteret til koncentrationslejren i Polen og tvunget til at udføre hårdt manuelt arbejde i vinterkulden. Med hjælp fra en medfange, ingeniøren Jacques Stroumsa, blev hun dog ansat på en våbenfabrik lidt uden for lejren, hvor arbejdets art ikke var lige så udmattende.

På grund af Den Røde Hærs fremmarch i januar 1945 måtte Arlette Lévy deltage i flere såkaldte dødsmarcher, hvor de internerede blev overført til andre lejre på gåben. Det var under en af disse marcher, at Arlette Lévy blev befriet af de avancerende sovjetiske styrker. På dette tidspunkt var hun meget udhungret, og da hun i maj samme år ankom til Paris, hvor hun blev genforenet med sine forældre, vejede hun blot 30 kg.

I 1952 kom Arlette Lévy til Danmark, hvor hun giftede sig med den danske Ole Andersen. Parret fik to børn, og i en årrække virkede Arlette Andersen som gymnasielærerinde i Fredericia. I mange år efter krigen fortiede Arlette Andersen sine oplevelser i Auschwitz. Hun holdt sit første foredrag i 1990 – 45 år efter krigens afslutning – som reaktion på Holocaust-benægtelser fremsat af den franske politiker Jean-Marie Le Pen. Siden da har hun afholdt over 400 foredrag landet over.

Journalisten Morten Vestergaard har skrevet bogen Pigen fra Auschwitz, der fortæller Arlette Andersens historie på baggrund af interviews.

Eksterne henvisninger

• Artikel i Politiken
• Historie-online.dk