Forskel mellem versioner af "Peto, Brassey and Betts"

496 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m
Omstrukturet kronologisk. Ikke firma, men konsortium. Strækninger i Sønderjylland tilføjet. Årstal til Skive rettet. Henvisning til en:Samuel Morton Peto overflødig, når der er dansk artikel. Stubbe fjernet (artikel fra 2008).
m (Bot: Migrerer 1 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:Q7178474)
m (Omstrukturet kronologisk. Ikke firma, men konsortium. Strækninger i Sønderjylland tilføjet. Årstal til Skive rettet. Henvisning til en:Samuel Morton Peto overflødig, når der er dansk artikel. Stubbe fjernet (artikel fra 2008).)
'''Peto, Brassey and Betts''' var et engelsk [[entreprenør]][[konsortium]], som anlagde de første [[jernbane]]strækninger i [[Jylland]]. Aktiviteterne i Danmark blev varetaget af [[Morton Peto]], der kom med en række forslag og initiativer til anlæg af jernbaner. I [[1866]] gik Morton Peto og [[Edward Betts]] i [[betalingsstandsning]], og de sidste danske aktiviteter blev finansieret og udført af [[Thomas Brassey]].
'''Peto, Brassey and Betts''', engelsk entreprenørfirma som i [[Danmark]] byggede de første [[jernbane]]strækninger i [[Jylland]].
 
I [[hertugdømmet Slesvig]] åbnede konsortiet i [[1859]] strækningen [[Flensborg]]-[[Tønning (Slesvig)|Tønning]] med sidebane til [[Rendsborg]] på en [[koncession]] fra 27. maj [[1852]]. I februar 1859 fik konsortiet koncession på en jernbane [[Århus]]-[[Langå]]-[[Randers]] med sidebane Langå-[[Struer]]. Byggearbejdet gik i gang i efteråret 1859. Statens aftale med konsortiet blev ændret [[18. december]] [[1860]] og lovfæstet [[10. marts]] [[1861]]. Staten sikrede sig at kunne overtage de strækninger, konsortiet havde koncession på, og konsortiet kunne til gengæld anlægge flere strækninger i Jylland og på [[Fyn]].
Aktiviteterne i Danmark blev varetaget af [[Morton Peto]] der kom med en række forslag og initiativer til bygning af jernbane i [[Jylland]] og [[Hertugdømmerne]].
 
== Aktiviteter i Slesvig ==
I [[1866]] standsede Morton Peto og [[Edward Betts]] betalingerne og de sidste danske aktiviteter blev finansieret og udført af [[Thomas Brassey]].
1. maj [[1862]] fik konsortiet koncession på længdebanen [[Flensborg]]-[[Padborg]]-[[Fredericia]] med sidebaner til [[Haderslev]], [[Aabenraa]] og [[Tønder]]. Anlægget blev stoppet af [[krigen i 1864]], men genoptaget i [[1865]], og længdebanens to dele, der nu lå i to forskellige lande med [[Vamdrup]] som grænsestation, blev indviet [[1. november]] [[1866]].
 
I 1865 blev strækningerne i hertugdømmet Slesvig solgt til bankierkonsortiet ''Erlanger & Sohn'', og driftsaktiviteterne blev overført til selskabet ''Schleswigsche Eisenbahn Gesellschaft''. Det blev i [[1870]] indlemmet i [[Altona-Kieler Eisenbahn-Gesellschaft]].
== Aktiviteter i Danmark ==
 
== Nørrejylland og Fyn ==
Firmaet fik i februar [[1859]] [[koncession]] på bygning af en jernbane fra [[Århus]] til [[Struer]] og [[Randers]] via [[Langå]]. Byggearbejdet gik i gang i efteråret 1859 og første strækning til Randers blev åbnet i [[1862]]. Grundlaget for bygning blev ændret i [[1860]], hvor staten indgik en ny aftale med konsortiet den [[18. december]] 1860, hvor staten overtager strækningerne som konsortiet har koncession på og imod at de bygger flere strækninger i Jylland og på Fyn. Det bliver stadfæstet i lov af [[10. marts]] [[1861]].
Til drift af de tilbageværende danske strækninger stiftede konsortiet [[Det Danske Jernbanedriftselskab]]. Det blev [[1. september]] [[1867]] overtaget af staten, som overførte aktiviteterne til de [[Jysk-Fyenske Jernbaner]]. Dette selskab skiftede i [[1874]] navn til ''De Danske Statsbaner i Jylland-Fyn'' og blev forløberen til [[DSB]], der blev stiftet i [[1885]] efter at staten i [[1880]] også havde overtaget [[Det Sjællandske Jernbaneselskab]].
 
== AktiviteterStrækninger i Danmark ==
Firmaet byggede følgende strækninger i [[Jylland]]:
Peto, Brassey and Betts anlagde følgende jernbanestrækninger i det nuværende Danmark:
 
* [[Århus-Langå-Randers Jernbane|Århus-Langå-Randers]], åbnet den [[2. september]] [[1862]]
* [[Langå-Viborg Jernbane|Langå-Viborg]], åbnet den [[21. juli]] [[1863]]
* [[ViborgVamdrup-SkivePadborg-Struer Jernbanebanen|ViborgPadborg-SkiveVojens]], åbnet den [[171. oktober]] [[1865]]1864
* [[Viborg-Skive-Struer Jernbane|Viborg-Skive-Struer]], åbnet den [[17. novemberoktober]] 18651864
* [[Struer-HolstebroDen fynske Jernbanehovedbane|StruerNyborg-HolstebroMiddelfart]], åbnet den [[18. novemberseptember]] [[1866]]1865
* [[Den fynskeViborg-Skive-Struer hovedbaneJernbane|NyborgSkive-MiddelfartStruer]], åbnet den [[817. septembernovember]] 1865
* [[FredericiaVojens-VamdrupHaderslev banen|Vojens-FarrisHaderslev]], åbnet den 1[[2. novembermaj]] 1866
* [[FredericiaStruer-Skanderborg-ÅrhusHolstebro Jernbane|FredericiaStruer-ÅrhusHolstebro]], åbnet den [[41. oktober]]november [[1868]]1866
* [[RandersFredericia-Aalborg JernbaneVamdrup-banen|RandersFredericia-AalborgVamdrup]], åbnet den [[181. september]]november [[1869]].1866
* [[Vamdrup-Padborg-banen|Vojens-Vamdrup]], åbnet 1. november 1866
 
* [[Tønder-Tinglev Jernbane|Tønder-Tinglev]], åbnet 26. juni 1867
Derudover stifter konsortiet [[Det danske Jernbane Driftsselskab]], som dog allerede den [[1. september]] [[1867]] blev overtaget af staten, der overførte aktiviteterne til de [[Jysk-Fyenske Jernbaner]] – forgængeren til [[DSB]].
* [[Rødekro-Aabenraa banen|Rødekro-Aabenraa]], åbnet [[12. september]] [[1868]]
 
* [[Fredericia-Skanderborg-Århus Jernbane|Fredericia-Århus]], åbnet [[4. oktober]] 1868
== Aktiviteter i Slesvig ==
* [[Randers-Aalborg Jernbane|Randers-Aalborg]], åbnet [[18. september]] [[1869]].
 
I [[hertugdømmet Slesvig]] byggede firmaet strækningen [[Flensborg]] til [[Tønning (Slesvig)|Tønning]] med en sidebane til [[Rendsborg]], som åbnede i [[1859]] på en koncession fra den 27. maj 1852. Den 1. maj 1862 fik de koncession på bygning og drift for banen fra [[Flensborg]] via [[Padborg]] til grænsen ved [[Farris]] som pga. krigen blev åbnet i dele fra [[1864]] til [[1866]] og sidebanerne til [[Haderslev]], [[Aabenraa]] og [[Tønder-Tinglev Jernbane|Tønder]]. I 1865 blev strækningerne i hertugdømmet Slesvig solgt til bankierkonsortiet Erlanger og Söhne hvor driftaktiviterne blev overført til selskabet "Schleswigsche Eisenbahn Gesellschaft", mens entreprenørkonsortiet afsluttede bygningen af strækningerne 1869. I 1870 bliver "Schleswigsche Eisenbahn Gesellschaft" indlemmet i [[Altona-Kieler Eisenbahn-Gesellschaft|Kiel-Altona selskabet]].
== Se også ==
* [[:en:Thomas Brassey|Thomas Brassey]] {{en sprog}}
 
* [[:en:SamuelEdward MortonBetts|Edward PetoBetts]] {{en sprog}}
* [[:de:Schleswigsche Eisenbahn|Schleswigsche Eisenbahn]] {{de sprog}}
* [[:en:Thomas Brassey]]
* [[:en:Edward Betts]]
{{banestub}}
{{GB-firmastub}}
 
[[Kategori:Virksomheder fra Storbritannien]]
5.597

redigeringer