J.P.E. Hartmann: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Ungdom |
|||
Linje 37:
=== Voksende anseelse og europæiske kontakter ===
Nogle år efter sit ægteskab gjorde Hartmann [[Marschner]]’s personlige bekendtskab i København, et bekendtskab, som i mange retninger skaffede Hartmann friske impulser ude fra. For en del påvirket af disse drog han 1836 udenlands, til [[Berlin]], hvor han traf [[Spontini]] og [[Eduard Devrient|Devrient]], til [[Leipzig]] med [[Moritz Hauptmann]], til [[Dresden]], [[Prag]], [[Wien]] og [[München]] med [[Franz Lachner]]. Rejsen skulle være gået videre til Italien, men på grund af [[kolera]]en rejste Hartmann i stedet for til [[Paris]], gjorde bekendtskab med [[Chopin]], med [[Paér]], [[Luigi Cherubini|Cherubini]] og [[Rossini]]. Tilbagevejen lagdes over [[Kassel]], hvor [[Spohr]] viste Hartmann megen interesse. En symfoni (G-moll), han viste Spohr, fik af denne attest for at høre til samtidens bedste frembringelser.
De i udlandet knyttede kunstneriske og personlige forbindelser blev efter Hartmanns hjemkomst ikke forsømte. Der var i disse år i det hele taget chancer for Hartmann som komponist i Tyskland, flere af hans værker blev trykte på tysk forlag og blev modtagne med megen anerkendelse, blandt andet af en så fremragende kritiker som [[Robert Schumann]] (i "''Neue Zeitschrift für Musik''").
Den ofte gentagne sætning, at Hartmanns musik kun har fundet jordbund i hans fødeland, er derfor ikke rigtig. Hartmann var tværtimod en række år godt i gang med at vinde fodfæste i Tyskland, og det endda med værker, som i forhold til det, han senere har skrevet, ikke er af så stor betydning: flere tyske sange, adskillige klaverstykker, hvor imellem "''Kapricerne''", tilegnede dels Marschner, dels [[Felix Mendelssohn|Mendelssohn]], en violinsonate og endelig, det betydeligste, den såkaldte "Prissonate", belønnet ved en konkurrence i [[Hamborg]]. Men midt under al denne fremgang udbrød krigen 1848, og forholdet til Tyskland blev afbrudt og aldrig knyttet igen for alvor. Kun såre lidt af Hartmann blev i det hele opført i udlandet: Spohr opførte hans første symfoni i Kassel, [[ouverture]]n til "''Hakon Jarl''" blev spillet flere gange i [[Gewandhaus]] i [[Leipzig]], [[Liszt]] opførte "''Liden Kirsten''" i [[Weimar]], endelig blev "''Dryadens Bryllup''" givet i [[Lissa]] i [[Posen]], det var alt. At Hartmann imidlertid i sin kraftigste manddomsalder således blev skilt fra forbindelserne mod syd, har uden tvivl ikke været uden betydning for originaliteten og det stærkt udviklede personlighedsmærke i den produktion, der fulgte efter.
=== Hartmann og musiklivet i København ===
| |||