Galicien (Centraleuropa): Forskelle mellem versioner

|sprog = [[Polsk (sprog)|polsk]]<br />[[TyskUkrainsk (sprog)|tyskukrainsk]]<br /> [[UkrainskTysk (sprog)|ukrainsktysk]]

|hovedstad = [[Lviv|Lemberg]]<br />{{lang-pluk|LwówЛьвів}}<br />{{lang-ukpl|ЛьвівLwów}}<br (/>{{Litlang-de|LvivLemberg}})

[[Fil:Stanislawów katedra katolicka.jpg|thumb|Byen Stanisławów (nu [[Ivano-Frankivsk]]) i det østlige Galicien]]

[[Fil:Galicia administrative1914.jpg|thumb|Galiciens administrative opdeling, ca. 1914]]

'''Galicien''' ({{lang-pl|Galicja}},; {{Lang-uk|Галичина}},; {{lang-de|Galizien}},; [[ungarsk (sprog){{lang-hu|ungarsk]] ''Gácsország''}}) er en historisk region i det østlige [[Centraleuropa]], i dag delt mellem [[Polen]] og [[Ukraine]]. Navnet ''Galicien'' stammer sandsynligvis fra [[latin]], hvor det betyder "gallisk" (keltisk). Som støtte for denne hypotese kan man citere mange eksempler fra mark- og vandløbsnavne.<ref>''Światowit'', Rocznik poświęcony archeologii i badaniom pierwotnej kultury polskiej i słowiańskiej. Państwowe Wydawn. Naukowe, 254. årg.: "Keltiske flodnavne for tilløbene til Weichsel, bl.a. Raba, Oil, San med flere".</ref><ref>Norman Davies og Elizabeth Tabakowska: ''Boże igrzysko'' i ''Znak'', 1989. side 77: "I nærheden af Krakow findes keltiske navne på steder og floder, så som Tyniec eller Sola [...]".</ref><ref>Irena Kwilecka: ''Etnolingwistyczne i kulturowe związki Słowian z Germanami'', Instytut Słowianoznawstwa (Polska Akademia Nauk), 1987, ISBN 978-83-04-02472-4, side 64: "Sammenlign med det gammelindiske ''sindhu-'' = "flod", det irske "Shannon" og flodnavnet "Sinn""</ref>

Det slaviske fyrstendømme Galicien eller fyrstedømmet Halytsj (også ''Galitsch'' eller ''Halicz''), hvis hovedstad var byen [[Halych]] ved [[Dnjestr]], opstod i 1100-tallet, som mod slutningen af århundredet blev slået sammen med det nærliggende [[Volhynien]] (også kendt som ''Vladimir'' eller ''Lodomerien'') for at danne [[fyrstendømmet Galicien-Volhynien]]. Befolkningen var rent [[slaverne|slavisk]] og stod vestslaverne nærmere end de med finske elementer blandede nordlige og østlige russiske fyrstedømmer. De galiziskgalicisk-volhyniske krøniker fortæller om voldsomme kampe mellem fyrsterne af Halicz og den mægtige og selvrådige adel, [[bojar]]erne. Omkring 1060 var [[Rostislav VladimirovitschVladimirovich]], en sønnesøn af [[Jaroslav I af Kiev|Jaroslav den Vise]], fyrste af Galicien, med ham kom [[Rurikslægten]] til magten indtil 1188, hvor de blev fordrevet af indre uroligheder, derefter kom [[Roman Mstislavitsh]] af Volhynien på tronen. Han måtte længe kæmpe mod en ungarsk støttet konkurent til tronen, men sejrede over denne og undertvang bojarerne med hård hånd. I 1205 faldt han i et slag mod polakkerne, hans søn [[Daniel Romanovitsh]] var da kun 5 år, og besad tronen kortvarigt til 1206, igen fra 1211-1213 og endeligt fra 1228-1264 blev han udråbt af bojarerne efter at have genintaget Volhynien. Han blev kronet til konge af Galicien-Volhynien i 1253. I perioden fra 1206-1228 kæmpede flere ungarsk og polsk støttede fyrster om magten, blandt andet udråbte kong Andreas af Ungarn sin søn Koloman til konge af Galicien i 1215. Han forblev på tronen til 1219, efterfulgt af Andras og Mstistlavs Mstistlavičs.<ref name=autogeneret1>Salmonsen, s. 357</ref>