Udenjordisk liv: Forskelle mellem versioner

'''Udenjordisk liv''' er defineret, som [[liv]] som ikke har oprindelse fra [[planet]]en [[jorden]]. Eksistensen af sådant liv er teoretisk og alle påstande om udenjordisk liv er indtil videre omstridtomstridte. Videnskaben om udenjordisk liv betegnes som [[eksobiologi]].

Man {{hvem?}} forventer at flydende [[vand]] er en forudsætning for liv. Vand er et simpelt stof, der består af to ganske hyppigt forekommende [[grundstof]]fer, [[brint]] og [[ilt]], så vandmolekyler eksisterer mange steder i [[universet]]. Der kræves blot en passende [[temperatur]] og et passende [[tryk]] for at opfylde kravet om flydende vand; dette begrænser søgningen til et bælte i en bestemt afstand om [[stjerne]]r, samt evt. andre steder hvor særlige forhold kan give en passende temperatur. Har der eksisteret flydende vand, der har fostret liv, kan [[extremofil]]e organismer muligvis overleve i særlige [[niche]]r på en planet, der ellers mangler vand – dette har man håbet at finde på [[Mars (planet)|Mars]], men endnu uden held (Man har dog fundet [[is]] på Mars, derfor er chancen for liv på Mars stadig mulig længere inde i planeten. Dette liv ville bestå af [[bakterie]]r og andre [[encellede organismer]].){{kilde mangler}}

Et af [[videnskab]]ens store spørgsmål er, om der er intelligent [[liv]] andre steder end på [[Jorden]]. Da man allerede kender én planet med intelligent liv, stilles der spørgsmålstegn ved hvorfor der ikke skulle være flere. Ifølge dette synspunkt er spørgsmålet snarere hvor almindeligt det er, end hvorvidt det findes.{{kilde mangler}}

Hvis der er andre end os, som kan tænke og tale, vil det formentlig være umuligt for os at opdage det indenfor en rimelig tid, med mindre de udsender [[radiobølger]], da [[universet]] er så stort, at det ville tage årtusinder blot at rejse fysisk ud til de nærmeste [[stjerne (astronomi)|stjerner]] med den nuværende [[Interstellar rejse|interstellare rejseteknologi]]. Selv disse signaler, bevæger sig "kun" med [[lysets hastighed]], så reelt er der grænser for hvor stor en del af universet vi kan [[kommunikere]] med, selv over perioder på årtier eller århundreder.{{kilde mangler}}

Man kan med sikkerhed sige, at der er ét sted i galaksen [[Mælkevejen]], nemlig på Jorden, hvor intelligente væsener har udviklet en [[teknik]], der gør dem i stand til at udsende radiosignaler. Det er derfor en mulighed, at en lignende udvikling har fundet sted et andet sted i [[Mælkevejen]] eller i de andre galakser i [[universet]].{{kilde mangler}}

Man kan forsøge at lave beregninger over, hvor stor sandsynligheden er for, at en stjerne i mælkevejen er ligesom [[solen]] og at en planet og dens [[måne]] er ligesom Jorden og [[månen]], men usikkerhederne er så store, at resultatet ikke giver mening. Fordi ingen stjerne er 100% magen til stjernen [[solen]] i alder, størrelse og [[grundstof]]sammensætning, og vores [[viden]] om dannelsen af planeter er begrænset, er det svært at udtale sig om, hvor meget stjernen kan afvige fra solen og stadig have en jordlignende planet.{{kilde mangler}}