Eurozonen: Forskelle mellem versioner

14 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
Pr. i dag deltager to lande i ERM2: Danmark og Litauen.
 
[[Danmark]] har været tilknyttet valutakursmekanismen siden 1. januar 1999. Til forskel fra Litauen er Danmark som nævnt ovenfor ikke pålagt at indføre euroen. I år 2000 afholdt landet alligevel en folkeafstemning, men danskerne stemte da nej til euroen. Siden da har danske politikere sendt skiftende signaler om Danmarks fremtidige stilling i forhold til ØMU'en. Kort efter [[folketingsvalget 2007|folketingsvalget den 13. november 2007]] annoncerede den daværende statsminister [[Anders Fogh Rasmussen]] således, at en ny folkeafstemning ville blive afholdt under den kommende mandatperiode.<ref>[http://borsen.dk/politik/nyhed/120986/ Børsen: Fogh vil af med EU-forbehold]</ref> Det kom dog ikke til at ske, og i dag er den almindelige forventning, at en eventuel ny dansk folkeafstemning ligger et stykke ud i fremtiden. Fire af de otte folketingspartier stiller sig positive til euroen. Hvis Danmark nogensinde tilknytter sig valutasamarbejdet, kommer [[Grønland]] og [[Færøerne]], som ikke er med i EU, men tilhører Danmark[[Rigsfællesskabet]], sandsynligvis til at afholde egne folkeafstemninger om en tilknytning. Nuværende tendenser peger mod en stadig større støtte for selvstændighed fra Danmark.
 
[[Estland]] og [[Litauen]] sluttede sig til ERM2 lige efter at landene var blevet EU-medlemmer. Den 28. juni 2004 blev de to landes valutaer bundet til euroen. Både Estland og Litauen besluttede unilateralt at låse deres valutakurser helt, uden nogen fluktuation overhovedet. Tidligere sigtede landene efter at indføre euroen 1. januar 2007 ligesom [[Slovenien]], men på grund af for høj inflation er landene flere gange blevet tvunget til at udsætte sine måldatoer. Estland indtrådte dog fuldgyldigt i eurozonen den 1. januar 2011, og Litauen forventes at følge efter 1. januar 2015.<ref name=BoL />
1.091

redigeringer