Russificering: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
PerV (diskussion | bidrag) m katret oa ret |
||
Linje 5:
De to hovedretninger af russificeringen er [[politik]] og [[kultur]]. Det hævdes også, at tvangforflytninger af folkegrupper til fordel for den russiske befolkningsgruppe også er en slags russificering. I politik innebærer det delvis at give russere højere embeder og bedre tjenester.
En form af russificering er at bruge det officielle [[kyrilliske alfabet]] for sprog, som oprindelig
== Former ==
Russificeringen tog
#''Sammenlægning af russiske og ikke-russiske områder'': ofte blev de autonome områder indrettet således, at de omfattede både russiske og ikke-russiske områder. Derved kunne man give sig selv (og omverdenen) indtrykket af tilstedeværelsen af en forholdsvis stor, russisk befolkning, hvilket kunne retfærdiggøre andre tiltag.
#''Industrialisering, urbanisering og indflytning af folk fra andre (fortrinsvis russiske) områder'': Ofte fik disse russisk-sprogede kolonier præg af punktvise russificeringer. Senere, da urbaniseringen af de oprindelige folkeslag vandt frem, måtte disse tilpasse sig byernes russisk-sprogede miljø. Foruden indflytningen af russere anvendtes også indflytning af andre folkeslag for derved at bryde den nationale bevidsthed blandt disse i deres hjemegn samtidig med, at der var brug for et fælles kommunikationssprog, som da altid blev russisk.
Linje 15:
#''Oprettelsen af fangelejre ([[GULAG]])''. Også oprettelsen af straffelejre og de hertil knyttede statslige tvangsarbejder bidrog til import af fremmede folkeslag. Sådanne tiltag er velkendte fra [[Karelske ASSR]], [[Mordvinske ASSR]]<ref>Uibopuu, s. 232</ref>, [[Mari ASSR]], [[Komi ASSR]]<ref>Uibopuu, s. 252</ref>, [[Perm oblast]]<ref>Uibopuu, s. 255</ref> samt [[Udmurt ASSR]].
#''Tvangsforflytninger'' af den hjemmehørende befolkning til straffelejre eller områder i Sibirien.<ref>Ignats, s. 35-41</ref>
#''Indførelse af russisk som forvaltningssprog'', enten alene eller eventuelt med de
#''Indførelse af russisk sprogundervisning i skolerne''. Undervisning i eget sprog skete
#''Udgivelse af litteratur, aviser og tidsskrifter med kyrilliske
Omfanget af denne virksomhed vekslede fra sted til sted og fra tid til anden. Det skete, at der blev gjort lettelser, men som regel kun for kortere
== Litteratur ==
* Ülo Ignats: ''Folkens fängelse. Nationalitetspolitiken i Sovjetunionen''; Stockholm 1982; ISBN 91-7324-177-6
* Margus Kolga, Igor Tõnurist, Lembit Vaba, Jüri Viikberg: ''Vene impeeriumi rahvaste punane raamat''; Tallinn 1993
* Valev Uibopuu: ''Finnougrierna och deras språk''; Lund 1988; ISBN 91-44-25411-3 {{sv sprog}}
== Noter ==
Linje 31:
[[Kategori:Rusland]]
[[Kategori:
| |||