Mâliâraq Vebæk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m linkret
m link
Linje 3:
Hendes forældre var Hans Hoseas Josva Kleist og Bolette Marie Ingeborg Chemnitz, og både faderen og morfaderen var præster. Faderen var tillige politisk aktiv og sad i kommunerådet i [[Nanortalik Kommune]] og i [[Grønlands Landsråd]]. Hun giftede sig i [[1945]] med arkæologen [[Christen Leif Vebæk|C.L. Vebæk]], og sammen fik de to børn.
 
I [[1932]] blev der oprettet en ''[[efterskole]]'' (videreuddannelse efter folkeskolen) for piger i [[Aasiaat]]. Her kom hun ind, og selv om det var en "eliteskole", gik hun ud som den bedste elev i sin årgang, medregnet den tilsvarende efterskole for drenge. Takket være dette fik hun af ''Komitéen for Grønlænderinders Uddannelse'' tilbud om videreuddannelse i [[Danmark]]. I 1939 tog hun lærereksamen fra [[Th. Langs Seminarium]] i [[Silkeborg]], og flyttede tilbage til Grønland.
 
Hun og ægtemanden flyttede efter [[2. verdenskrig]] til Danmark, men hun var flere gange i Grønland også efter fraflytningen. Både hun og ægtemanden forskede i den mundtlige fortælletraditionen på Grønland, og hun samlede et omfattende materiale, der blev omsat til bøger og artikler i aviser og tidsskrifter. Hun arbejdede også som [[tolk]] og for [[Grønlands Radio]].
GennemgåendedeGennemgående motiver i hendes forfatterskab er den grønlandske identitet i et samfund i hastig udvikling samt den grønlandske kvinde, som hun som den første giver en stemme i litteraturen. De to motiver afspejles især i hendes "Historien om Katrine" og opfølgerenefterfølgeren "Tretten år efter". Den første er foruden grønlandsk udkommet på dansk og russisk.
De seneste år af forfatterens liv gik med at udskrive og redigere den store mængde båndoptagelser af sydgrønlandske folklore, som er udkommet på grønlandsk og dansk i deres helhed, mens en version af historien om et besøg hos {{cite web |url=http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Religion_og_mystik/Eskimoisk_religion/Havkvinden |title=Havets moder }} er oversat til dansk, engelsk og nederlandsk.