Kolding Station: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m fix bane
Jernbanehistorie, -kort samt Signalposten og Geodatastyrelsen som kilde tilføjet.
Linje 13:
|forbindelser = {{InterCityLyntog}} {{InterCitytog}} {{Regionaltog}} {{Internationale tog}}
}}
[[Fil:Koldings Jernbaner 1910.png|thumb|Oversigt over Koldings jernbaner ca. 1910]]
'''Kolding Station''' er en [[Danmark|dansk]] [[jernbanestation]] i [[Kolding]].
'''Kolding Station''' er en [[Danmark|dansk]] [[jernbanestation]] i [[Kolding]]. Foruden persontrafik har Kolding Station betydelig godstrafik, da den ligger på en af de vigtigste tilbageværende jernbanegodstrafikruter i Danmark, den elektrificerede transitrute mellem [[Sverige]] og [[Tyskland]].
Den første banegård Kolding blev opført i [[1866]]. Denne blev erstattet af den nuværende i [[1882]]-[[1883]].
Indviet [[1884]] efter tegninger af en af [[DSB|Statsbanernes]] egne arkitekter [[Thomas Arboe]]. Han har tegnet en lang række andre stationer. Den er opført i [[Historicisme|historicistisk]] stil med træk fra [[renæssance]] og [[barok]].
 
== Historie ==
Den første banegård i Kolding blev opført i [[1866]]. Den blev erstattet af den nuværende, der er opført i [[1882]]-[[1883|83]] og indviet i [[1884]]. Den er tegnet i [[Historicisme|historicistisk]] stil med træk fra [[renæssance]] og [[barok]] af en af [[DSB|Statsbanernes]] egne arkitekter, [[Thomas Arboe]], som har tegnet en lang række andre stationer. Statsbanen gennem Kolding fra [[Fredericia]] til [[Vamdrup]], der var blevet grænsestation efter [[krigen i 1864]], blev indviet 1. november 1866. Senere fik Kolding tre [[privatbane]]r, der alle er nedlagt.
 
=== Egtvedbanen ===
[[Kolding-Egtved Jernbane]] ([[1898]]-[[1930]]) havde sin egen hovedstation, [[Kolding Nordbanegård]] eller ''Kolding Nord'', hvorfra der var et forbindelsesspor til Kolding Station. Her fik banen 3 spor nordvest for DSB's. Da banen var [[smalspor]]et, måtte man også have nogle specielle spor med smalspor i den ene ende og [[normalspor]] i den anden, så man kunne trille såkaldte ''fadinger'', en slags [[container]]e, mellem de smalsporede godsvogne og enkelte normalsporede godsvogne, som banen også havde for at kunne sende gods rundt i landet med DSB.<ref>[http://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1991&nr=1 Signalposten 1991/1], s. 4 – med sporplaner</ref>
 
=== Kolding Sydbaner ===
[[Kolding Sydbaner]] ([[1911]]-[[1948|48]]) havde også sin egen hovedstation, [[Kolding Sydbanegård]] eller ''Kolding Syd''. Der blev anlagt et spor via havnen, så man kunne udveksle godsvogne med [[DSB]], men DSB's stationsforstander mente, at det ville give for store gener at lade persontog køre den vej. Først i [[1922]] blev der etableret et forbindelsesspor, så sydbanernes persontog kunne køre videre til statsbanestationen. Dette spor gik over [[Kolding Å]] på en bro, der er bevaret som gangbro vest for Kongebrogade.
 
=== Troldhedebanen ===
[[Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane]] ([[1917]]-[[1968|68]]) havde ikke egen hovedstation, men havde fuld optagelse på Kolding Station, hvor DSB også varetog banens godsekspedition. Dens 3 spor blev placeret mellem DSB's og Egtvedbanens. Troldhedebanen havde sit eget [[remise]]- og værkstedsområde nordøst for stationen.
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
== Eksterne kilder/henvisninger ==
* [[Signalposten]] [http://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1989&nr=2 Signalposten 1989/2] s. 66-79
* [http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/index.htm?map=dkfor Geodatastyrelsen: Målebordsblade 1842-1899 og 1928-1940] vejnavn: "Banegårdspladsen 6000 Kolding"
 
{{s-start}}