Forskel mellem versioner af "Epigrafik"

157 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m
 
;13-1400-tallet
Efter flere århundreders standsning ses [[Cola di Rienzi]] 1344 i sin ''Descriptio Urbis Romae'' at benytte oldtidsindskrifter, som han med iver havde samlet; humanisten [[Poggio]] (1380-1459) samlede ligeledes gamle indskrifter. Ingen viste dog så stor energi i den retning som købmanden [[Cyriacus fra Ancona]] (1391-1457), der foretog vidtløftige rejser, på hvilke han afskrev ikke blot latinske, men også mange græske indskrifter. I den følgende tid gjorde epigrafik et stort fremskridt derved, at man begyndte at anvende den nylig opfundne [[bogtrykkerkunst]] til udgivelse af samlinger. Begyndelsen blev gjort 1489 i [[Venezia]] af [[Desiderio Spreti]] med en samling fra [[Ravenna]]; 1521 udkom en romersk samling af [[Francesco degli Albertini]]; den udkom hos bogtrykkeren [[Ioannes Mazochi|Mazochi]] i Rom.
samling af Francesco degli Albertini; den udkom hos bogtrykkeren Mazochi i Rom.
 
;1500-tallet
Eksemplet fulgtes snart nord for [[alperne]], således af [[Konrad Peutinger|Peutinger]] i [[Augsburg]] 1505, af [[Johannes Huttichius|Huttichius]] i [[Mainz]], af [[Peter Apian|Apian]] og [[Bartholomeus Amantius|Amantius]] i [[InnsbruckIngolstadt]]. Alle disse var lokalsamlinger; den første systematiske samling skyldes nederlænderen [[Martin Smetius]] (Antwerpen 1588). Men da der endnu fandtes meget ubenyttet materiale, bevægede den berømte [[Joseph Justus Scaliger]] den lærde [[Jan Gruter]] til at samle alle kendte indskrifter i et ''Corpus inscriptionum''. Bogen udkom 1603 i [[Heidelberg]] (''Inscriptiones antiquæ totius orbis romani'').
 
;1600-tallet
I 17. århundrede udkom endnu mange samlinger, der særlig skyldes lærde tyskere og italienere, af hvilke bør nævnes: [[Marquard Gude|Gudius]], [[Thomas Reinesius|Reinesius]], [[Antonio Francesco Doni|Doni]], [[Raffaele Fabretti|Fabretti]], [[Anton Francesco Gori|Gori]] og [[Luigi Antonio Muratori|Muratori]]. Denne sidste foranstaltede en samlet udgave af alle hidtil kendte indskrifter. Af lærde rejsende, ved hvem ny og vigtige indskrifter blev kendte, må nævnes [[Jacob Spon|Spon]], [[George Wheler|Wheler]] og flere andre. Alle de hidtil omtalte samlinger havde en væsentlig mangel: ved mange indskrifter havde man ingen sikkerhed for, at de var nøjagtig afskrevne, ja ikke engang for, at de virkelig var til; der var nemlig mange falske indskrifter i omløb, hvoraf de fleste stammede fra arkitekten [[Pirro Ligorio|Ligorio]] fra [[NeapelNapoli]], der i et stort værk, en encyklopædi der udkom i [[Torino]] 1720, havde indflettet mange af ham opfundne indskrifter. Det var derfor et stort fremskridt, da [[Scipio Maffei]] (1675-1755) gik tilbage til originalerne og fremhævede nødvendigheden heraf.
 
;1700-tallet
 
Henimod slutningen af 18. århundrede lykkedes det dog flere energiske videnskabelige rejsende at hjembringe afskrifter af ikke få græske indskrifter og at tolke dem, men manglen af et samlet kritisk arbejde var stadig meget følelig. Der var nemlig også mange falske græske
indskrifter i omløb, der især skyldtes abbed [[Étienne Fourmont|Fourmont]]. Heldigvis lykkedes det [[Philipp August Boeckh]] i Berlin at få Berlin-akademiet til at bekoste et sådantsamlet værk, der udkom 1824-64 under titlen ''Corpus Inscriptionum Græcarum'' (bind I-II er af Boeckh selv, bind III er udgivet af [[Johannes Franz|Franz]], bind IV, indeholdende indskrifter fra den kristne tid, er af [[Adolf Kirchhoff|Kirchhof]], [[Ernst Curtius|Curtius]], [[Emil Hübner|Hübner]] og andre).
[[Fil:Rosetta_stone.jpg|thumb|200px|right|[[Rosettestenen]] fundet i den ægyptiske havneby Rosetta (engelsk betegnelse for Rachîd)]]
Af udmærkede dyrkere af den græske epigrafik må endnu nævnes den højst fortjente J.J. Letronne, af hvem der blandt andet haves en mønsterværdig samling af indskrifter fra [[Ægypten]], ledsaget af en indgående forklaring (''Recueil des inscriptions grecques et latines de l'Égypte'', Paris 1828-43). Da antallet af kendte græske indskrifter siden udgivelsen af ''Corpus'' er steget overordentlig, har akademiet i Berlin begyndt en ny, langt mere omfattende udgivelse, hvoraf der allerede i begyndelsen af 1900-tallet var udkommet flere foliobind, indeholdende indskrifter fra Attike, Nordgrækenland, [[Sicilien]] osv. Tillæg gives stadig i det af akademiet i Berlin udgivne ''Ephemeris Epigraphica''.
50.833

redigeringer