Forskel mellem versioner af "Epigrafik"

141 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m
;"Bagindien"
[[Fil:Kyzyl orkhon inscription.jpg|thumb|200px|Sten med orchonskrift.<br />Tydet af<br />[[Vilhelm Thomsen]]<br />(Fra: [[:sv:Orchonskrift|Orchonskrift]])]]
I Bagindien (nuværende [[Thailand]], [[Cambodja]], [[Laos]], [[Vietnam]], [[Singapore]] og fastlandsdelen af [[Malaysia]]) særlig i Cambodja og i Anam, findes ligeledes gamle indskrifter, dels i [[sanskrit]], dels i [[khmer]] og andre bagindiske sprog; de er opdagede af [[Étienne Aymonier|Aymonier]] og andre og fortolkede af [[Abel Bergaigne]] i ''Journal Asiatique'' (1882-84) og andre. I det indre Asien ved [[Orkhon]]
og [[Jenissej]] findes mærkelige alfabetiske indskrifter, udgivet i pragtværkerne ''Inscriptions d'Orchon'' (Helsinki 1892) og i [[Friedrich Wilhelm Radloff|Radloffs]] ''Atlas der Alterthümer der Mongolie'' (Petrograd 1892). Tydningen skyldes professor [[Vilhelm Thomsen]], der ad
Cambodja og i Anam, findes ligeledes gamle indskrifter,
sproglig og grammatikalsk vej har udfundet såvel de enkelte skrifttegns som de enkelte ords udtale og betydning. Sproget er [[Tyrkisk (sprog)|tyrkisk]].<ref>''[[Videnskabernes Selskab]]''s oversigter 1893, og V. Thomsen, ''Inscriptions de l'Orkhon déchiffrées'' (Helsinki 1894-96).</ref>
dels i [[sanskrit]], dels i [[khmer]] og andre bagindiske
sprog; de er opdagede af Aymonier og andre og
fortolkede af Abel Bergaigne i ''Journal Asiatique''
(1882-84) og andre. I det indre Asien ved Orkhon
og Jenissej findes mærkelige alfabetiske
indskrifter, udgivet i pragtværkerne ''Inscriptions d'Orchon''
(Helsingfors 1892) og i Radloffs ''Atlas der Alterthümer der Mongolie'' (Petrograd 1892).
Tydningen skyldes professor [[Vilhelm Thomsen]], der ad
sproglig og grammatikalsk vej har udfundet
såvel de enkelte skrifttegns som de enkelte
ords udtale og betydning. Sproget er tyrkisk; se
''[[Videnskabernes Selskab]]''s oversigter 1893, og V.
Thomsen, ''Inscriptions de l'Orkhon déchiffrées'' (Helsingfors 1894-96).
 
;Skrifttyper
Alle disse indskrifter er i det væsentlige alfabetiske. En overgang til stavelseskriften dannes af de [[Cypern|cypriotiske]] indskrifter, hvis tydning i det væsentlige skyldes [[George Smith]] og andre, og hvis sprog er græsk, og af de persiske kileindskrifter. Det i begge disse gruppers indskrifter anvendte skriftsystem har kun et begrænset antal tegn (omtrent 40). Derimod løber antallet af ægypternes [[hieroglyf]]iske tegn og assyrernes, babyloniernes og andre folks [[kileskrift]]tegn op i hundrede- og tusindvis. En særegen art hieroglyfskrift fandtes hos chetitterne.
Alle disse indskrifter er i det væsentlige alfabetiske. En overgang
til stavelseskriften dannes af de
[[Cypern|cypriotiske]] indskrifter, hvis tydning i det væsentlige
skyldes George Smith og andre, og hvis sprog er
græsk, og af de persiske kileindskrifter. Det i
begge disse gruppers indskrifter anvendte
skriftsystem har kun et begrænset antal tegn (omtrent
40). Derimod løber antallet af ægypternes
[[hieroglyf]]iske tegn og assyrernes, babyloniernes og andre
folks [[kileskrift]]tegn op i hundrede- og
tusindvis.
En særegen art hieroglyfskrift fandtes hos
chetitterne.
 
;Kina
[[Kina|Kineserne]] har meget gamle indskrifter, som dog kun kendes i afskrifter, tagne for lang tid siden af kinesere; men der findes også andre steder kinesiske indskrifter indhuggede, således blandt andet ved Jenissej i [[Mongoliet]] i nærheden af de ovenfor omtalte tyrkiske indskrifter; disse kinesiske indskrifter er tolket af [[Georg von der Gabelentz|von der Gabelenz]] og [[Gustaaf Schlegel|Schlegel]].
[[Kina|Kineserne]] har meget gamle indskrifter,
som dog kun kendes i afskrifter, tagne for lang
tid siden af kinesere; men der findes også
andre steder kinesiske indskrifter indhuggede,
således blandt andet ved Jenissej i [[Mongoliet]] i nærheden
af de ovenfor omtalte tyrkiske indskrifter; disse kinesiske
indskrifter er tolket af V.D. Gabelenz og Schlegel.
 
;Amerika
50.833

redigeringer