Kongevej (Danmark): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Enevældens kongeveje: " Langvadsdam" skal være "Langvaddam".
Linje 9:
 
== Kongevejen mellem København og Roskilde – Kongens foged ==
I løbet af 1600-tallet blev København og [[Stockholm]] residensbyer og dermed knudepunkter i mere centralstyrede kongeriger. Kongemagten fik større interesse for og fordel af kortlægning og transportsystem, og som led i dette anlagdes kongevejene for at forbinde hovedstæderne med vigtige knudepunkter og residenser.
Ved øverste led på ''”Vor Vej”'' blev der ifølge brev af 4.6. 1642 bygget et hus for en [[foged]], der skulle lønnes af kongen ([[Christian IV]]). Fogeden fik græsningsret til 170 td. ld. Huset kaldes i kirkebøgerne for ”Hedehuset” eller ”Kongens Hedehus”. Det lå omtrent, hvor Tværvej 1 i [[Hedehusene]] nu er.
 
Ved øverste led på ''”Vor"Vor Vej”''Vej" blev der ifølge brev af 4.6.juni 1642 bygget et hus for en [[foged]], der skulle lønnes af kongen ([[Christian IV]]). Fogeden fik græsningsret til 170 td. ldland. Huset kaldes i kirkebøgerne for ”Hedehuset”"Hedehuset" eller ”Kongens"Kongens Hedehus”Hedehus". Det lå omtrent, hvor Tværvej 1 i [[Hedehusene]] nu er.
”Kongelige Majestæts Vej” var stadig kun en jordvej, der let kunne blive ødelagt af megen færdsel. Derfor blev der ført strengt tilsyn med, at kun de kongelige benyttede den. Det ses bl.a. af, at der blev smedet en nøgle til porten ved Hedehuset <ref>[http://www.htk.dk/Fritid_og_Kultur/Turisme/Byvandringer/Hedehusene.aspx#P Hedehusene – Høje-Taastrup Kommune]</ref> og én til ”Røde Port” ved Roskilde. Den 1. maj 1641 blev der ansat en jæger eller vejinspektør til at føre tilsyn med ”Vor nye Vej”. Han skulle sørge for, at ingen fart skete hverken af agende eller ridende, hverken årle eller silde, undtagen af personer, som havde tilladelse dertil. Det var hans pligt at notere eventuelle synderes navne og skyde deres heste. Også svin, der rodede vejen op, blev skudt.
 
”Kongelige"Kongelige Majestæts Vej”Vej" var stadig kun en jordvej, der let kunne blive ødelagt af megen færdsel. Derfor blev der ført strengt tilsyn med, at kun de kongelige benyttede den. Det ses bl.a. af, at der blev smedet en [[nøgle]] til porten ved Hedehuset <ref>[http://www.htk.dk/Fritid_og_Kultur/Turisme/Byvandringer/Hedehusene.aspx#P Hedehusene – Høje-Taastrup Kommune]</ref> og én til ”Røde"Røde Port”Port" ved Roskilde. Den 1. maj 1641 blev der ansat en jæger eller vejinspektør til at føre tilsyn med ”Vor"Vor nye Vej”Vej". Han skulle sørge for, at ingen fart skete hverken af agende eller ridende, hverken årle eller silde, undtagen af personer, som havde tilladelse dertil. Det var hans pligt at notere eventuelle synderes navne og skyde deres heste. Også svin, der rodede vejen op, blev skudt.
I dag kan de sidste stykker af kongevejen (nu Grannsvej) og vejen for øvrige trafikanter (nu Reichelsvej <ref>[http://www.htk.dk/Fritid_og_Kultur/Turisme/Byvandringer/Hedehusene.aspx#Q Hedehusene – Høje-Taastrup Kommune]</ref>) findes i det ældste [[Hedehusene]] – de er stadig ikke [[asfalt]]erede.
 
Stensatte og kantet af alléer løb kongevejene i fornem afsondrethed gennem landskabet, men det var svært at holde [[almue]]n borte fra dem. Nøglerne til vejspærringerne måtte kun uddeles til betroede mænd, men snart var falske nøgler i omløb, og bomme blev brudt op om natten. [[Bøde]]r blev fastsat for ulovlig brug af vejen, og Christian IV gav ordre til at nedskyde enhver hest, der blev antruffet på kongevejen uden rejsehjemmel. Men en nat besluttede hans egen skytte Jon Olafsson, der vandrede mod København sammen med en kammerat, at der måtte være nemmere måder at komme frem på. Sammen stjal de en hest, der gik løs på en eng, og fik den med stort besvær bakset op på den folketomme kongevej, hvor tyveriet ikke så nemt blev opdaget. <ref>''Den nordiske verden 1'' (s. 128), Gyldendal 1992, ISBN 87-01-79030-7</ref>
 
I dag kan de sidste stykker af kongevejen (nu Grannsvej) og vejen for øvrige trafikanter (nu Reichelsvej <ref>[http://www.htk.dk/Fritid_og_Kultur/Turisme/Byvandringer/Hedehusene.aspx#Q Hedehusene – Høje-Taastrup Kommune]</ref>) findes i det ældste [[Hedehusene]] – de er stadig ikke [[asfalt]]erede. [[Frederiksberg Allé]] blev anlagt som [[Frederik IV]]s private vej fra [[Vesterbro]] til landsbyen [[Solbjerg]] og videre til Roskilde.
 
==Kongevejene <ref>[http://www.historisktidsskrift.dk/bogsalg/wiitendorffalvej.html Alex Wittendorff: Alvej og kongevej]</ref>==