P. Munch: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Mindre tilføjelse om afslutningen af Munchs politiske karriere. |
|||
Linje 13:
I 1909 havde han under folketingsdebatten om [[Forsvaret]]s fremtidige ordning stærkt hævdet, at en udbruddet af en [[krig]] i [[Europa]] var usandsynlig under datidens høje [[kultur]]elle udvikling, og at det derfor ikke var værd at ofre store summer på militære formål. Alligevel viste han som forsvarsminister stor velvillighed overfor værnene, både til finansieringen af en talrig sikringsstyrke og til udvidelsen af [[Københavns Befæstning]]. Efter udbruddet af [[1. verdenskrig]] fik Danmark den 5. august 1914 en [[Tyskland|tysk]] forespørgsel om mineudlægning i [[Storebælt]]. Munch var af den opfattelse, at mineudlægnngen måtte foretages af Danmark for at fastholde vores [[neutralitet]], og efter et dramatisk forhandlingsforløb blev dette besluttet med kraftig støtte fra kongen, [[Christian 10.]]
Efter krigens afslutning blev Munch i 1919 medlem af den danske [[Rigsdag]]s [[delegation (diplomati) |delegation]] ved [[Versailles-traktaten|fredskongressen i Paris]], og var fra stiftelsen i 1920 til 1938 en af Danmarks delegerede ved Folkenes Forbunds Kongres i [[Geneve]]. Efter [[Påskekrisen i 1920]] måtte Munch forlade sin ministerpost, og først i 1929 blev han igen regeringsmedlem, i [[ministeriet Thorvald Stauning II]]. Han var året før blevet formand for Det radikale venstre, og blev som konsekvens af det følgende årtis samarbejde med [[socialdemokratiet]] [[udenrigsminister]] i de skiftende Stauning-regeringer. Op gennem 30'erne hvor den politiske situation blev stadigt mere truende på grund af borgerkrig i Spanien, Italiens erobring af Abessinien og Albanien og ikke mindst Hitler-Tysklands voldsomme oprustning og ekspansion med annektering af Østrig, Sudentenland mm. forhindrede Munch ethvert forsøg på at udbygge dansk forsvar i takt med den internationale situation. Munch var hovedarkitekten bag den danske neutralitetspolitik, som kulminerede med underskrivelsen af den dansk - tyske [[ikke-angrebspagt]] 23. maj 1939, men som brød sammen ved [[besættelsen]] af Danmark 9. april 1940. Han tilbød at trække sig som udenrigsminister samme dag, men forlod først posten endeligt da [[Erik Scavenius]] overtog den 3 måneder senere.
=== Politisk karierreoversigt ===
| |||