Binyre: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Addbot, fjerner ændringer fra 72.10.120.97 (diskussion | bidrag) |
Har tilføjet noget mere om emnet. |
||
Linje 1:
'''Binyrerne''' er et par [[Endokrine system|endokrine]] (indresekretoriske) kirtler hos [[pattedyr]], som er lokaliseret ovenpå [[nyre]]rne. Funktionelt og anatomisk skelner man mellem [[binyrebark]]en og [[binyremarv]]en. Barken underinddeles igen i tre zoner; zona glomerulosa, zona fasciculata og zona reticularis. I zona glomerulosa (yderste lag) dannes hormonet [[Aldosteron]] – i zona fasciculata (midterste lag) dannes hormonet [[glukocorticosteroid|cortisol]] og [[androgen]]er. Zona reticularis (inderste lag) betragtes som en udviklingszone. I [[binyremarv]]en dannes der [[adrenalin]] og [[noradrenalin]].
= Binyrerne =
Af: Henrik Vestergaard, speciallæge
Sidst fagligt opdateret: 01.08.2013
== Fakta ==
* Binyrerne er to små hormonproducerende kirtler, én på toppen af hver nyre.
* Hver binyre består af en central del, binyremarven eller medulla, og et ydre lag, binyrebarken eller cortex.
* Binyremarven producerer hormonerne adrenalin og noradrenalin, som spiller en vigtig rolle i kontrollen af bl.a. blodtrykket og kroppens reaktioner på akutte belastninger.
* Binyrebarken producerer tre typer af hormoner, som bl.a. kontrollerer koncentrationen og balancen af forskellige salte og vand i din krop, omdannelsen af kulhydrater og kønsmodningen og kønsdriften.
== Hvad er binyrerne? ==
Binyrerne er hormonproducerende kirtler. Du har to binyrer. De befinder sig på toppen af hver nyre. Hver binyre består af to hoveddele. Den ene del er binyremarven (medulla), som ligger centralt i kirtlen. Den anden del er binyrebarken (cortex), som er det ydre lag i kirtlen.
Foto af binyrere, der blandt andet viser tværsnot, hvor binyremarv og binyrebark ses.
== Hvilke hormoner producerer binyremarven? ==
Binyremarven producerer to hormoner, adrenalin og noradrenalin (katekolaminer). Disse hormoner spiller en vigtig rolle i kontrollen af, hvor hurtigt dit hjerte slår, blodtrykket og kroppens reaktioner på stress eller akutte belastninger. Signaler fra hjernen stimulerer binyrerne til at producere disse hormoner.
== Hvilke hormoner producerer binyrebarken? ==
Binyrebarken producerer tre typer af det, vi betegner som kortikosteroidhormoner.
Hormonerne i den ene gruppe - mineralokortikoiderne - kontrollerer koncentrationen og balancen af forskellige salte og vand i din krop. De forhindrer blandt andet, at for meget natrium (salt) og vand tabes i urinen. Det vigtigste hormon i denne gruppe er aldosteron.
Hormonerne i den anden gruppe - glukokortikoiderne - har en række opgaver. Størst betydning har hormonerne for omstilling af stofskiftet til særlig belastende forhold såsom faste og fysisk og psykisk stress. En anden opgave er at bidrage til at omdanne kulhydrater (som stivelse), til energikilden glykogen i din lever. Kortisol er det vigtigste hormon i denne gruppe (når det gives i tabletform hedder hormonet hydrokortison).
Den tredje gruppe består af mandlige hormoner, som hedder androgener (testosteron) og kvindelige hormoner, som hedder østrogen og progesteron. Disse hormoner påvirker kønsmodningen og kønsdriften. Den største mængde af kønshormoner produceres af testiklerne og æggestokkene. Begge køn producerer både mandlige og kvindelige kønshormoner, men androgener dominerer hos mænd og østrogen og progesteron hos kvinder.
== Overordnet kontrol af produktionen ==
Produktionen af alle kortikosteroidhormoner bliver kontrolleret af hypofysen. Aldosteronproduktionen bliver stimuleret af hormonet renin, som produceres af nyrerne.
== Illustrationer ==
* Binyrerne
* Nyre - binyre - blære - urinveje
== Kilder ==
=== Fagmedarbejdere ===
* Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
* Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
* Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
== Se også ==
| |||