Preben Wilhjelm: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
m Let sproglig rengøring
Linje 1:
'''Preben Wilhjelm''' (født [[30. januar]] [[1935]] i [[Valby]]) er en dansk [[fysiker]] og [[lic.jur.]], og demokratisk sindet venstrefløjspolitiker. Efter få måneders medlemskab af Danmarks Kommunistiske Parti i 1958 var han medstifter af [[Socialistisk Folkeparti]] og efter bruddrtbruddet i 1967 velkendt som specialist i retspolitik og i en årrække som det det mest fremtrædende medlem af folketinget for [[Venstresocialisterne]].
 
Wilhjelm var et fremtrædende medlem af [[Venstresocialisterne]]. Medlem af [[Folketinget]] i fire valgperioder (1975-1984), hvorefter han var tvunget til at trække sig på grund af VS's maksimumgrænser eller kvotesystem, der betød, at man ikke kunne genopstilles til Folketinget, hvis man havde været folketingsmedlem i 7 år.
 
I sympati med Aksel Larsens linje og ide om at omdanne DKP til et demokratisk socialistisk parti, var Wilhjelm i tre månder i 1958 medlem af [[Danmarks Kommunistiske Parti]], hvorefter han blev medstifter af [[Socialistisk Folkeparti]].<ref>Wihjelm: "Man Kan Sagtens Være Bagklog," side 94-95.</ref>
Linje 7:
Studerede atomfysik på [[Niels Bohr Institutet]] og blev i [[1964]] ansat samme sted i en forskerstilling. Samme år blev han indenrigsredaktør af tidsskriftet ''[[Politisk Revy]]'' med ansvar for blandt andet bolig- og landbrugspolitik.
 
I [[1966]] rejste Wilhjelm til USA, da han fik tildelt et [[forskningsstipendiat|forskningsstipendi]]<nowiki/>um på Duke University i North Carolina.
 
Efter hjemkomsten var der uoverensstemmelse i SF,; partiet splittedes og venstrefløjen dannede i december [[1967]] partiet Venstresocialisterne (VS). Ved valget i januar 1968 fik VS 4 mandater.
 
Ved det efterfølgende valg i [[1971]] mistede partiet sine 4 mandater, og det lykkedes ikke at komme ind i Folketinget i år [[1973]]; først ved valget i 1975 nåede VS over spærregrænsen. Ved valget i [[1977]] øgedes tallet med et mandat og i [[1979]] fik partiet hele 6 mandater. Ved valget i [[1984]] stoppedegenopstillede Preben Wilhjelm ikke, på grund af førnævnte kvotesystem.
 
En af Wilhjelms markante sager var kampen om [[Nordsøolien]], som firmaet [[A.P. Møller-Mærsk|A.P. Møller]] havde fået koncessionen på. Firmaet tjente så mange penge, at VS stillede forslag til ekspropriering af Danmarks undergrund.
 
I [[1982]] modtog Wilhjelm [[PH-prisen]] med den begrundelse, at han havde kæmpet mod [[dogmatik]] og forsvaret [[ytringsfrihed]]en.
 
Preben Wilhjelm genoptog sit akademiske arbejde, men nu som seniorstipendiat i [[retsvidenskab]] ved [[Københavns Universitet]]. Her tog han lic.jur.-graden i [[1988]].
 
I perioden 1991-1995 var Wilhjelm ansat i [[Danmarks Radio]] som chef for [[Dokumentargruppen]]. Herefter arbejdede Wilhjelm freelance i et år, før han fik ansættelse på [[Roskilde Universitet]] (RUC) som lektor i kommunikation. Her medvirkede Wilhjelm også ved oprettelsen af en ny [[journalistuddannelse]], indtil han gik på pension i [[2002]].
 
I [[1989]] skrev Wilhjelm sammen med [[Jørn Vestergaard]] og [[Flemming Balvig]], som i dag er blandt Danmarks førende jurister, en [[kronik]] i ''[[Dagbladet Information]]'', hvori de anklagede journalisten [[Lars Villemoes]]' for sin afsløring om [[Blekingegadebanden]]. De beskyldte Villemoes' artikler for at være "fiktion" og "kreativ journalistik" og juridisk uholdbare, eftersom Villemoes ikke havde angivet kildeangivelser i artiklen. Jakob Elkjær, redaktør på fagbladet Journalisten har siden udtalt, at kronikken snarere var et politisk partsindlæg end en faglig vurdering.<ref>[http://www.avisen.dk/topjurister-fordoemte-blekingegade-afsloeringer_619.aspx "Topjurister fordømte Blekingegade-afsløringer", ''[[Avisen.dk]]''], 7. februar 2008. Hentet den 2. maj 2013.</ref>