Forskel mellem versioner af "Hjerne"

12 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
I hvirveldyrhjernen kan man tale om [[hjernestamme]]n (''truncus encephali'') bestående af den [[forlængede marv]] (''medulla oblongata''), [[hjernebroen]] (''pons'') [[mesencephalon]] (''midthjernen''). Nogle forskere mener dog, at midthjernen er en del af [[mellemhjerne]]n (''diencephalon''), da den indeholder hjernekerner, der indgår i mellemhjernekredsløb, bl.a. Den [[sorte substans]] (''substantia nigra''), som er en del af [[basalganglier]]ne, men almindeligvis betragtes midthjernen som en del af hjernestammen. [[Lillehjerne]]n (''cerebellum'') "hænger" på "bagsiden" af hjernestamme, dvs. [[dorsal]]t og på den anden side i forhold til pons. [[Mellemhjerne]]n (''diencephalon'') ligger hen over og i forlængelse af midthjernen. [[Storhjerne]]n (''telencephalon'') hedder den store resterende del, der hos mennesket er voldsomt ekspanderet i forhold til nogle af de mere primitive [[hvirveldyr]].
 
Hjernen kan også opdeles i den [[grå substans]] ([[hjernebark]] og [[basalganglier]]) og den [[hvid substans|hvide substanshje]].
 
[[basalganglier|lganglier]]) og den [[hvid substans|hvide substans]].
En stor del af hjernen består af hjerneceller. Disse kan være [[nervecelle]]r (neuroner) og [[gliacelle]]r ("støtteceller" eller "hjælpeceller"). Den grå substans består i høj grad af nervecellelegemer og korte udløbere, mens den hvide substans består af nervecellernes lange udløbere og deres [[myelinskede]]r.
Den menneskelige hjerne har også hulrum ("[[ventrikel|ventrikler]]") hvor den såkaldte [[cerebrospinalvæske]] flyder.
Anonym bruger