Versionen fra 20. feb. 2015, 20:00 redigér Villy Fink Isaksen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Patruljanter 83.262 edits fix ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. feb. 2015, 20:47 redigér fjern redigering Villy Fink Isaksen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Patruljanter 83.262 edits flertydig linkfix to Gå til næste forskel →
Linje 4: Krohg blev uddannet i [[Tyskland]] og arbejdede i [[Paris]] fra 1881 til 1882. Inspireret af [[realisme (kunst)\|realismen]]s tænkere valgte han hovedsagelig motiver fra hverdagslivet, ofte fra socialt svagere stillede grupper i samfundet. Særlig kendt er hans malerier af prostituerede, især billedet »Albertine i politilægens venteværelse«, vist første gang [[22. marts]] [[1886]] i [[Den frisindede Studenterforening]], og udstillet [[11. marts]] [[1887]] som færdigt maleri i Teknikens Store Sal i Rådhusgata i [[Oslo]]. Ligeledes skrev han en roman, ''Albertine'' ([[1886]]), om samme emne. Denne bog vakte stor opsigt og blev beslaglagt af politiet dagen efter udgivelsen (20. december 1886). Krohgs kraftige og ligefremme stil gjorde ham til en af de førende skikkelser i bevægelsen fra [[romantikken]] til [[~~naturalisme~~Naturalisme (billedkunst)\|Naturalisme]], som er karakteristisk for norsk kunst i denne perioden. Gennem sine ophold i [[Skagen]], hvor han ankom første gang i 1879, fik han betydning for [[Anna Ancher\|Anna]] og [[Michael Ancher]]. Krohg var journalist på ''[[Verdens Gang (1868-1923)\|Verdens Gang]]'' 1890–1910, professor og direktør ved det norske ''Statens kunstakademi'' (1909–25) hvor [[Edvard Munch]] var blandt hans elever. Linje 24: * [[Holger Koefoed]] og [[Oscar Thue]], ''Christian Krohg Kampen for tilværelsen'', Oslo 1989. ISBN 82-90900-00-7 {{~~Commonskat~~Commonscat\|Christian Krohg}} == Eksterne henvisninger ==

Christian Krohg: Forskelle mellem versioner