Forskel mellem versioner af "Placebo"

9 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
link
m (reffix)
(link)
'''Placeboeffekten''' kaldes den iagttagelse, at når patienter[[patient]]er får visse stoffer og metoder, som beviseligt ikke har nogen medicinsk virkning, kan de alligevel føle sig bedre. Det klassiske eksempel er [[blindtest]]s, hvor nogle forsøgspersoner føler en markant og målbar bedring i deres tilstand, selvom de kun har fået kalktabletter, i stedet for den rigtige [[Medicin (lægemiddel)|medicin]] eller test-medicinen.
 
Hróbjartsson og [[Peter C. Gøtzsche|Peter Gøtzsche]]s forskning i 2001 og 2004 viste at effekten er primært psykisk, og er normalt midlertidig, uden nogen signifikant længerevarende indvirkning på reel biologiske sygdom. Misbruget af placebomidler i klinisk praksis er ofte betragtet som uetisk vildledning af patienter, og kan føre til farlige situationer, hvor patienter tror de er raske og derfor undlader at søge rigtig behandling. Sådanne misbrug er også en hovedingrediens i mange former for [[kvaksalveri]]. På den anden side, er brugen af placebomidler en absolut og nødvendig betingelse for at udføre mange former for medicinsk forsøg, og brugen i forsøgssammenhæng betragtes som etisk forsvarligt, så længe forsøgspersoner er underrettet på korrekt vis.
}} Side 86.</ref>
 
Professor ved Århus[[Aarhus Universitet]] Lene Vase Toft<ref>[http://pure.au.dk//portal/en/persons/lene-vase(efb21f77-3dc3-425c-b185-d30c3518d8ba).html Om Lene Vase Toft] på au,dk</ref> er i samarbejde med to udenlandske forskere igangi gang med at undersøge, hvad mulighederne er for at bruge placebo-effekten som en medicinsk behandlingsform<ref>[http://www.information.dk/291834 Din egen medicin] information.dk 28. januar 2012</ref>.
 
'''Nocebo'''. [[Nocebo-effekten]] er placebo-effektens negative modstykke, som får os til at føle os mere syge. Den ses f.eks., når patienter får uvirksom medicin (som en kalktablet) og alligevel oplever bivirkninger, som er forbundet med "rigtig" medicin.