Embedsadel: Forskelle mellem versioner

Embedsadel har været kendt i flere lande. I Danmark synes således [[Danske Lov]] 1-2-11 at hjemle, at fremmede adelige, som beklæder et embede i rangen, derved erhverver [[Adel i Danmark|dansk adelskab]]. Denne regel blev dog gennem lange tider ikke fulgt i praksis, men den anerkendtes [[1885]] af [[Højesteret]] blot med den modifikation, at det fremmede adelskab må være erhvervet inden indtrædelsen i embedsstillingen. Sin praktiske betydning har dommen imidlertid mistet ved, at den vigtigste af de rettigheder, der i nutiden er knyttet til dansk adelskab, nemlig retten til indskrivning i [[Vallø Stift]], ikke er blevet anerkendt for den nævnte kreds af adelige. I tiden mellem [[1693]] og [[1730]] erhvervedes arveligt dansk adelskab endvidere ved, at en person beklædte en charge i en af de tre første rangklasser, men denne regel blev formodentlig ønsket ophævet ved [[Christian 6.|Christian VI's]] tronbestigelse men det skete ikke med nogen formel beslutning, og bestemmelserne om personligt adelskab forblev ihvertfaldi hvert fald uændret.<ref>[https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/view/32037/61802 SAMMENHÆNGEN MED PRIVILEGIER OG RANG I TIDEN 1660-1730 | G. Bartholdy | Historisk Tidsskrift<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret, at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn,<ref>[http://www.vigerust.net/tore/adel/rangforordning1808.html Adel: Rangforordning 1808<!-- Bot genereret titel -->]</ref> men altså ikke arveligt adelskab. Denne bestemmelse blev senest bekræftet ved forordning om rangfølgen fra 1953 og fremgår fortsat af Hof- og Statskalenderen.