Versionen fra 2. feb. 2015, 11:10 redigér Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.210 edits →‎Baggrund: strammer lidt - menneskerettigheder var ikke et koncept i 30'erne ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 23. feb. 2015, 07:16 redigér fjern redigering A3ng3lBot (diskussion \| bidrag) Botter 1.763 edits m Checkwiki fejl 21 (kategori på engelsk) + kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Gesetz zur Behebung der Not von Volk und Staat 1933.jpg\|thumb\|250px\|''Ermächtigungsgesetz'']] '''Bemyndigelsesloven''' ([[Tysk (sprog)\|ty.]] ''Ermächtigungsgesetz'') var en lov udstedt [[24. marts]] [[1933]] i [[Tyskland]] efter [[rigsdagsbranden]], som begyndte 27. februar 1933. Det første vigtige skridt i Hitlers magtovertagelse kom allerede dagen efter branden, 28. februar, med den såkaldte ''[[Rigsdagsbrandforordning]]'', "Forordning af Rigspræsidenten til Beskyttelse af Folket og Staten".<ref>''Rigsdagsbrandforordningen'' og ''Bemyndigelsesloven'' kan læses i dansk oversættelse på en side for [http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/nmagtovertagelse.asp kildetekster] hos Holocaust-uddannelse.dk</ref> Knap en måned efter blev bemyndigelsesloven vedtaget af [[Rigsdagen (Weimarrepublikken)\|Tysklands Reichstag]], rigsdagen. De to forordninger regnes for det retlige hovedgrundlag for det nationalsocialistiske diktatur. Linje 8: Efter at Hitler blev udnævnt til rigskansler [[30. januar]] [[1933]], bad han præsident [[Paul von Hindenburg\|von Hindenburg]] om at opløse [[Rigsdagen (Weimarrepublikken)\|rigsdagen]]. Der blev den 5. marts 1933 afholdt [[valget til den tyske rigsdag 1933\|valg til Rigsdagen]]. [[Rigsdagsbrandforordningen]] havde suspenderet en række af forfatningens borgerrettigheder. Forordningen gav grundlag for, at det nationalsocialistiske parti [[NSDAP]] kunne arrestere ledere af kommunistpartiet og ransage partiets kontorer. Selv om NSDAP ved valget øgede sin tilslutning, var partiet afhængig af [[Deutschnationale Volkspartei]] ("Tysknationale Folkeparti"), og for at gøre sig uafhængig påbegyndte Hitler arbejdet med en "fuldmagtslov" som skulle give regeringen lovgivende magt til 1. april 1937 "... eller når den nuværende Rigsregering bliver afløst af en anden". === Forberedelse og forhandlinger === [[Bemyndigelsesloven]] ville bemyndige [[regering]]en til at udstede [[Lov (jura)\|love]] uden at involvere [[Rigsdagen (Weimarrepublikken)\|Rigsdagen]], herunder love, der kunne afvige eller ændre [[Weimarforfatningen]]. Vedtagelse af bemyndigelsesloven, der gav vide beføjelser til Rigsrådet (''Reichsraat'') og således indebar en ændring af Weimarforfatningen, skulle vedtages på samme måde som en grundlovsændring og krævede derved et to tredjedeles flertal, med mindst to tredjedeles deltagelse. Det blev forventet at socialdemokraterne ([[SPD]]) og kommunisterne ([[Kommunistische Partei Deutschlands\|KPD]]) ville [[Afstemning\|stemme]] imod loven. Regeringen havde allerede arresteret alle kommunister og nogle socialdemokratiske politikere under [[Rigsdagsbrandforordningen]]. Nazistpartiet forventede, at partierne der repræsenterede [[middelklasse]]n, [[junker]]ne og [[erhvervsliv]]et ville stemme for tiltaget, dels fordi de var trætte af ustabiliteten i [[Weimarrepublik]]ken og dels fordi de ikke turde yde modstand. Linje 65: {{reflist}} {{-}} {{DE-histstub}}▼ [[Kategori:Retshistorie]] Line 72 ⟶ 71: [[Kategori:Mellemkrigstiden]] [[Kategori:Politik i 1933]] ▲{{DE-histstub}}

Bemyndigelsesloven: Forskelle mellem versioner