Britiske Imperium: Forskelle mellem versioner

UnderHEEEEJ MED DIIIGUnder [[opdagelsestiden]] var Spanien og Portugal pionerer ved udforskningen af jordkloden. Undervejs etablerede de store oversøiske imperier. Især England, [[Frankrig]] og [[Holland]] ville også have del i rigdommene og begyndte at etablere egne kolonier i Amerika og Asien. En række krige i det [[18. århundrede|18.]] og [[19. århundrede]] mod Holland og Frankrig betød, at England, der undervejs blev til Storbritannien efter unionen med [[Skotland]] i [[1707]], blev den dominerende kolonimagt i [[Nordamerika]] og [[Indien]]. Tabet af [[13 oprindelige kolonier|de 13 kolonier i Nordamerika]] under den [[amerikanske uafhængighedskrig]] [[1775]]-[[1783]] var et alvorligt slag for Storbritannien, men i stedet vendte det sig mod [[Afrika]], [[Asien]] og [[Stillehavet]]. Efter det endelige franske nederlag i [[Napoleonskrigene]] i [[1815]] var den britiske verdensdominans forholdsvis uantastet i 100 år, og det udvidede sit imperium verden over. Stigende grader af selvstændighed blev givet til de hvide nybyggerkolonier, hvoraf nogle opnåede status som [[dominion]]s.