Arbejdsret: Forskelle mellem versioner

For at fastlægge hvilke regler, der finder anvendelse på et givent forhold, må det først undersøges hvilket forhold, der er tale om. Det gøres ved at identificere parterne. Det volder normalt ikke problemer at identificere den ene part, arbejdsgiveren. Alligevel hatr det i praksis vist sig nødvendigt at udvikle et arbejdsgiverbegreb. Ofte er det ikke svært at konstatere, at modparten modtager en form for vederlag og til gengæld skal udføre et stykke arbejde for arbejdsgiveren. Dog er det ikke altid åbenlyst om modparten er selvstændig eller lønmodtager. Gennem lovgivning og praksis har der udviklet sig et lønmodtagerbegreb.

 

Der findes ikke et alment gældende lønmodtagerbegreb, jf. Ole Hasselbalch<ref>Ole Hasselbalch: ''Lærebog i Ansættelsesret og Personalejura, 4. udg. 2012, s. 26'' </ref> Gennem lovgivning og praksis er der dog opstillet nogle forhold, der taler for, at en person er lønmodtager. Den klassiske definition på begrebet findes i ansættelsesbevisloven:<blockquote>"Som lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.", jf. ansættelsesbevisloven, § 1, stk. 2.[https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130583]</blockquote>Forhold der taler for, at en person er lønmodtager<ref>Ole Hasselbalch: ''Lærebog i Ansættelsesret og Personalejura, 4. udg. 2012, s. 29-30.''</ref>:

* Arbejdsgiveren har mulighed for løbende instruktion, kontrol og korrektioner.