Charlotte Schimmelmann: Forskelle mellem versioner

'''Magdalene Charlotte Hedevig [[Lensgreve|lensgrevinde]] [[Schimmelmann]]''', født '''Schubart''' ([[10. august]] [[1757]] på [[Fossum]] eller [[Borrestad]] i [[Norge]] – [[2. december]] [[1816]]) var en dansk adelsdame. Hun var datter af [[oberstløjtnant]] Carl Rudolf Schubart og Inger født [[Løvenskiold]] og blev grevinde efter sit ægteskab.

 

Kun to år gammel mistede Charlotte faren, men fik trods morens små kår en fortræffelig opdragelse, især under tilsyn af sin [[fadder|gudmoder]], den udmærkede [[gehejmeråd]]inde M.C.H. Løvenskiold, født Numsen, på [[Løvenborg]]. Her oplevede hun for første gang det elegante liv og fulgte årets gang på et stort gods. Fru Løvenskiold var belæst, dannet og velinformeret, hvorimod hendes mand Severin Løvenskiold var en bondsk storgodsejer.

 

Charlottes helbred blev gradvist nedbrudt. Hun døde 2. december 1816. [[Schack von Staffeldt]] skrev et følt digt til minde om "de danske Skjaldes Moder". Hun, som engang havde åbnet sit hus for tusindvis af mennesker, blev fulgt af en håndfuld til Sankt Petris tyske kirke, hvor hendes kiste står ved siden af Ernst og hans første hustru Emilie Rantzau. Der er ingen kristne symboler på kisten.

 

Charlotte og Ernst fik ingen børn sammen, men adopterede to døtre, der blev opdraget som medlemmer af familien.