Stavanger: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
Total omskrivning og udvidelse fra no:wiki |
||
Linje 7:
|Kommunesæde= Stavanger
|Areal= 71,2
|Indbyggere=
|Indbyggere_pr=(
|Borgmester= Christine Sagen Helgø
|Websted= www.Stavanger.kommune.no
}}
'''Stavanger''' er en by og kommune i [[Rogaland]] som ligger i det sydvestlige [[Norge]]. Stavanger er Norges fjerdestørste bykommune med 132.102 indbyggere (per 1. januar 2015) og Norges tættest befolkede kommune. Kommunen ligger i [[Nord-Jæren]] og udgør sammen med [[Sandnes]], [[Sola]] og [[Randaberg]] landets tredjestørste byområde med 241.990 indbyggere. Stavanger kommune grænser i nord til [[Randaberg]] og [[Rennesøy]], i syd til [[Sandnes]] og i vest til [[Sola]]. Stavanger er administrationscentret i [[Rogaland]] fylke og sæde for [[fylkesmann]]en, fylkesadministrationen og [[Stavanger bispedømme]]. Byen er også sæde for [[Stavanger tingrett]], [[Rogaland politidistrikt]] og [[Statens kartverk Sjø|sødivisionen]] i [[Statens kartverk]]. Stavanger bliver regnet som det administrerende, økonomiske og kulturelle center i fylket og er residensby for flere aktører og institutioner inden for kultur, finans, helse, forskning og uddannelse. [[Stavangerregionen]] består af 13 omkringliggende kommuner ifølge storbymeldingen fra 2002. Per 1. januar 2015 var folketallet i regionen 331.243. Regionen har over 70 % af indbyggerne i [[Rogaland]] og lige under 25 % af indbyggerne i [[Vestlandet]].
Stavanger regnes i dag som centrum for Norges [[olieindustri]] og er en af Europas energihovedstæder og kaldes ofte "oliehovedstaden". [[Forus Næringspark]] ligger på kommunegrænsen mellem Stavanger, [[Sandnes]] og Sola og er en af landets største industriområder med omkring 2500 virksomheder og omkring 40.000 arbejdspladser. [[Norden]]s største selskab, [[Statoil]], har sit hovedkontor i [[Forus]] i Stavanger, og i tillæg har flere internationale olie- og gasselskaber deres norske kontor i byen. Som et resultat af dette regnes byen for at væremeget international, med en indvandrerandel på 21,1 %. Flere statslige aktører som [[Petoro]], [[Oljedirektoratet]] og [[Petroleumstilsynet]] har også deres hovedkontorer i Stavanger. Stavanger huser også flere institutioner for højere uddannelse, hvor [[Universitetet i Stavanger]] er det største. Universitet tilbyder flere kandidatuddannelser, blandt andet i [[petroleumsteknologi]] og offshoreteknologi. Byen er også residensby til [[Stavanger Universitetssykehus]] ([[Stavanger Universitetssykehus|SUS]]), [[Helse Vest]], [[Norsk Oljemuseum]], forskningsinstituttet [[International Research Institute of Stavanger]], [[Rogaland Teater]], [[Stavanger konserthus]], [[Gastronomisk Institutt]] og rekrutskolen [[KNM Harald Haarfagre]]. [[Stavanger Lufthavn, Sola|Stavanger Lufthavn]] ligger i nabokommunen Sola og er en af [[Største lufthavne i Norden|Nordens mest trafikkerede lufthavne]].
Stavanger arrangerer hvertandet år [[Offshore Northern Seas]], som er verdens næststørste udstilling og konference for energisektoren. [[Gladmatfestivalen]] arrangeres også hvert år i Stavanger og regnes at være en af [[Skandinavien]]s ledende madfestivaler. Byen er også kendt for at være en af landets fremmeste kulinariske område. Stavanger var i 2008 [[europæisk kulturhovedstad]], og byen er også værtskab for uddelingen af [[Spellemannsprisen]].
== Historie ==
[[Fil:Vaagen.jpg|right|thumb|[[Vågen (Stavanger)|Vågen i Stavanger]] med [[Valbergtårnet]] i dag.]]
{{uddybende|Stavangers historie}}
Navnet Stavanger kommer fra [[norrønt]] '''Stafangr'''.<ref name="Sandnes">Sandnes 1976, s. 296</ref> Det er sammensat af ''stafr'', som betyder stav, og ''angr'', som betyder [[fjord]].<ref name="Sandnes"/> Ifølge [[historiker]]en [[Knut Helle]] må det dreje sig om det rette fjordløb ind til Vågen, med ''stafr'' som skal vise til Valbergets bratte skrænt øst for Vågen. Vendt mod Nordsøen har Stavanger altid været afhængig af havet og stærkt præget af impulser udefra. Stavangers historie er i højeste grad international.
De første spor efter bosætning i Stavanger-regionen kommer fra tiden da isen trak sig tilbage efter [[sidste istid]] for ca. 10.000 år siden. De foreløbig ældste spor efter mennesker er fundet på en boplads på [[Galta]] på [[Rennesøy]], lige ved færgeterminalen Mortavika og i [[Viste]] i [[Randaberg]].
{{uddybende|Bronzealderen i Norge}}
I bronzealderen (1800-500 f.Kr.) voksede der en rig høvdingeklasse frem, som havde nære forbindelser med Europa. Denne overklasse tog i [[hest]] og [[ard]] i brug, skaffede sig statussymboler af [[bronze]], boede i [[langhus]]e og blev gravlagt i store [[gravhøj]]e. Der findes mange gode fund fra denne perioden, blandt andet bronze[[lur]]ene fra [[Revheim]] og Norges rigeste gravfund fra denne perioden, [[Rægehaugene]]. Det rigeste fund er på [[Austre Åmøy]], hvor der er 10 felter. Ellers er det [[helleristning]]er på [[Vardeneset]], [[Buøy]], [[Aubeberget]], [[Sunde (Stavanger)|Sunde]], [[Hafrsfjord]], [[Revheim]] og [[Rudlå]].
På Flat-Jæren er det registreret tæt på 200 ødegårde fra [[folkevandringstiden]]. Hvis de centrale gårde, hvor fortidsminderne er forsvundet bliver medregnet, findes der over 400 gårder fra denne perioden. Et større antal stolpehuller vidner om bosætning i Tastarustå. Husene antages at være fra [[jernalderen]] cirka 2–300 år før Kristus. De ældste spor af landbrug dateres tilbage til 2200 før Kristus.<ref>[http://web3.aftenbladet.no/kultur/article481938.ece Aftenbladet.no]</ref> På Ullandhaug ligger Norges eneste gjenoppbygde folkevandringsgård, [[Jernaldergården]].
=== Vikingtid og magtcenter ===
{{uddybende|Vikingetiden i Norge}}
På Nord-Jæren tyder et rigt arkæologisk fundmateriale på at det lige fra ældre jernalder fandtes en stærk høvdingemagt. Stavanger havde en naturlig havn og lå strategisk godt med Jæren i syd, Ryfylke i øst og med skipsleje langs kysten i vest og de frugtbare Ryfylkeøer i nord. Noget bestemt høvdingsæde lader sig ikke udpege som afgørende for Stavangers fremvækst.
Nord-Jæren har sandsynligvis været et af de vigtigste udgangspunkter for vikingfærd mod vest til de [[britiske øer]]. I Nord-Jæren er det fundet flere og mere varierede, [[Irland|irske]] metalarbejder end i noget andet sammenligneligt område i Europa. [[Gauseldronningen]]s grav i [[Gausel]] ved [[Storgården på Gausel]] viser også, hvilken mængde med rige fund, der findes fra [[Vikingetiden]].
=== Domkirken og byen omkring i middelalder ===
{{uddybende|Tidlig middelalder i Norge|Stavanger Domkirke}}
Stavanger er en af Norges ældste byer. De [[arkæologi]]ske og [[historie|historiske]] kilder om den første bydannelse er sparsommelige. Midt i 900-tallet ophørte traditionel [[Nordisk før-kristen begravelse|norrøn gravskik]] i Stavanger området, samtidig med at de første kristne [[præst]]er begyndte deres virke, mens [[Håkon den Gode]] var [[Norges regenter|konge]]. De ældste kristne grave under domkirken er sandsynligvis fra 900-tallet, og det kan også have været en trækirke, hvor domkirken står i dag.
[[Herse]]n og [[lendmann]]en [[Erling Skjalgsson]] regjerte hele [[Vestlandet]] fra [[Lista]] til [[Møre]]. Det er forskellige opfattelser af om han boede i Stavanger eller [[Sola]]. Efter at han blev dræbt i [[1028]] blev der rejst et mindekors ved [[Kongsgata (Stavanger)|Kongsgata]], som var hovedindfaldsvejen til Stavanger.
Domkirken blev sandsynligvis påbegyndt omkring år 1100 og færdiggjort omkring 1150. [[Stavanger bispedømme (1125-1682)|Stavanger bispedømme]] blev oprettet i 1120'erne. Det har været antaget at bybyggelsen kan have været centreret mellem de to parallelle gadeløb [[Kirkegata (Stavanger)|Kirkegata]] og Skagen, men på grund af få arkæologiske udgravninger, vides der ganske lidt om, hvordan bebyggelsen i Stavanger var på denne tid. [[Kongsgård (Stavanger)|Kongsgård]], som var bispebolig i anden halvdel af 1200-tallet, [[Olavsklosteret i Stavanger|Olavsklosteret]] med Olavskirken, måske [[Perskloster]]et med kirke, flere kirker [[Martinskirken]], [[Mariakirken i Stavanger|Mariakirken]], [[Bispekapellet]] og måske [[Treenighetskirken]], samt [[Korbrødregården]] (som var [[Kannik|korbrødrenes]] samlingssted) var de vigtigste bygninger udenfor Domkirken. Vi hører i 1200-tals kilder om en kongsgård i Stavanger, men der er forskellige opfattelser af om det var Kongsgård eller en anden bygning.
En af de vigtigste hændelser i Stavangers ældste byhistorie, er gavebrevet som kong [[Magnus Erlingsson]] gav til Stavangerbiskop [[Eirik Ivarsson]] i anden halvdel af 1100-tallet. Kong Magnus gav "bæen" (der findes forskellige tolkninger på om ordet skal tolkes som byen eller gården Stavanger) til [[sankt Svithun]]. Biskoppen i Stavanger var helgenens repræsentant på jorden. Dersom brevskriveren har ment byen Stavanger, opfattede kongen allerede i midten af 1100-tallet bebyggelsen omkring domkirken som en by.
Bybranden i [[1271]] eller [[1272]] lagde formegentlig store dele af byen og flere kirker herunder Domkirken i ruiner. Det [[Romansk arkitektur|romansk]]e [[Kirkeskib (bygningsdel)|skib]] i Domkirken blev bevaret, med undtagelse af taget som brændte. Vesttårnet og [[Kor (kirkedel)|koret]] blev revet. En rejste et nyt, [[Gotik|højgotisk]] kor.
Ved [[byprivilegierne fra 1425]] fik byen fulde rettigheder som [[købstad]], men indbyggertallet var fortsat lavt. Stavanger var karakteriseret som en kirkeby gennem hele middelalderen og frem til [[reformationen]]. Derfor blev reformationen et hårdt slag for Stavanger. I [[1537]] blev Domkirkens gods og ejendomme [[Ekspropriation|eksproprieret]]. Domkirken blev plyndret og [[Sankt Svithuns skrin]] forsvandt. Der er forskellige kilder om hvordan biskop [[Hoskuld Hoskuldsson]] blev henrettet. Stavanger blev i et par år lagt under [[superintendent]]en i [[Bergen]].
=== Efter reformationen ===
Først på [[1600|1600-tallet]] begyndte byen at vokse igen. Det er blevet beregnet at befolkningstallet steg fra 800 indbyggere i år [[1600]] til mere end 1.460 før den store brand i [[1684]]. Fra starten af 1600-tallet startede den såkaldte [[stavangerrenæssance]] som varede til midten af det århundret. Udenlandske kunsthåndværkere flyttede til byen for at renovere de lokale, katolsk-udsmykkede kirker og gjorde Stavanger til et kunstnerisk centrum i 1600-tallet. Den første repræsentanten for stavangerrenæssancen var den tilflyttede, nordtyske [[maler]] [[Peter Reimers]]. Andre centrale kunstnere i stavangerrenæssancen var maleren [[Gottfried Hendtzschel]], [[Thomas Snekker]] og [[Andrew Lawrenceson Smith|Andrew Smith]].
Det var udbrud af [[pest]] både i [[1618]] og i [[1629]]. I [[1633]] brændte 2/3 af byen ned til grunden, inklusive hele den gamle middelalderby. Igen [[1684]] udbrød der en stor brand, hvor omkring 150 af byens 350 huse gik tabbt, og i [[1686]] mistede byen også købstadsprivilegierne, men de blev imidlertid givet tilbage i [[1690]], efter at folket var i god gang med at opbygge byen igen efter storbranden. Fra [[1700]] til [[1701]] blev det gennemført en fuldstændig folketælling, og det viste sig at det da boede 1.385 mennesker i byen.
=== Industriby ===
[[Fil:Stavanger, Norway, 1882 (amtskart).jpg|thumb|Kaptein H. Langes kort over Stavanger fra 1882.]]
Først engang i 1800-tallet kom et økonomisk opsving som skulle sørge for varig vækst af byen. En opblomstring kom som en følge af [[sild]]efiskeri, senere skibsfart og en betydelig [[Konservesdåse|konservesindustri]]. Stavanger var frem til begyndelsen af [[1950'erne]] en typisk industriby, i modsætning til dagens situation, hvor byen først og fremmest fungerer som administrativt center for erhverv i ind- og udland. [[5. juli]] [[1825]] drog sluppen ''[[Restauration]]'' fra Stavanger med [[emigrant]]er til [[Amerika]]. Dette var optakten til en massiv norsk udvandring til [[USA]].
Stavanger fik igen virkelige opgangstider i 1800-tallet, først som følge af nyt opsving i sildefiskeriet, senere også på grund af skibsfarten. [[Jærbanen|Jæderbanen]] til [[Egersund]] blev åbnet i [[1878]] og stationsbygningen bygges på Kannikåkeren ved [[Breiavatnet]]. Den [[15. april]] [[1883]] gik scenetæppet for første gang i Stavangers nybyggede teater på Kannikplatået, som efterhånden blev kendt som Stavangers Akropolis. Her blev det i løbet af årene [[1888]] til [[1897]] bygget flere store institutionsbyggninger sådan som [[Rogaland Teater]], [[Stavanger gamle turnhall|Stavanger Turnhall]], [[Stavanger Museum]] og de ældre dele af [[Stavanger sykehus]]. [[1885]] i blev [[Stavanger bibliotek|Stavanger kommunebibliotek]] åbnet og i [[1887]] [[Stavanger Turistforening]] blev stiftet. Byens [[fodboldklub]] blev stiftet som [[Viking FK|Idrettslaget Viking]] i 1899. I [[1921]] var Rosenberg Mek.Verksted blandt [[Skandinavien]]s største [[skibværfter]]. I [[1925]] blev Stavanger på ny bispeby, 800 år etter oprettelsen af bispedømmet og byggingen af domkirken.
=== Anden verdenskrig ===
[[Fil:German steamship Roda sinking.jpg|thumb|''Roda'' synker.]]
{{uddybende|Norge under 2. verdenskrig}}
[[9. april]] [[1940]] blev [[Stavanger Lufthavn, Sola]] angrebet af 6 tyske [[Messerschmitt Bf 110]] jagerfly lidt før kl. 08.00. Efterhånden kom også bombefly. Bombardementet varte i omtrent en time, før ti langsomtgående [[Junkers Ju 52]] transportfly kom ind over flypladsen med [[faldskærmsoldater]], mellem ti og tolv fra hvert fa flyene. [[Løjtnant]] Thor Tangvold, som ledet det norske forsvar af flypladsen, kapitulerede kl. 10.00. Umiddelbart herefter startede indflyvningen af nye tropper, brændstof og andre forsyninger. Mellem 200 og 300 transportfly landede og aftog i løbet af dagen. Kort efter kl 10.00, indledte de første kompagnier med tyske soldater marchen fra Sola mod Stavanger.
Tidlig 9. april indså [[oberst]] [[Gunnar Spørck]], som var øverstkommanderende for Jegerbataljonen, at Stavanger-halvøen var en fælde. Mobiliseringen af Rogalandsbataljonen blev hurtigt flyttet fra [[Sviland]] til [[Dirdal]] og [[Gilja]], mens Jegerbataljonen samme dag flyttet til [[Oltedal]].
[[Fil:HNoMS Æger (1936).jpg|thumb|''Æger'' torpedojager af [[Sleipner-klassen]].]]
Den [[8. april]] ankrede den tyske lastebåd ''Roda'' (6780 [[registerton|brt.]]) op ved [[Ulsnes]], angivelig lastet med [[koks]]. [[Tolder]]e og politimyndighed fattede mistanke om anden last, da skibet lå dybt i vandet. Skibet blev taget i arrest/prise og fik ordre om at flytte sig til [[Riska]]. ''Roda' flyttet sig ikke, og kaptajnen på ''[[Æger (1936)|Æger]]'', Nils Bruun, besluttede at sænke skibet. Efter at have sendt mandskabet i redningsbådene, skød ''Æger'' 25 skud med 10 cm [[Bofors 40 mm automatkanon|Boforskanoner]] uden at skibet sank. Tidlig om morgenen 9. april blev flere [[Ju 88]] [[bombefly]], som var sat ind fra angrebet på Sola, dirigeret videre mod ''Æger''. Efter massivt angreb, som også gav tab af tyske fly, blev ''Æger'' sat ud af spil efter en fuldtæffer midtskibs og drev senere i land på [[Hundvåg]], hvor overlevende tidligere havde reddet sig i land. I alt omkom otte mandskab og officerer af de syv fuldtræffere. ''Roda'' sank noget senere, og viste sig at være lastet med luftværnskanoner og meget ammunition.
[[Fil:HNoMS Æger wrecked.jpg|thumb|Vraget af ''Æger'' ved land ved [[Hundvåg]].]]
Omkring kl. 12.30 var de første tyske soldater fremme i Stavanger centrum. Byen blev fredeligt erobret. Flere mænd forlod byen og drog til de norske tropper inde i Gjesdal, for der at deltage i væbnet kamp mod fjenden. Politikammeret, telefonkontoret, telegrafcentralen, postkontoret, havnekontoret, toldboden og gasværket blev alle taget under tysk kontrol.
Byens havnekontor var et af tyskernes vigtigste mål. Flere transportskibe var på vej mod Stavanger med forsyninger, våben og flere soldater. De første tre indledte losningen ved kaj syv om aftenen. Nogle dage før 9. april var en tysk civilist blevet indkvarteret hos byens tyske [[konsulat]]. På invasionsdagen overtog han rollen som byens nye "Hafenkaptein". Kl. 14.00 havde tyskerne fuld kontrol over Stavanger. Kl. 15.00 havde tyskerne under kommando af oberst [[Karl von Beeren]] møde med ordfører [[Lauritz Wilhelm Hansen]] og byens politiske og administrative ledelse.
Den [[29. april]] [[1944]] blev [[Sørlandsbanen]] afsluttet ved at [[Flekkefjordbanen]] blev tilknyttet den oprindelige Sørlandsbanen. Dette havde haft en høj prioritet for tyskerne som i 1940 havde set for sig at den skulle være færdig senest 1. november 1941.
=== Krigens slut ===
[[Fil:Tysk fange.png|thumb|En tysk soldat rydder [[mine]]r i Stavanger i august 1945.]]
Ved krigens afslutning i [[1945]] fik general [[Franz Böhme]] opgaven at gennemføre kapitulationen af [[Festung Norwegen]]. I Rogaland var det chefen for 274. infanteridivision, [[general]] Weckman, som gav den formelle tyske overgivelsen. Da var der omkring 15.000 tyske soldater i Rogaland i 1945.<ref name="museumsnett">[http://www.museumsnett.no/alias/arquebus/sider/arkiv-prisen.htm Arkiv-prisen]. Museumsnett.no.</ref>
Før hjemsending af tyskerne forestod oprydning efter fem års okkupation. Det var 180 tyske [[mine]]felt i Rogaland, med til sammen 480.000 miner. Det tyske [[Wehrmacht]] måtte selv rydde minefelterne på land. 62 tyskere blev dræbt og 94 blev såret under minerydningen i Rogaland.<ref name="museumsnett"/>
I retsopgøret efter 2. verdenskrig blev tre Stavanger-mænd dømt til døden og henrettet: [[Holger Tou jr.]] fra Byhaugen, [[Statspolitiet]]s chef [[Hans Jakob Skaar Pedersen]] og butikejer [[Reidar Haaland]] fra Våland [http://web3.aftenbladet.no/lokalt/article537515.ece]. Torturist Hans Jacob Skaar-Pedersen kom i varetægt i fængslet på [[Torvet i Stavanger]] fra han blev taget lige efter krigen til han blev [[Dødsstraf|dødsdømt]]. Den [[30. april]] [[1946]] blev han [[Henrettelse|henrettet]] ved [[Skydning (henrettelse)|skydning]] ved Sverresborg fæstning i Bergen.
=== Olieby ===
[[Fil:Stavanger gamle turnhall(jarvin).jpg|thumb|Stavanger gamle gymnastiksal, i dag bruges den som børneteater.]]
Efter anden verdenskrig oplevede industrien i byen på ny vækst bl.a. på grund af gunstige efterkrigskonjunkturer i norsk og international økonomi. I 1950'erne og 1960'erne var skibsbyggeri, skibsfart og [[Konservesdåse|konservesindustrien]] fortsat de vigtigste drivkræfter i byens økonomi, og i løbet af den perioden blev mange af verdens største tankskibe søsat ved Rosenberg Mekaniske Verksted. Flere Stavanger-rederier var blandt verdens fremmeste transportører af råolie, [[olie]]produkter og [[gas]]. 1960'erne blev hårdere end tiden lige efter krigen. Byen oplevede stagnation og tilbagegang, først og fremmest fordi efterspørgslen efter konservesprodukter svigtede. Den ensidige erhvervsudvikling var igen blevet et problem, og mangel på nyskabelse i erhvervslivet generelt. Der blev ikke skabt nye arbejdspladser og befolkningstallet i byen stagnerede. Midt i 1960'erne blev Stavanger karakteriseret som en af landets fattigste byer målt i gennemsnitlig indtægt pr. indbygger.
I efteråret 1962 ønskede det amerikansk olieselskab [[Phillips Petroleum Company|Phillips Petroleum Co.]] at lede efter olie og gas udenfor kysten af Norge.<ref>[http://www.norskolje.museum.no/modules/module_123/proxy.asp?D=2&C=213&I=483&tid=172&mid=20 1962 Enerett på norsk sokkel]. [[Oljemuseet]]. Hentet 25/2-2015</ref> Samme efterår meldte også store og kendte udenlandske olieselskaber som [[Esso]] og [[Shell]] sin interesse. De fleste internationale olieselskaber valgte at slå sig ned i Stavanger. Dette førte til øget indvandring og flere arbejdspladser. Esso var det første olieselskab som begyndte at bore etter olie udenfor kysten af Norge. Det halvt nedsænkbare borefartøj ''[[Ocean Traveler]]'' blev slæbt fra [[New Orleans]] til [[Norge]]. Fartøjet begyndte at bore den [[19. juli]] [[1966]]. Boringen skete på blok 8/3, omkring 180 km sydvest for Stavanger. Riggen ''[[Ocean Viking]]'' fandt olie i brønden på [[Ekofisk]]feltet den lille julaften i [[1969]].
Stavanger blev for alvor "oliehovedstaden", da statens olieselskab [[Statoil]] blev oprettet ved et enstemmig stortingsvedtagelse [[14. juni]] [[1972]] og hovedkontoret blev lagt til Stavanger. Fra 1960'erne frem til i dag har flere internationale olieselskaber lagt deres norske hovedkontor i Stavanger<ref>http://www.norskolje.museum.no/modules/module_123/proxy.asp?D=2&C=214&I=520&tid=189&mid=20</ref>
[[Oljedirektoratet]] blev oprettet i [[1972]] ved [[Ullandhaug]] og [[Petroleumstilsynet]] blev etableret[[1. januar]] [[2004]] og lagt sammen med direktoratet, som et statslig tilsynsorgan.
I [[Jåttåvågen]] ved [[Gandsfjorden]] oplevede man også fra [[1970'erne]] til [[1990'erne]] olie-eventyret da der blev anlagt et stort industriområde for offshore-industrien, med bygninger af store [[Condeep-plattform]] og [[olieboreplatform]]er i [[beton]]. Blandt andet blev Condeep-understellet til de tre [[Gullfaks C|Gullfaks]]-platforme og [[Trollfeltet|Troll-A]] støbt af [[Norwegian Contractors]] her. I løbet af et par årtier oplevde byen og distriktet en stor ekspansion. I [[1970]] havde Stavanger en befolkning på omkring 80.000 mennesker og i dag er indbyggertallet over 121.000. Folk strømmede til fra ind- og udland, og fra udlandet kom de allerfleste fra [[USA]] og [[Vesteuropa]].
I 1969 startet undervisningen ved den statlige ''Distriktshøgskolen i Stavanger''. Høgskolen i Stavanger blev en af landets største af sin slags med ca. 7.000 studenter før den [[1. januar]] [[2005]] fik status som landets femte universitet, [[Universitetet i Stavanger]]. I maj [[2004]] besluttet [[EU]]-landenes kulturministre at Stavangerregionen og [[Liverpool]] skulle være [[Europæisk kulturhovedstad|europæiske kulturbyer]] [[2008]].
=== Gamle Stavanger ===
{{uddybende|Gamle Stavanger}}
[[Fil:Gamle Stavanger.jpg|thumb|Gamle Stavanger {{byline|Jarle Vines}}]]
Gamle Stavanger består af 173 [[Bygningsfredning|fredede]] og restaurerede træhuse som blev opført i slutningen af 1700- og begyndelsen på 1800-tallet. Området, som også er kendt som Straen, er Nord-Europas bedst bevarede træhusbebyggelse. De fleste huse er små og hvidmalede. Stavanger har modtaget flere priser for bevaringen af Gamle Stavanger. Husene er delvist i privat og delvist i kommunalt ejede.
Villa Blidensol i Øvre Strandgate er formegentlig Stavangers ældste hus, efter Domkirken og Bispekapellet. Det antages at være blevet bygget tidlig pi[[1700-tallet]], men kan også være bygget i slutningen af [[1600-tallet]].
== Natur og geografi ==
Kommunen dækkes af de nedre og midterste lag af dele af [[den kaledonske bjergkædefoldning]], med nederst [[glimmerskifer]] og [[fyllit]] i øst, og øverst [[granit]] og [[gneis]] fra midte og yngre [[proterozoikum]] helt sydvest i Stavanger (og i Sola kommune).<ref>''Berggrunnskart over Norge'', NGU 2006. ([http://www.ngu.no/kart/bg250/ kart])</ref>
===Topografi===
[[Fil:Stvng-air.JPG|thumb|[[Vågen (Stavanger)|Vågen i Stavanger]] set fra luften. [[Mosvatnet]] i øverste billedkant.]]
[[Fil:Bilde 2.png|thumb|right|Byområdet [[Stavanger/Sandnes]] defineret af [[Statistisk sentralbyrå]].]]
Stavanger er en del af [[Jæren|Låg-Jæren]], et fladt landområde som hovedsagelig består af [[mose]], sand og sten. Stavanger ligger ud til havet i vest og [[Boknafjorden]] i nordøst. Låg-Jæren strækker sig fra [[Ogna]]-elven i syd til [[Tungenes]] i nord, hvor den nordligste del inkluderet Stavanger kaldes [[Nord-Jæren]]. Byen ligger i et kystlandskab, hvor størsteparten af kommunens areal ligger mellem 0 og 50 moh. Landskabet har et karakteristisk udseende med klipper og bakker, hvor der ikke er bebyggelse eller landbrug. Byen er nært knyttet til havet og vand, med fem søer og tre fjorde ([[Hafrsfjord]], [[Byfjorden (Rogaland)|Byfjorden]] og [[Gandsfjorden]]). Hav og fjorde danner meget af landskabet og giver samtidig en rig strandzone med vegetation og dyreliv.
Terrænet er lavtliggende. 49 % af arealet ligger under 20 moh., mens 7 % er 6 moh. Stavangers højeste punkt er [[Jåttånuten]] (139 moh.), fulgt af [[Ullandhaug]] (136 moh.).
Byen er vokset frem på begge sider af et vådområde som går tværs gennem terrænet med stejle skråninger og bakker op fra bunden. I forlængelse af [[Boknafjorden]] og [[Byfjorden (Rogaland)|Byfjorden]] skærer [[Vågen (Stavanger)|Vågen]] sig ind i området fra nordvest, mens [[Hillevågsvatnet]] trænger sig ind fra Gandsfjorden ved Strømmen i sydøst. [[Breiavatnet]] ligger mellem de to fjordtarmene.
=== Øerne ===
Havet er fortsat en vigtig transportvej mellem byen og nordfylket i Rogaland. De beboede dele af byen er på fastlandet og øerne [[Hundvåg]], [[Buøy]], [[Austre Åmøy]], [[Langøy (Stavanger)|Langøy]], [[Bjørnøy]], [[Roaldsøy]], [[Ormøy (Stavanger)|Ormøy]], [[Steinsøy]], [[Engøy]], [[Sølyst]], [[Grasholmen]], [[Vassøy]], [[Lindøy]], [[Hellesøy (Stavanger)|Hellesøy]], [[Tunsøy]] og [[Kalvøy]].
=== Areal ===
Kommunens areal er 54,19 km² og 67,67 km² inkluderet øerne (13,48 km²). Søerne udgør samlet 3,5 km². De største er [[Store Stokkavatn]] (2,19 km²), [[Hålandsvatnet]] (0,63 km², Stavangers del) og [[Mosvatnet]] (0,46 km²). Midt i centrum af byen ved [[Stavanger Domkirke]] ligger [[Breiavatnet]].
Af kommunens totale areal udgør 43,23 km² (60,55 %) byområde. Dette er den højeste andel i landet. Det resterende areal består af landbrug og fri natur.
=== Parker og grønne områder ===
[[Fil:Byparken Stavanger2.JPG|thumb|right|Pavilionen midt i Byparken.]]
Det findes flere parker og grønne områder i Stavanger kommune, både i centrum og udenfor. Centralt i byen ligger [[Breiavatnet]] som er omgivet af [[Byparken i Stavanger|Byparken]], som blev anlagt som byens første bypark i [[1866]]–[[1868]]. Mellem Breiavatnet og [[Vågen i Stavanger|vågen]] i byparken ligger [[Kiellandshagen]] som fik sit navn fordi digteren Alexander Kiellands hus i sin tid lå her. Kiellandsparken gik gennem en solid renovering i [[2007]] som del af tusenårsstedet i Stavanger kommune. I modsatte ende af Breiavatnet ligger det en lille park ved [[Parken ved Byterminalen|Byterminalen]]. Der ligger Utvandrermonumentet, en gave fra de norske-emigrantene i USA til mænd og kvinder af norsk æt som bygget [[Amerika]].
[[Fil:Lendeparken1.JPG|thumb|right|Oversigt over Lendeparken]]
[[Bjergstedparken]] nord for [[Gamle Stavanger]] er et parkanlæg og her ligger Bjergsted Musikksenter med blandt andet Stavanger Konserthus, og områderne bruges ofte til festivaler og udendørskoncerter. [[Lendeparken]] blev anlagt til ære for byoriginalen [[Lars Lende]], og ligger oppe i bakken på vestsiden af Vågen, som danner indgangen fra syd mod Gamle Stavanger. [[Kannikparken]] danner grænsen mellem Stavanger centrum og [[Europavei 39|E39]]. Nordover går [[Løkkeveien (Stavanger)|Løkkeveien]] mod [[Bjergsted (Stavanger)|Bjergsted]], vestover går [[Madlaveien]] mod teateret og [[Bergelandstunnelen]], østover mod E39. Parken ligger ved siden af Gamle Stavanger sykehus, som også har et større parkområde rundt hovedbygget. Gennem parken løber [[Kannikbekken]], som kommer op til overfladen ved Statuen af den lille havfruen i Parken og som løber ud i Breiavannet. Kannikkbekken løber stort set i rør før den kommer frem til Kannikparken.
Udenfor centrum ligger der parkanlæg mod syd i tilknytning til de store søer som [[Mosvatnet]], [[Stora Stokkavatnet|Store- og Lille Stokkavatnet]] og [[Vannassen]]. Mosvatnet er 0,46 km² stort og er dermed det tredje største i Stavanger efter [[Hålandsvatnet]] og Store Stokkavatn. Vannet som var byens drikkevand fra [[1863]] til [[1931]], er det suværent mest brugte friluftsområdet i Stavanger. Utvalgstellingene som blev foretatt i 1995 viste at anslagsvis 560 000 personer brukte turstien rundt Mosvatnet. Cyklister og løbere bruger ofte stien rundt om søen som er 3,2 km lang. Ved sydenden ligger [[Mosvangen Camping]], [[Stavanger Svømmestadion Gamlingen]] og Vålandsskogen og på vestsiden findes [[Rogaland Kunstmuseum]]. [[Stora Stokkavatnet|Store Stokkavatnet]] er 2,19 km² stort, hvilket gør søen til den største i Stavanger. Lige ved Stora Stokkavatnet ligger [[Litla Stokkavatnet]] (0,15 km² stort). Stien omkring søerne er 8,2 km lang. I vandet ligger en [[Holm (ø)|holm]], Storeholmen. Store Stokkavatnet var Stavangers drikkevandskilde fra [[1931]] til [[1959]], og blev senere degraderet til reserve-drikkevadn. I 2009 blev det degraderet endnu engang, og det er nu lovligt at bade i søen.
[[Fil:Stokkavann.jpg|center|800px|thumb|Lille stokkavann.]]
[[Vannassen]] er en lile sø med friområde og parkområde rundt, placeret ved Åsen mellem [[Hetland]] og [[Hillevåg]]. Vannassen var vandværk for [[Hetland kommune]] på begyndelsen af 1900-tallet. Løjpen rundt om søen er belyst, og det er offentlig tursti fra Vannasen og ned mod Mariero. Det er skov rundt om hele søen. Vassåsveien afgrænser parkområdet mod en stor åben [[grusgrav]], hvor omrejsende [[cirkus]] ofte slår telte op. Det fejres [[Sankthansaften]] her med bål. Hvert år plejer også [[russen]] på [[Nord-Jæren]] at have flere fejringer her.
[[Sørmarka (Stavanger)|Sørmarka]] er et stort grønt område med et areal på ca. 1.500 hektar som ligger ca. 4 km syd for Stavanger centrum. Det højeste punkt er [[Ullandhaug]] (136 m over havet) som Sørmarka ligger rundt om. Størstedelen af træerne er plantet. Allerede i 1910 blev det igangsat træplanting i denne del af Stavanger, og fra ca. 1930 til 1970 blev det meste af skoven plantet af Stavanger Skoglag og skoleelever fra byen. Det er også nogle enge og græsarealer. Det er et udbygget net af turstier på tilsammen ca. 8 km, heraf lysløjpe ca. 3,7 km. Her er også ridestier og stier for cyklister. I nærheden findes [[UiS]], [[Ullandhaugtårnet]], [[Jernaldergården]] og [[Stavanger Botaniske Hage]]. Botaniske Hage ligger i vestskråningen under Ullandhaugtårnet og den ældste del er urtehaven som blev anlagt i foråret [[1977]]. Fra skråningen ved Ullandhaug har den [[Botanisk have|botaniske have]] god udsigt over [[Jæren]], [[Hafrsfjord]] og [[Nordsøen]]. Havens ene bredside vender mod universitetet, den andre mod Sørmarka med et netværk af stier. Rekreationsområdet har flere bænke og store græsarealer.
=== Klima ===
[[Fil:Breiavatnet2.jpg|thumb|[[Breiavatnet]].]]
Stavanger har et typisk [[Kystklima|atlanterhavsklima]]. Det er meget [[nedbør]], men under gennemsnitet for Vestlandet. Det siges, at det ikke er regn, men "våd luft", også kaldet "fløjlsregn". Stavanger er åben og meget udsat for storme fra [[Nordsøen]] i efteråret og i januar. Vinteren er mild og snefattig, og sommertemperaturen ligger over landsgennemsnitet. Vintertemperaturen er sjældent under –4 °C, og om sommeren er den sjældent over 24 °C.<ref>Stavanger kommune – [http://www.stavanger.kommune.no/publikum/Divsvg.nsf/SVGboiStavanger/BAD3DF5153D9EE40C12570060050CFD9?OpenDocument&referer=bo&sub=2 Klima og beliggenhet]</ref> [[Meteorologisk institutt]]s statistik er fra en vejstation i [[Stavanger Lufthavn|Stavanger lufthavn, Sola]], og kan afvige noget fra kommunens faktiske vejrforhold.
Kystklimaet ved Nord-Jæren er varmere end de geografiske forhold normalt skulle tillade på grund af [[Golfstrømmen]], og dette giver byen et varmt klima på trods af at Stavanger ligger lidt under samme breddegrad som sydspidsen af [[Grønland]]. På den længste dag på året går solen ned nogle minutter før 23.00, mens mørket falder på ved ettiden og det lysner ved tretiden. I vinterhalvåret er solen oppe fra 9.00 til 16.00 på den korteste dag. Beliggenheden ved havet og så langt nord giver Stavanger det "jærske lys" som er Norges modsvar til [[Skagen|lyset på Skagen]].
Gennemsnitstemperaturen på årlig basis for Stavanger er 7,4 °C, og den gennemsnitlige nedbørmængde er på 1180 mm. Gennemsnitstallene er fra målinger gjort over en 30-års perioden fra [[1961]] til [[1990]] i Sola.<ref>[[Meteorologisk institutt]] – [http://retro.met.no/observasjoner/rogaland/normaler_for_kommune_1124.html Temperaturnormaler og nedbørnormaler for Sola i perioden 1961–90]</ref>
{{-}}
{| class="wikitable" style="font-size:90%;width:adjustable;border:0px;text-align:center;line-height:120%;"
! style="background: #99CCCC; color:#000080" height="17" |Måned
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | jan
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | feb
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | mar
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | apr
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | mai
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | jun
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | jul
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | aug
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | sep
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | okt
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | nov
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" | des
|-
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" |Temperaturnormal °C
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 0,8
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 0,6
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 2,7
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 5,5
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 9,9
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 12,8
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 14,2
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 14,4
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 11,7
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 8,8
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 4,6
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 2,2
|- 73
! style="background: #99CCCC; color:#000080;" |Nedbørnormal
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 92
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 66
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 75
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 50
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 68
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 91
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 115
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 156
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 114
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 148
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 136
| style="background: #FFFFFF; color:#000000;" | 110
|-
| colspan="14" style="text-align:center;font-size:90%;"|''Kilde: [http://retro.met.no/observasjoner/rogaland/normaler_for_kommune_1124.html Meteorologisk institutt] Alle data er fra målestationen i Sola. Tabellerne viser normalværdier, som er gennemsnit for en en internationalt fastsat 30-års periode, [[1961]] til [[1990]]
|}
== Samfund ==
=== Byudvidelser og kommunesammenslægninger ===
Stavangers bydannelse startede med bebyggelsen langs [[Vågen (Stavanger)|Vågen]] og inderst med [[Stavanger domkirke|Domkirken]]. Frem til 1800-tallet groede byen langsomt og uorganiseret. Traditionelt regnede man området indenfor [[Skolebekken]], [[Breiavatnet]] og langs [[Løkkeveien (Stavanger)|Løkkeveien]] ned til Vågen og ud til Sandvigå som byen. Den første byudvidelse blev besluttet ved lov den [[12. juli]] [[1848]]. Med virkning fra [[1. januar]] [[1849]] blev de såkaldte "Forstæder" overført fra [[Hetland kommune]], det vil sige Konventgrunnene, Pedersgjeret, [[Blåsenborg]], Verket, Rosenkildehagen, Bergeland, [[Kannik (Stavanger)|Kannik]] og en mindre del af Bispeladegård (tilsvarer omtrent området fra Spilderhaug sydvestover til krydset Kongsteinsgata-Kikebakken og videre syd-sydvestover til [[Lagård gravlund]] og [[Kongsgata (Stavanger)|Kongsgata]]).<ref>Stavanger Byleksikon, 2008, side 127</ref> Næste udvidelse kom ved lov af [[25. januar]] [[1866]], da det blev bestemt at ''"Samtlige Stavanger By tilliggende Egenæsløkker og Øer"'' fra 1. januar 1867 skulle sortere under byens myndighed.<ref name="Byleksikon_2008_s128">Stavanger Byleksikon, 2008, side 128</ref> Dette svarer til [[Sølyst]] og [[Grasholmen]] og området fra Kalhammerviken mod sydvest til [[Byhaugen]], derefter sydpå til [[Mosvatnet]] i nærheden af [[Hjaltlandsgata (Stavanger)|Hjaltlandsgata]], langs Mosvatnet mod øst til omtrent på midten på søens østlige bred, derefter nordøst til [[Peder Klows gate]]/[[Erlands gate]], videre sydøst til Kong Carls gate, langs Kong Carls gate til [[Vålandsgata]] og til slut mod nord til Kongsgata.<ref name="Byleksikon_2008_s128"/>
Den [[4. maj]] [[1878]] blev næste byudvidelse bestemt. Den 1. januar 1879 blev byen udvidet med dele af Hetlands prestegård (Storhaug) med blandt andet [[Lervig]] og [[Kjelvene]] i øst, dele af gården Bispeladegård og dele af [[Våland]] i syd samt en stribe af [[Tasta]] langs søen i nord.<ref name="Byleksikon_2008_s128"/> I tillæg blev Buøy og Engøy indlemmet i Stavanger, mod byens protest. Det blev fra Stavangers side hævdet at disse øer ''"aldrig har været og neppe nogensinde vil blive, hvad man kaller By"''.<ref name="Byleksikon_2008_s128"/> Den første byudvidelsen i 1900-tallet kom den 1. juli 1905. Fra 1. januar 1906 blev yderligere enkelte dele af Hetland prestegård ([[Storhaug]]) og Våland indlemmet i byen.<ref name="Byleksikon_2008_s128"/> Ved lov af 29. juni 1923 blev dele af Tasta, [[Tjensvoll]], Våland, [[Hillevåg]] og resten af Hetlands prestegård indlemmet i byen.<ref name="Byleksikon_2008_s128"/>
[[Fil:Bilde 2.png|thumb|right|Byområdet [[Stavanger/Sandnes]] defineret af [[Statistisk sentralbyrå]].]]
I tilknytning til [[Schei-komiteen]] blev det i [[1964]] fastslået at [[Hetland herredskommune]], undtagen [[Riska]] sogn og Dale (som blev en del af Sandnes), fra 1. januar 1965 i sin helhed skulle slås sammen med Stavanger bykommune. Samtidig blev [[Madla kommune]] indlemmet i Stavanger.<ref>Stavanger Byleksikon, 2008, ibid</ref> Sammenlægningerne øgede byens areal fra 11,31 km² til 70,04 km² og befolkningstallet øget fra 52.164 til 78.435 indbyggere.
Befolkningstilvæksten siden kommunesammenslåingen med tidligere [[Hetland]] og [[Madla]] kommuner i [[1965]] er på 42.969, fra 78.356 i 1965.
I nyere tid har det været flere debatter om kommunesammenlægninger i Nord-Jæren. Flere har foreslået at Stavanger bør slås sammen med Sandnes, Sola og Randaberg, som alle udgør en del af byområdet [[Stavanger/Sandnes]].<ref>[http://www.rogalandsavis.no/nyheter/article3897083.ece Tving det gennem]. ''[[Rogalands Avis]]''. Hilde Urdal. 4. november 2008. Hentet 13. april 2009</ref> I november 2008 kom der flere forslag om at starte en proces for kommunesammenlægning, blandt andet foreslog [[Arbeiderpartiet|AP]] politiker [[Odd Kristian Reme]] i Stavanger at bygge [[rådhus]] i [[Forus]].<ref>[http://www.aftenbladet.no/lokalt/939161/Ap_moett_med_kald_skulder.html Ap møtt med kald skulder]. ''[[Stavanger Aftenblad]]''. Rune Nedrebø. 31. oktober 2008. Hentet 13. april 2009.</ref> Forslaget skabte stor debat og blev støttet af administrerende direktør [[Jostein Soland]] i Næringsforeningen,<ref>[http://www.aftenbladet.no/lokalt/938497/ndash_Her_kan_Stavangers_nye_raadhus_godt_bygges.html Her kan Stavangers nye rådhus godt bygges]. ''[[Stavanger Aftenblad]]''. Rune Nedrebø. 30. oktober 2008. Hentet 13. april 2009</ref> men ordfører Leif Johan Sevland ville beholde et eventuelt rådhus for en storkommune i Stavanger centrum.<ref>[http://www.aftenbladet.no/lokalt/938499/Sevland_Sentrum.html Sevland: Sentrum!] ''[[Stavanger Aftenblad]]''. 30. oktober 2008. Hentet 13. april 2009</ref> [[Rennesøy]]-ordfører [[Ommund Vareberg]] fremlagde ideen om at Rennesøy skulle gå ind for kommunesammenlægning med Stavanger.<ref>[http://www.aftenbladet.no/lokalt/ryfylke/945128/Sevland_positiv_til_Rennesoey-invitt.html Sevland positiv til Rennesøy-invitt]. ''[[Stavanger Aftenblad]]''. 11. november 2008. Hentet 13. april 2009</ref>
=== Kommuneadministration ===
Stavanger kommune har hovedadministration i rådhuset, Olav Kyrres gate 19, Olav Kyrres gate 23 og Ny Olavskleiv 6. Administrasjonen er delt ind i tre tjenesteområder:
* Oppvekst og levekår har ansvar for kommunens undervisningstilbud i barnehaver og skoler, hospital- og socialtjenester og offentlige fritidstilbud for børn og unge.
* Bymiljø og utbygging har ansvar for alle tekniske tjenester som vand og afløb, [[renovation]], alle kommunale gader og udendørsområder, parker, og naturområder, idrætsanlæg og forvaltning og udvikling af alle kommunale bygninger og ejendomme. Her findes også kommunens miljøsektion
* Kultur og byutvikling har ansvar for at planlægge blandt andet for boligbyggere, flere arbejdspladser, gode og fremtidsrettede transportløsninger og et godt kulturtilbud i Stavanger. Afdelingen har også ansvar for at tage vare på vigtige dele af byens kulturhistorie.
I tillæg består administrationen af disse støttefunktioner:
* kommunikasjonsavdeling]
* økonomiavdeling
* personal- og organisasjonsavdeling
* kommuneadvokaten
* politisk sekretariat
* næringsavdeling
Stavanger kommune har udskilt dele af driften i fire kommunale foretagener:
* Sølvberget KF bestyrer Stavangers kulturhus Sølvberget.
* Stavanger Natur- og idrettsservice KF] er driver og vedligeholder kommunens idrætsanlæg, idrætshaller, turstier, badepladser, legepladser, nærmiljøanlæg og naturområder, kulturlandskab og parker.
* Stavanger Parkering KF driver både offentlige og private parkeringspladser i Stavanger.
* Stavanger Byggdrift KF udfører drift, vedligehold, projektkoordinering og renhold på kommunens bygningsmasse på over 500.000 m<sup>2</sup>. Foretagenet driver også et storkøkken som leverer mad til kommunale sygehuse.
Selskabsformen kommunalt foretagene indebærer at fortagenet er udskilt fra kommunens administration og givet en mere selvstændig stilling med eget styre og daglig leder. Foretagener er alligevel en del af Stavanger kommune og ikke egne retssubjekt – til forskel fra stiftelser og [[aktieselskab]]er. Stavanger kommune har det økonomiske ansvar for virksomhedens dispositioner, som ikke kan optage lån eller på anden vis forpligte kommunen økonomisk. De er ikke egne arbejdsgiverområder, medarbejderne er ansat i Stavanger kommune og de følger den kommunale tariffaftalen. Offentlighedslov og forvaltningslov gælder også for kommunale foretagener.
Stavanger kommune havde til sammen 8.499}} ansatte per marts 2012.
=== Politik ===
{{uddybennde|Stavanger bystyre 2011–2015|Liste over ordførere i Stavanger}}
[[Fil:Leif Johan Sevland 2007.jpg|thumb|Tidligere ordfører [[Leif Johan Sevland]] åbner Stavanger Games 2007.]]
[[Fil:Bjørg Tysdal Mo.jpg|thumb|Varaordfører Bjørg Tysdal Moe [[juni]] 2008]]
[[Kommunestyre|Bystyret]] består af 67 medlemmer. [[Christine Sagen Helgø]] ([[Høyre|H]]) er [[ordfører]].
Kommunestyrevalgresultat 2011:<ref>[http://www.regjeringen.no/krd/html/valg2011/bk2_11_3.html regjeringen.no: Kommunesyrevalgresultat 2011 Stavanger]</ref>
{| class="wikitable"
! Parti !! Stemmetal !! %
|-
| [[Høyre]] || 20.694 || 34,0
|-
| [[Arbeiderpartiet]] || 17.618 || 29,0
|-
| [[Fremskrittspartiet]] || 7.983 || 13,1
|-
| [[Venstre (Norge)|Venstre]] || 5.646 || 7,5
|-
| [[Kristelig Folkeparti]] || 3.547 || 5,8
|-
| [[Sosialistisk Venstreparti]] || 2.408 || 4,0
|-
| [[Pensjonistpartiet]] || 1.196 || 2,0
|-
| [[Senterpartiet]] || 1.153 || 1,9
|-
| [[Rødt]] || 840 || 1,4
|-
| [[Miljøpartiet De Grønne]] || 765 || 1,3
|-
|-class="sortbottom" bgcolor="#CCCCCC"
| Valgdeltagelse/Total || 60.838 || 62,4
|-
|}
=== Offentlige instanser ===
Stavanger er sæde for [[Stavanger tingrett]], [[Rogaland politidistrikt]] med hovedsæde i [[Stavanger politistasjon]] og [[Stavanger fengsel]] i Finnestad nord-vest i kommunen.
Stavanger regnes som centrum for [[olieindustri]]en i Norge og kaldes ofte for "Oliehovedstaden". Dette er på grund af at flere statslige kontorer med tilknytning til olien ligger her, som [[Oljedirektoratet]], [[Petroleumstilsynet]] og det statsejede aktieselskab [[Petoro]] har deres hovedkontorer i Stavanger. [[Sjøkartverket]] holder også til i Stavanger.
Byens største hospital er [[Stavanger Universitetssykehus]] som er Norges fjerdestørste sygehus i antal ophold og ejes af Helse Stavanger. [[Gamle Stavanger Sykehus]] er en underafdeling af SUS, men bruges i mindre grad til medicinske formål og huser også administrationen til [[Rogaland Fylkeskommune]].
=== Uddannelse ===
[[Fil:UiS-Inngang skilt.jpg|thumb|Vestindgangen til universitetet.]]
[[Universitetet i Stavanger]] blev oprettet i 2005, ved en opgradering af [[Høgskolen i Stavanger]]. Universitetet har om omkring 9.000 studenter og 1.000 ansatte og er organiseret i tre [[fakultet]]er; humanistisk, samfundsvidenskabelig og teknisk-naturvidenskabelig. Universitetet ligger i [[Ullandhaug]]. Høgskolen i Stavanger (HiS), som var forløberen til universitet, blev etableret [[1. august]] [[1994]], da seks statslige og en privat højskole i Stavanger fusionerede.
[[Fil:MHS trebygget.JPG|thumb|Det ældste af bygningerne på Misjonshøgskolen]]
[[Misjonshøgskolen]] blev etableret i [[1843]], og har omkring 300 studenter fra ca. 20 lande. Højskolen blev i 2008 akkrediteret som videnskabelig højskole. MHS er ejet af [[Det norske misjonsselskap]]. [[Senter for Interkulturell Kommunikasjon]] (SIK) er tilknyttet misjonshøgskolen.
[[Kunstskolen i Rogaland]] blev etableret i 1978, med en forhistorie tilbage til [[1957]]. [[Scandinavian School of Management]] tilbyder [[højskole]]studier i markedsføring og ledelse. Skolen er 92,5 % ejet af [[John Bauergymnaset|John Bauer-konsernet]]. [[Solborg Folkehøgskole]] tager årligt imod ca. 140 elever og ejes af [[Normisjon]]. Andre private skoler er [[International School of Stavanger]], [[The British International School of Stavanger]] og [[Stavanger franske skole]] som er i samme lokaler som [[Kampen skole (Stavanger)|Kampen skole]].
Andre skoler i byen er Bedriftsfagskolen Stavanger, Noroff Instituttet Stavanger, Utdanningshuset Stavanger, Acta Bibelskole, [[BI Stavanger]], Fjelltun Bibelskole, Folkeuniversitetet Stavanger, Imente Fagskole Stavanger, Nor Offshore Stavanger, Norges Kreative Fagskole Stavanger, Næringsakademiet Stavanger Peteka – Stavanger, PNI Opplæringssenter og Stavanger Offshore Tekniske Skole.
De videregående skoler sorterer ind under Rogaland fylkeskommune, men i Stavanger kommune ligger skolerne [[St. Olav videregående skole (Stavanger)|St. Olav]], [[St. Svithun videregående skole|St. Svithun]], [[Stavanger katedralskole|Stavanger katedralskole, Kongsgård]], [[Hetland videregående skole|Hetland]], [[Jåttå videregående skole|Jåttå]], [[Godalen videregående skole|Godalen]] og [[Bergeland videregående skole|Bergeland]].
=== Bydele ===
[[Fil:Stavanger_bydelskart.png|thumb|left| Kart over bydeler i Stavanger<br />
{| class="wikitable sortable"
!Bydel
!Befolkning<ref>[[Statistisk sentralbyrå]] – [http://www.ssb.no/folkemengde/tab-2012-03-14-26.html Folkemengde etter kjønn og alder. Stavanger. Bydel. 1.januar 2012.]</ref><ref>[http://www.ssb.no/folkemengde/arkiv/tab-2012-02-23-13.html Folkemengd, etter kjønn, alder og kommune. 1. januar 2012. Rogaland]</ref>
|-
|[[Hundvåg bydel|Hundvåg]]
| align="right" | 13.013
|-
|[[Tasta]]
| align="right" | 14.269
|-
|[[Eiganes og Våland]]
| align="right" | 22.939
|-
|[[Madla]]
| align="right" | 20.935
|-
|[[Storhaug]]
| align="right" | 14.908
|-
|[[Hillevåg]]
| align="right" | 19.187
|-
|[[Hinna]]
| align="right" | 21.852
|-class="sortbottom"
|'''Total'''
| align="right" | 127.506
|}]]
Stavanger er delt ind i syv bydele og har et bystyreudnævnt [[bydelsudvalg]] som skal være et bindeled mellem bydelene og kommunen centralt. Bydelene har lille beslutningsmyndighed direkte set, men har udtaleret i de fleste sager som angår deres område.
Stavanger er videre inddelt i 22 delområder og 218 grundkredser.
Opvækst- og levekårsstatistik for kommunen er delt i fire områder uden afgrænsning for bydeler. Områderne er Eiganes og Tasta, Hinna og Hillevåg, Storhaug og Hundvåg og Madla. [[Arbeids- og velferdsetaten]] (NAV) som åbnede [[3. juli]] [[2006]] benytter også denne inddelingen.
'''[[Hundvåg bydel|Hundvåg]]''' bydel består af flere øer som er forbundet med Storhaug og Stavanger via [[Stavanger bybru|Bybrua]] som blev åbnet i [[1978]]. Hundvåg er 6,41 kvadratkilometer stor, og har 12.631 indbyggere (2007). Bydelscenteret er Hundvågkrossen som ligger på øen Hundvåg. af industri kan det traditionsrige [[Rosenberg Verft]] som ligger på Buøy nævnes.
'''[[Tasta]]''' bydel består af nordre del af tidligere [[Hetland herred]]. Bydelen udgør den nordlige del af kommunen og omfatter området nord for [[Stora Stokkavatnet|Stokkavatnet]] og [[Byhaugen]]. [[Austre Åmøy]], som har fastlandsforbindelse via Rennfast og Randaberg, indgår i Tasta bydel. Tastaveden, ca. 3 km nord for Stavanger centrum, er bydelens største friområde og højeste punkt (92 meter over havet), fulgt af Tastavarden (79 moh.)
'''[[Eiganes og Våland]]''' er vest i kommunen og dele af Stavanger centrum ligger i denne bydelen. Bydelen har 20.126 indbyggere (2006). Eiganes og Våland bydel består af vestre del af bycentret og området vestover til Stokkavatnet. Bydelens landareal er 7,01 km². [[Stavanger Domkirke]], [[Byparken i Stavanger|Byparken]], [[Breiavatnet]] og [[Kongsgård videregående skole]] ligger indenfor bydelens grænser.
'''[[Madla]]''' udgør vestre del af kommunen og omfatter området vest for [[Stora Stokkavatnet|Stokkavatnet]] og [[Ullandhaug]]. Madlakrossen er bydelscenter for Madla bydel. Bydelens landareal er 13,87 km². Madla var egen kommune i perioden [[1930]]–[[1965|65]]. Kommunen blev oprettet i [[1930]], da [[Håland herred]] blev delt i to. Madla blev slået sammen med Stavanger kommune den [[1. januar]] [[1965]]. Her ligger [[KNM Harald Haarfagre]], også kendt som Madlaleiren.
'''[[Storhaug]]''' ligger nord-øst i kommunen. Storhaug bydel består af halvøen øst for [[Vågen i Stavanger|Vågen]], [[Breiavatnet]] og [[Hillevågsvatnet]] samt øerne uden bro- eller tunneltilknytning til fastlandet. En [[gravhøj]] fra [[bronzealder]] og [[jernalder]], ca. 1500 f.Kr. – 800 e.Kr. har givet bydelen sit navn.
'''[[Hillevåg]]''' ligger midt i kommunen, med [[Mosvatnet]] i nord og [[Ullandhaug]] i vest, [[Gandsfjorden]] i øst og [[Sørmarka]] i syd. Hillevåg var en del af tidligere Hetland herred. [[Tjensvoll]] var egen bydel frem til [[1987]], da flere bydele i kommunen blev slået sammen. Hillevåg huser vigtige institutioner som [[Stavanger Universitetssjukehus]] og [[Universitetet i Stavanger]].
'''[[Hinna]]''' er en af bydelene som har haft størst vækst de senere år. Bydelen grænser op til Gandsfjorden i øst, [[Sandnes]] i syd, [[Sola]] i vest og Hillevåg i nord. Bydelens landareal er 15,00 km² og kommunens højeste punkt er [[Jåttånuten]], 139 moh. Det har tidligere været meget offshore-industri i Jåttåvågen, men området er under ombygning og blandt andet ligger [[Viking Stadion]] her.
=== Religiøse forhold ===
[[Den norske kirke]] har 68,8 % af befolkningen i Stavanger som medlemmer. Den norske kirke er organiseret i 17 [[menighed]]er, fra [[Vardeneset]] i nord til [[Gausel]] i syd, fordelt på to prostier i kommunen: [[Ytre Stavanger prosti]] og [[Stavanger domprosti]]. Menighederne samarbejder i Stavanger kirkelige fællesråd.
Stavanger var bispesæde fra 1120-tallet til [[1682]] da det blev overført til [[Stavanger/Kristiansand bispedømme|Christianssand stift]], men [[1. januar]] [[1925]] blev [[Stavanger bispedømme]] genindstiftet. [[Reinald af Stavanger|Reinald]] var Stavangers første biskop og den første person i Stavanger man kender navnet på. Kong Magnus – muligvis [[Magnus Erlingsson]], skrev et [[privilegiebrev]] til Stavangerbiskoppen [[Eirik Ivarsson]] hvor han gav hele "bøen" (ordet betyder bosted, og har været tolket både som by og gård) til biskoppen.
[[Relikvie]]t af [[Svithun af Winchester|sankt Svithuns]] arm var i et relikvieskrin på højalteret i domkirken. [[Helgen]]erne forsvandt brat fra det kirkelige liv ved reformationen, men mindet om sankt Svithun lever alligevel videre. Sankt Svithuns plads er efterhånden forsvundet fra bybilledet, det samme gælder Maskinhusets cykelmærke Svithun. Men der findes fortsat [[St. Svithun skole]] og [[St. Svithun videregående skole]], [[St. Svithuns gate]], Syftesokbakken og Syftesokveien. [[Syftesok]] er det folkelige norske navn for Svithuns festdag. Fra [[13. marts]] [[1898]] har byen igen haft en kirke viet til [[Sankt Svithuns kirke|sankt Svithun]]. Den blev den første katolske kirken i byen siden [[reformationen]].
[[Fil:Stavanger domkyrkje.jpg|thumb|[[Stavanger Domkirke]] fra 1125 er byens [[katedral]] og ligger midt i byen. Ved siden af domkirken ligger også [[Bispekapellet]] fra 1200-tallet og de rekonstruerede grundmure fra 1200-tallets [[Mariakirken i Stavanger|Mariakirken]].]]
Byen har været kendt som missionsbyen" på grund af sin missionvirksomhed i 1800-tallet. Fra slutningen af 1700-tallet havde der været øget interesse og engagement for religiøst arbejde i byen. Ikke mindst voksede interessen for [[Kristen mission|mission]], og ønske om at omvende mennesker i fremmede lande. Det at [[Det Norske Misjonsselskap]] blev stiftet i Stavanger og at det fik etableret [[Misjonshøgskolen|Misjonsskolen]] gjorde Stavanger til Norges fremmeste missionsby fra deres skole- og administrationscenter i [[Misjonsmarken]]. Byen er også blevet kendt for sit stærke [[bedehus]]miljø i 1800- og 1900-tallet. Den [[11. november]] [[1876]] blev ''Stavanger Indremisjon'' stiftet efter initiativ fra 40 kristne mænd (hovedsageligt [[haugianere]]) ledet af præsten [[Lars Oftedal]]. Dette er i dag [[IMI Kirken]] som i dag holder til i nabolaget til Stavanger forum på Tjensvoll. Dette var et af flere bedehusmiljøer som blev etableret i Stavanger, særlig i [[Bergelandsgata]] som efterhånden blev kendt som ''Bedehusgatå'' i folkemunde. Endnu den dag i dag lyser Norge ældste lysskiltreklame med teksten: "Jesus verdens lys" op Stavangers Skyline fra Bergelandsgata. Ved [[Asbjørn Kloster]]s arbejde blev byen også godt kendt som ''totalafholdsbyen'' noget som præget byen frem til midten af 1900-tallet.
==== Andre kirkesamfund ====
Medlemstallet i tros- og livssynssamfund i Stavanger udenfor den norske kirke 2005
{|
|valign="top"|
* [[Den romersk-katolske kirke]] 4700 per 2009<ref>[http://www.rogalandsavis.no/nyheter/article3459998.ece 400 nye medlemmer]. ''[[Rogalands Avis]]''. Øyvind Berekvam. 8. april 2008. Hentet 15. april 2009</ref> [[St. Svithun katolske kirke]]
* [[Islam]] 2.950
* [[Human-Etisk Forbund]] 2.132
* [[Metodistkirken]] i Norge 745
* [[Jehovas vitner]] i Norge 396
* [[Det norske Baptistsamfunn]] 369
* [[Trosbevegelsen|Kristne senter]] 306
* [[Pinsebevegelsen|Pinsemenigheter]] 284
* [[Buddhistforbundet]] 226
|width="33"|
|valign="top"|
* [[Den Evangelisk Lutherske Frikirke]] 202
* [[Det Norske Misjonsforbund]] 178
* [[North Sea Baptist Church]] 163
* [[Adventistsamfunnet]] 125
* [[De Frie Evangeliske Forsamlinger]] 95
* [[Siste Dagers Hellige|Mormonere]] 120<ref>[[Jesu Kristi Kirke af Siste Dagers Hellige]] – [http://jesukristikirke.no/kontakt-oss/finn-en-menighet/stavanger.html Stavanger menighet]</ref>
* [[Stavanger International Church]] 66
* [[Den Lutherske Bekjennelseskirke]] 24
* Andre 955
|}
=== Forsvaret ===
Siden 2003 har [[NATO]]s [[Joint Warfare Centre]] været lokaliseret i [[Jåttå]] i Stavanger. Frem til 2009 var også [[Fellesoperativt hovedkvarter]] placeret her.
Rekrutskolen [[KNM Harald Haarfagre]] holder også til i byen. Lejren begyndte som Madlamoen ekserserplads og blev etableret i [[1871]]. I dag bliver den ofte omtalt som Madlaleiren. Ved Madlaleiren er det også en skydebane.
[[Ulsnes]] er en nedlagt søforsvarsstation i [[Hundvåg]]. [[Heimevernet]]s afdeling HV08 affyrer [[salut]]ter herfra blandt andet på [[17. maj]]. Selv om stationen ikke indgår i den nationale basestruktur bruges den blandt andet af JWC. Et NATO FORACS anlæg er også placeret her.<ref name="FORACS">{{kilde web | url=http://www.nato.int/related/foracs/facil.htm | tittel=NATO FORACS Facilities | utgiver=NATO | besøksdato=29. august 2014}}</ref>
[[Agder og Rogaland Heimevernsdistrikt 08]] har hovedkvarter i [[Vatneleiren]] i Sandnes, og har det militære ansvaret for Stavanger.
=== Befolkningsudvikling ===
Stavanger havde en lav befolkningsvækst siden middelalderen og frem til slutningen af 1700-tallet. Siden 1800-tallet har det være en jævn befolkningsvækst. Siden 1950'erne er befolkningen fordoblet. Særlig efter at det blev fundet olie i slutningen af 1960'erne har der været en stor befolkningsvækst i kommunen. Dette er i høj grad som følge af stor tilflytning, blandt andet fra udlandet. Befolkningsutvikling i Stavanger siden 1769 per [[1. januar]]:
{| class="wikitable" border="1" cellspacing="0"
! style="background:#efefef;" | År
! style="background:#efefef;" | Befolkning<ref>[http://www.ssb.no/fob/kommunehefte/1103/fob_1103_tabeller.pdf ssb kommunehefte]</ref><ref><[http://www.ssb.no/fob/kommunehefte/1103/fob_1103_tabeller.pdf ssb kommunehefte]</ref>
|-
| [[1769]] || align="right" | 3.337
|-
| [[1801]] || align="right" | 3.916
|-
| [[1855]] || align="right" | 16.121
|-
| [[1900]] || align="right" | 36.202
|-
| [[1950]] || align="right" | 67.181
|-
| [[2001]] || align="right" | 109.566
|-
| [[2009]] || align="right" | 121.610
|-
| [[2013]] || align="right" | 129.191
|-
| [[2020]]* || align="right" | 147.581
|-
| [[2030]]* || align="right" | 165.880
|-
| *Hovedprognose SSB<ref>[http://www.ssb.no/vis/emner/02/03/folkfram/art-2008-05-08-01.html]</ref><ref>[http://www.ssb.no/emner/02/03/folkfram/tab-2008-05-08-06.html]</ref>
|}
==== Befolkningsudvikling; forskellige milepæle for kommunens tilvækst ====
Stavanger kommune rundet 125.000 indbyggere den 30. juni 2010 med svenskeren Bengt Wikell. Dette blev fejret den 4. juli 2010 i en officiel ceremoni. Ordfører [[Leif Johan Sevland]] sagde blandt andet "''Dette er en glædelig milepæl for os. Det genspejler den kraftige vækst vi har i antal indbyggere, og at Stavanger er en stærk region både i national og i europæisk sammenhæng.''"<ref>[[Stavanger]] – [http://www.stavanger.kommune.no/Arkiv-aktuelt/Stavanger-runder-125-000-innbyggere/ Stavanger runder {{formatnum:125000 innbyggere}}]</ref><ref>[[Rogalands Avis]] – [http://www.rogalandsavis.no/nyheter/article5180623.ece Stavanger runder 12.500 indbyggere – Svenske Bengt Wikell blev innbygger nr. 125000 i Stavanger kommune.]</ref>
=== Indvandringen ===
Efter at det blev fundet [[olie]] i [[Nordsøen]] er indvandringen til Stavanger øget kraftig. 1. januar 2000 var det 10.916 personer med indvandrerbaggrund i Stavanger.<ref>[[Statistisk sentralbyrå]] – [http://www.ssb.no/innvbef/arkiv/tab-2000-11-13-09.html], hentet 29. Marts 2009</ref> 1. januar 2008 var tallet 16.636.<ref>[[Statistisk sentralbyrå]] – [http://www.ssb.no/emner/02/01/10/innvbef/tab-2008-04-29-11.html], hentet 29. Marts 2009</ref> Siden 1972 har tilflytningen været på over 4.000 per år, og jævnt stigende. I 2008 var det 8.191 indflyttere til kommunen.<ref>[http://www.ssb.no/folkendrhist/tabeller/tab/1103.html]</ref> Den totale befolkningsvækst per år har siden 2006 været over 2.000 nye Siddiser (beboere i Stavanger). Andelen indvandrere med vestlig baggrund er 4,3 procent og andel personer med ikke-vestlig indvandrerbaggrund er på 9,4 procent. 13,7 procent af kommunens indbyggere er førstegenerationsindvandrere og personer født i Norge af to udenlandskfødte forældre uden norsk baggrund.<ref name=SSB>[[Statistisk sentralbyrå]] – [http://www.ssb.no/kommuner/region.cgi?nr=11 Tall om Stavanger kommune], hentet 29. Marts 2009</ref>
Indvandrere i Stavanger, efter national baggrund (de 20 største grupper), per [[1. januar]] [[2008]]:
{| class="wikitable" border="1" cellspacing="0"
! style="background:#efefef;" | Land
! style="background:#efefef;" | Befolkning<ref>[http://www.ssb.no/emner/02/01/10/innvbef/tab-2008-04-29-11.html: SSB]</ref>
|-
| I alt || align="right" | 18.434
|-
| [[Polen]] || align="right" | 1.686
|-
| [[Storbritannien]] || align="right" | 1.364
|-
| [[Tyrkiet]] || align="right" | 1.125
|-
| [[Somalia]] || align="right" | 728
|-
| [[Tyskland]] || align="right" | 680
|-
| [[Danmark]] || align="right" | 676
|-
| [[Sverige]] || align="right" | 670
|-
| [[Vietnam]] || align="right" | 543
|-
| [[Indien]] || align="right" | 535
|-
| [[Pakistan]] || align="right" | 535
|-
| [[USA]] || align="right" | 529
|-
| [[Bosnien-Hercegovina]] || align="right" | 502
|-
| [[Iran]] || align="right" | 502
|-
| [[Rusland]] || align="right" | 458
|-
| [[Filippinerne]] || align="right" | 383
|-
| [[Thailand]] || align="right" | 374
|-
| [[Frankrike]] || align="right" | 360
|-
| [[Irak]] || align="right" | 350
|-
| [[Kina]] || align="right" | 350
|-
| [[Kosovo]] || align="right" | 342
|}
=== Venskabsbyer ===
Stavanger har samarbejde med nordiske, afrikanske, asiatiske og amerikanske byer eller kommuner.
{|
|valign="top"|
* {{flag|Skotland}} [[Aberdeen]]
* {{flag|Madagaskar}} [[Antsirabe]]
* {{flag|Danmark}} [[Esbjerg]]
* {{flag|Sverige}} [[Eskilstuna]]
* {{flag|Nicaragua}} [[Estelí]]
* {{flag|Island}} [[Fjarðabyggð]]
* {{flag|USA}} [[Galveston]]
* {{flag|USA}} [[Houston]]
|width="100"|
|valign="top"|
* {{flag|England}} [[Harlow]]
* {{flag|Finland}} [[Jyväskylä]]
* {{flag|Brasilien}} [[Macaé]] <ref>http://www.macae.rj.gov.br/noticias/leitura?noticia=27089</ref>
* {{flag|Eritrea}} [[Massawa]]
* {{flag|Palæstina}} [[Nablus]]
* {{flag|Israel}} [[Netanya]]
* {{flag|Frankrig}} [[Toulouse]]
|}
== Infrastruktur og transport ==
Stavanger er knyttet godt sammen til resten af fylket, trods [[Boknafjorden]] som deler fylket i tre. [[Europavej 39|E39]] med motorvej forbinder Stavanger og Sandnes, og fortsætter via [[Rennfast]]sambandet i undersøiske [[tunnel]] og færge mod [[Haugesund]].
'''Veje''' på [[Riksvei 44]] går sydover gennem bydelene [[Hillevåg]] og [[Hinna]] til [[Sandnes]]. Madlaveien ned mod Kannik er en af de mest trafikkerede vejstrækningene i byen og havde i 2001 en [[årsdøgntrafik]] på 45.000 køretøjer, mens motorvejen langs E39 har en årsdøgntrafik på nesten 65.000 køretøjer.
[[Fil:Kolumbus - Rute 47 fra Lauvik.jpg|thumb|.Kolumbus".]]
'''Kollektiv trafik''' i Stavanger og Nord-Jæren administreres af Rogaland Kollektivtrafikk RKT under navnet [[Kolumbus]], og busserne køres af [[Boreal Transportation|Boreal]]. Kolumbus' busser er let genkendelige med grønne farver. Byterminalen og området omkring Breiavatnet er knudepunkt for busserne.
'''Jernbanen''' mellem [[Egersund]] og Stavanger åbnet [[27. februar]] [[1878]]. [[Jærbanen]] fik dobbeltspor mellem Stavanger og Sandnes i [[2009]].
'''[[Stavanger Lufthavn, Sola]]''' ligger i Sola kommune ca. 14 km fra Stavanger centrum. Lyfthavnen Sola blev åbnet i [[1937]]. Lufthavnen har betydelig helikoptertrafik til og fra [[olieboreplatform]]er i [[Nordsøen]]. Lufthavnen har direkte indenrigsforbindelse til [[Bergen]], [[Kristiansand]], [[Kristiansund]], [[Oslo]], [[Sandefjord]], [[Skien]], [[Trondheim]] og [[Ålesund]]. Derudover til udenrigslufthavne i [[Aberdeen]], [[Alicante]], [[Amsterdam]], [[Berlin]] ([[Flughafen Berlin-Schönefeld|Schöenefeld]]), [[Billund]], [[Esbjerg]], [[Frankfurt]], [[Fuerteventura]], [[Graz]], [[Göteborg]], [[Hannover]], [[Innsbruck]], [[Krakow]], [[København]], [[Lanzarote]], [[Las Palmas]], [[London]] ([[London Gatwick Airport|Gatwick]] og [[London Heathrow Airport|Heathrow]]), [[Malaga]], [[Murcia]], [[Newcastle]], [[Paris]] ([[Paris-Orly Lufthavn|Orly]]), [[Prag]], [[Riga]], [[Rygge]], [[Salzburg]], [[Tenerife]] og [[Warszawa]]. Størsteparten af trafikken kommer fra ruten til Oslo, som har cirka 25 daglige afgange.
[[Fil:MF Stavanger.jpg|right|thumb|''MF Stavanger'' går mellem Stavanger og Tau i Ryfylke]]
'''Bilfærge''' går fra Stavanger til [[Tau (Norge)|Tau]] i [[Strand kommune]] og til befolkede øer i Boknafjorden. Det går også hurtigbåde fra Stavanger til [[Ryfylke]], i ruterne til [[Finnøy]], [[Strand]], [[Suldal]] og [[Sauda]]. [[Flaggruten]] sejler strækningen Stavanger - [[Kopervik]] - [[Haugesund]] - [[Stord]] - [[Bergen]]. Internationale færger gik tidligere fra utenriksterminalen ved Strandkaien i [[Vågen (Stavanger)|Vågen]]. Den sidste rute til [[DFDS|DFDS Seaways]] mellem Stavanger og [[Newcastle upon Tyne|Newcastle]] blev nedlagt [[1. september]] 2008. Den nye udenrigsterminal ved [[Risavika]] på Sola, som stod færdig [[1. oktober]] [[2008]], skal overtage udenlandstrafikken<ref>[http://www.solabladet.no/modules/module_123/proxy.asp?C=102&I=25944&D=2 Ingen ferger for ny utenriksterminal]. ''[[Solabladet]]''. Andreas Askildsen. 29. maj 2008. Hentet 14. april 2009.</ref>
== Erhverv ==
[[Fil:Hermetikkfabrikker i Stavanger.jpg|thumb|Konservesfabrikker i Stavanger på 30'rne.{{byline|Anders Beer Wilse/Norsk Folkemuseum}}]]
[[Fil:Rosenberg(Jarvin).jpg|thumb|[[Rosenberg Verft]]{{byline|Jarle Vines}}]]
I begyndelsen af 1900-tallet var Stavanger hovedsagelig knytte til fiskeri og skibsfart, og blev i løbet af første halvdel af det århundret kendt for [[konserves]], og i 1950'erne var det over 50 konservesfabrikker i byen. Byen blev også kaldt Norges "konserveshovedstad", med [[Christian Bjelland (1858)|Christian Bjelland]] som grundlagde [[Chr. Bjelland & Co A/S]]. Den sidste af disse fabrikker blev nedlagt i 2002.
Omkring 1950 var over halvdelen af de erhvervsaktive i byen beskæftiget i industri. Strukturændringerne i industrien og den stærke udvikling af tjenesteydende erhverv har radikalt ændret byens beskæftigelsesgrundlag, og nu udgør industriens andel af beskæftigelsen omkring 11 procent, men byen har fortsat 29 procent af [[Rogaland|fylkets]] beskæftigelse.
Værkstedindustrien er vigtigste branche med 59 procent af industrien. Dette er stort set i tilknytning til offshore-industrien og produktion af olieboreplatformer alene udgør 40 procent. Andre vigtige industribrancher er grafisk-forlag og fødevare- og tobaksindustri. Inden fødevare- og tobaksindustrien er forædling af lokale landbrugsprodukter fra [[Jæren]], med blandt andet [[Gilde Vest]] med et af landets største [[slagteri]]er. af den grafiske industri mærkes særlig [[trykkeri]]er og de store [[dagblad]]e i byen, ''[[Stavanger Aftenblad]]'' og ''[[Rogalands Avis]]''.
Ansatte i kommunen, fordelt på erhverv i 2007 i provent er 0,6 i [[Primærerhverv|primær]], 27,4 i [[Sekundære erhverv|sekundær]] og 71,7 [[Tertiære erhverv|tertiær]]næringer. Ansatte i kommunen, fordelt på sektor i 2007 i procent er 24,4 i offentlig forvaltning og 75,6 i privat sektor og offentlige foretagene.<ref name=SSB />
Industrien er de senere år blebet stærkt decentraliseret. De vigtigste af de nyere industriområder er [[Forus]]-området ved grænsen til [[Sandnes]] og [[Sola]] i syd og [[Dusavik]] ved grænsen til [[Randaberg]] i nord, væsentlig olierelateret virksomhed. Betydelige ældre industriområder er Hillevåg, Buøy, de østlige bydele og stedvis ellers langs kysten. I Hundvåg ligger [[Rosenberg Verft]] fra [[1896]]. Skibsbyggeri og skibsfart har traditionelt været af stor betydning for byens økonomiske vækst. Også i dag er Stavanger blandt landets vigtigste søfartsbyer og er den fjerdestørste målt efter registreret flåde af landets byer efter [[Oslo]], [[Bergen]] og [[Ålesund]].<ref>[[Statistisk sentralbyrå]] – [http://www.ssb.no/handelsfl/tab-2008-06-06-05.html Handelsflåten. Norskregistrerte skip. 1 Antall skip og bruttotonnasje, etter hjemsted per 31. desember 2007]</ref>
For fjerde år i træk blev [[Stavanger/Sandnes|Stavanger-regionen]] i [[2007]] kåret til Norges bedste erhvervsregion. Det er [[Telemarksforsking-Bø]] som har udarbejdet Nærings-NM hvor de rangerer [[region]]erne i Norge med hensyn til rentabilitet, vækst og nyetableringer.<ref>[[Telemarksforsking-Bø]]/[[Næringslivets Hovedorganisasjon|NHO]] – [http://www.tmforskbo.no/publikasjoner/filer/1224.pdf Nærings NM 2006]</ref>
=== Landbrug og mad ===
Byen blev først udvidet i 1849. Ved kommunesammenlægningen i 1965 kom betydelige landbrugsområder indenfor byens grænser, men på grund af befolkningsvæksten og den høje andel dyrket jord er der konflikter mellem landbrugs- og udbygningsinteresser. Kommunen og fylket samarbejder med Sandnes og andre kommuner om videre udbygning af byområdet for at spare landbruget.
Stavanger-regionen omtales ofte som Norges svar på den franske madregionen [[Lyon]].<ref>Stavanger-regionen Næringsutvikling – [http://www.smartkommune.no/rogaland/stavanger/srn.nsf/id/C67A8183167BF364C12570E000344231?OpenDocument&menu=m1_1_&cat=m1_1_3 Matklyngen Stavanger-regionen], hentet 21. november 2008</ref> [[Gastronomisk Institutt]] med hovedkontor på Ullandhaug var vigtig for satsningen på mad i Stavanger. Efter at Gastronomisk Institutt gik [[konkurs]], blandt andet på grund af en fejlsatsning i Oslo den [[4. juni]] [[2008]], blev [[Kulinarisk institutt]] oprettet af stiftelsen Rogaland kunnskapspark og [[Rogaland fylke]]skommune.<ref>[[Stavanger Aftenblad]] - [http://www.aftenbladet.no/lokalt/649574/Gastronomisk_institutt_konkurs.html Gastronomisk institutt konkurs], hentet 21. november 2008</ref> De skal videreføre dele af arbejdet til Gastronomisk Institutt og fik til sidst tilbagekøbt navnet, logoet og mærkevaren Gastronomisk Institutt fra konkursboet.<ref>[[Stavanger Aftenblad]] - [http://www.aftenbladet.no/lokalt/657985/Navnet_Gastronomisk_Institutt_solgt_for_1_million.html Navnet Gastronomisk Institutt solgt for 1 million], hentet 21. november 2008</ref>
Sommeren 2007 blev madaktørerne i regionen tildelt titlen "[[Norwegian Centres of Expertise]] in Culinoloy". [[Måltidets Hus]] som er under opførsel i [[Ullandhaug]] skal fungere som en platform og innovativ arena, ikke bare for regionens FoU miljø, men også mod andre kompetancemiljøer, industri og det offentlige. I juli 2008 arrangerede Stavanger [[europamesterskab]]et som kvalificering til [[Bocuse d’Or]]. I [[2008]] var [[Norge]] repræsenteret ved [[Geir Skeie]] som også vandt guld.<ref>[[Stavanger Aftenblad]] – [http://dinmat.aftenbladet.no/Temasider/Artikler/Kokkekunst/Bocuse-dOr/Gull-Geir dinmat.aftenbladet.no Gull til Geir], hentet 21. november 2008</ref> Hvert år arrangeres [[Gladmatfestivalen]] i centrum af byen. Festivalen opstod i netværket [[Matfylket Rogaland]], da de ville formidle madtraditioner fra regionen. Stavanger-regionen har som mål, at man inden 2020 skal være den region, som flest nordmænd forbinder med madprodukter og madoplevelser.
=== Medier ===
[[Fil:Aftenbladet.jpg|thumb|''[[Stavanger Aftenblad]]''s gamle bygning.]]
Stavanger er fylkets mediecentrum. Byen er domineret af fire medievirksomheder, det største er det børsnoterede mediekoncern ''[[Stavanger Aftenblad]]'' som udgiver avisen ''Aftenbladet''. Derudover findes ''[[Rogalands Avis]]'', [[TV Vest]] og [[NRK Rogaland]] som sender radio og TV fra [[Ullandhaug]].
==== Aviser ====
Byens største [[dagblad]], ''[[Stavanger Aftenblad]]'', udkom med sin første udgave i 1893. Konkurrenten ''[[Rogalands Avis]]'' udkom første gang i 1899 under navnet ''[[1ste Mai]]'', og fra 1906 udkom avisen som dagblad. I 1987 blev det forsøgt at etablere en ny avis, ''[[Vestkysten]]'', men den blev kun udgivet i to måneder og endte et samlet tab på 27 millioner NOK.
Den første avis som udkom i Stavanger var ''[[Stavangerske Adressecontoirs Efterretninger]]'', en håndskrevet ugeavis som formegentlig udkom i 1769 og 1770. Denne avis var ikke en normal nyhedsavis, men en såkaldt [[adresseavis]] med privilegium til at bringe bekendtgørelser, små artikler og annoncer. Den første trykte avis i Stavanger var ''[[Stavanger Adresseavis]]'', som udkom med første udgave fredag [[4. oktober]] [[1833]].
''[[Stavanger Avis]]'' udkom fra [[1888]] og frem til [[1911]]. Forfatteren og siddisen [[Alexander L. Kielland]] var [[redaktør]] i [[1889]]. ''Stavanger Avis'' var også navnet på avisen som udkom fra [[1942]] til [[1945]], hvor ''[[Stavanger Aftenblad]]'' og ''[[Aftenavisen Stavangeren|Stavangeren]]'' blev slået sammen af [[Pressedirektoratet]].
Studentavisen ''Hugin'' udkommer hveranden uge.
==== TV og radio ====
[[Fil:NRK Rogaland.jpg|thumb|[[NRK Rogaland]]{{byline|Jarle Vines}}]]
Stavanger har én TV-station, [[TV Vest]] som sender lokale nyheder og reportager. [[Viking TV]] er TV-kanalen til fodbolklubben [[Viking Fotballklubb|Viking FK]]. Viking TV startet [[2. marts]] [[2008]]. Kanalen distribueres via [[Lyse-konsernet|Lyses]] bredbåndsnet, og når ud til 120.000 seere i 45.000 husstande. I tillæg sender [[NRK1]] Rogaland lokale nyhedsudsendelser på radio og TV samt andre lokalradiostationer og studentradio.
=== Oliehovedstaden ===
[[Fil:Troll A Platform.jpg|right|thumb|Betonfundamentet til Troll A-platformen er støbt i Vats 55 Km i luftlinje nord for Stavanger.]]
I nyere tid er byen blevet kaldt "oliehovedstaden", og Norges største olieselskab [[Statoil]] har hovedkontor på Forus i Stavanger. Statens olieselskab Statoil blev oprettet ved et enstemmig [[storting]]svedtagelse [[14. juni]] [[1972]] og hovedkontoret blev da lagt til Stavanger. I dag har [[Petoro]] som er et [[Norge|norsk]] statlig [[aksjeselskap]] med ansvar for at værne de forretningsmæssige forhold knyttet til [[statens direkte økonomiske engasjement]] i [[Olievirksomhed i Norge|olievirksomheden]] på norsk [[kontinentalsokkel]] hovedkontor i byen. Flere andre internationale olieselskaber har deres norske hovedkontor i Stavanger.
[[Oljedirektoratet]] blev oprettet i [[1972]] ved Ullandhaug og [[Petroleumstilsynet]] blev etableret [[1. januar]] [[2004]] og lokaliseret med direktoratet, som et statsligt tilsynsorgan.
[[Jåttåvågen]] ved [[Gandsfjorden]] var fra [[1970'erne]] til [[1990'erne]] et stort industriområde, da særlig for offshore-industrien, med opførsler af store [[Condeep]]- og [[olieboreplatform]]e i [[beton]]. Blandt andet blev Condeep-understellet til de tre [[Gullfaks C|Gullfaks]]-platforme og [[Trollfeltet|Troll-A]] støbt af [[Norwegian Contractors]] her.
[[Offshore Northern Seas]] er verdens næststørste udstilling af sin slags, inden for [[olie]] og [[gas]]. ONS finder sted i Stavanger sidste uge af [[august]] hvert andet året. I [[2008]] var det 38.000 besøgende, hvorav halvdelen kom fra udlandet.<ref name = aftenbladet>[[Stavanger Aftenblad]] – [http://www.aftenbladet.no/innenriks/okonomi/article689243.ece Ny besøksrekord på ONS]</ref>
=== Turisme ===
Stavanger er en populær turistby, særlig om sommeren. Hotellerne i byen har godt belægning året rundt på grund af mange pendlere som rejser til arbejde og møder i Stavanger. I de senere år er Stavanger også blevet en af Norges mest populære anløbssted for [[krydstogtskib]]e. Antallet af anløb er øget jævn de seneste år, og Stavanger er en af Europas hurtigst voksende anløbssteder for krydstogtturisme nord for [[Middelhavet]]. I [[2009]] var 99 skibe og 146.000 passagerer igennem byen og i [[2010]] var det totalt 111 cruiseskibe med cirka 175.000 passagerer som besøgte byen.<ref name = Rogalandsavis>[[Rogalands Avis]] – [http://www.rogalandsavis.no/nyheter/article5377773.ece Cruiserekord – igjen]</ref>
== Kultur ==
=== Byvåben ===
[[Fil:Stavanger komm.gif|thumb|left|Stavanger kommunes byvåben.]]
[[Fil:1640 stavanger bysegl.JPG|thumb|Stavangers byvåben i et aftryk fra 9. september 1640. Kilde [[Riksarkivet (Norge)|Riksarkivet]], Stavanger byregnskab 1624-1639. Foto:[[Arne Kvitrud]], 2010.]]
Da [[Alexander Kielland]] var [[borgermester]], fandt han en gammel [[signet]]. Motivet stemte overens med ældre dokumenter, det ældste fra [[1591]]. Signeten er fremstillet af [[Hans Johanson Rise]]. Den samme signeten bruges i dag af [[ordfører]]en i Stavanger.
Hvilke type blade og grene som er afbildet på [[byvåben]]et har været heftig debatteret, der nogen mente det var en [[eg]] og nogle en vingren. [[Botaniker]]e er imidlertid enige om at motivet er en vin-stubbe. Nogle har ment at det ville været mere naturlig at vælge en eg – eftersom Stavanger skal have haft store egeskove, bl.a. set i navnet [[Eiganes]] (det norske navn for eg er ''eik''). Andre mente det var usømmelig at bruge vintræ i afholdsbyen Stavanger.
Dette førte til at man i en periode fra midten af 1800-tallet frem til begyndelsen af 1900-tallet brugte [[eg]] med spirende blade som byvåben. Denne tolkningen af byvåbnet kan man finde igen i blandt andet logoet til [[Viking Fotballklubb]] og på et skilt over indgangsdøren til [[Valbergtårnet]].
[[Fil:Valbergtårnet detalj.jpg|thumb|Byvåbnet med egegrene over indgangen til [[Valbergtårnet]].]]
[[Hallvard Trætteberg]] fik til opgave at udforme det officielle byvåben for Stavanger, et arbejd som tog fra slutningen af 1920'erne og frem til godkendelsen i [[1939]]. Blandt de som i bystyret særlig kæmpede for det gamle mærke var [[Anders Bærheim]]. Trætteberg fik til slut et bundet mandat, da det blev bestemt at motivet skulle være vinstokken i Stavangers gamle segl fra 1591. Seglet tegnet han i stræk og uden farver, sådan at det kunne egne sig som model for stempel. Våbnet fik farver, guld og blå, fordi der efter gamle [[Heraldik|heraldiske]] regler helst bare skulle være et metal, enten gul eller sølv, og én farve i våbnet. Ved [[Kongelig resolution]] 11. august 1939 blev byvåbnet fast som: ''"På blå bunn en liggende avkvistet gull vinranke med blad og slyngtråder"''. Dette bruges også som byens våben, flag og segl.
=== Kulturliv ===
[[Fil:Oljemuseum 1.jpg|thumb|[[Norsk Oljemuseum]].]]
Stavanger var sammen med [[Rogaland]], [[Sandnes]] og [[Liverpool]] Europas kulturhovedstad i år 2008.
I løbet af året arrangeres en række arrangementer på [[Stavanger konserthus]] og [[Rogaland Teater]] og det er i dag planer om et nyt koncerthus for at dække det øgede behovet i området.
[[Broken Column]] er 23 statuer som er placeret forskellige steder i Stavanger. Statuerne er placeret sådan at de danner en søjle ved at de er placeret efter hinanden i højde over havet. Alle statuerne er vendt i samme retning, ud mod havet. Disse statuer er i mørk bronzefarve, og er formet som mænd med glatte kurver. Kunstneren [[Antony Gormley]] har lavet udstillingen, og skulpturerne er en afstøbning af Gormleys krop. En udstilling med tilsvarende statuer stod en periode som kunstværket ''another place'' på [[Solastranden]].
[[Folken]] er studenthus og koncertlokale i Stavanger. Det oprindelige navn på huset er Folketeateret. Folken blev åbnet som studenthus i 1988 og drives af Stiftelsen Studentersamfunnet Folken. Som på de andre studentersamfund i Norge pågår det forskellige aktiviteter i Folken, blandt andet koncerter, revy, filmklub, kunstutstillinger og debatter. Hovedvægten af arbejdet bliver udført af frivillige.
=== Museer ===
Byen har flere museer og samlinger, som er både lokale og nationale. Byens mest besøgte museum er [[Norsk Oljemuseum]], som har haft ti år med besøgsrekorder fra [[1998]] til [[2008]], da næsten 95.000 personer besøgte museet<ref>[[Stavanger Aftenblad]] – [http://www.aftenbladet.no/energi/1031610/Ti_aar_med_publikumsrekord.html Ti år med publikumsrekord], hentet 20. maj 2009</ref> og som er det eneste [[olie]]museet i [[Europa]].
Byens ældste museum er [[Misjonsmusèet]] som blev etableret i [[1864]]. Museet er lokaliseret i underetagen af fakultetsbygningen på [[Misjonshøgskolen]]. Museet har omtrent 5000 genstande som består af flere genstande af etnografisk og missionshistorisk interesse fra de forskellige missinonsfelter
[[Stavanger Museum]] blev grunnlagt i 1877 og er dermed et af landets eldste museer. Stavanger Museum er en institusjon som omfatter flere historiske bygg og samlinger. Stavanger Museum består af tilsammen åtte anlegg: Stavanger Museum Muségata 16, [[Stavanger Sjøfartsmuseum]], [[Norsk Hermetikkmuseum]], [[Ledaal]], [[Breidablikk museum]], [[Den kombinerede Indretning]], [[Norsk Grafisk Museum]] og [[Norsk Barnemuseum]]. I hovedmuséet finnes nå en kulturhistorisk avdeling, en zoologisk samling, og et bibliotek.
[[Arkeologisk museum i Stavanger|Arkeologisk museum ved Universitetet i Stavanger]] er det største museum i Stavanger, målt efter antal ansatte. AmS er et statsligt museum med ansvar for fortidsminder i Rogaland som er en del af [[UiS]]. Museet driver også omfattende formidlingsvirksomhed, og har lokaler ganske nær Stavanger Museum.
[[Fil:Breidablikk1.JPG|thumb|right|[[Breidablikk museum]]{{byline|Helge Høifødt}}]]
[[Rogaland Kunstmuseum]] ligger ved [[Mosvannet]] og har blandt andet landets største samling af [[Lars Hertervig]]s arbejde. Museet har malerier af norske kunstnere som [[Edvard Munch]], [[Christian Krohg]], [[Eilif Peterssen]] og [[Harriet Backer]]. Rogalandskunstnere er også repræsenteret ved blandt andet [[Kitty Kielland]], [[Nicolai Ulfsten]], [[Carl Sundt-Hansen]], [[Olaf Lange]] og [[Åge Storstein]].
[[Vestlandske Skolemuseum]] er et museum i Stavanger. Skolemuseet holder i dag til på Kvaleberg skole det gamle 1920-bygning. Vestlandske Skolemuseum blev etableret i 1925 og er et specialmuseum for skolehistorie i Rogaland.
Ved Vågen ligger [[Det norske utvandrersenteret]] på den vestlige side og på den østlige side af Vågen ligger [[Valbergtårnet]] med sit vægtermuseeum. [[Norsk Telemuseum]] har en afdeling i Stavanger ved [[Løkkeveien (Stavanger)|Løkkeveien]]
=== Forfattere og bøger ===
[[Fil:Kielland.gif|thumb|[[Alexander Kielland]].]]
Stavanger har været scenen i mange litterære værker og flere kendte forfattere kommer fra byen. Den største og mest kendte af dem alle er [[Alexander Kielland]]. Sammen med [[Henrik Ibsen|Ibsen]], [[Bjørnstjerne Bjørnson|Bjørnson]] og [[Jonas Lie (1833)|Lie]] markedsføres han af sit forlag [[Gyldendal]] som en af [[de fire store]] inden for norsk litteratur. Hoveddelen af Kiellands produktion blev udgivet sent i [[1800-tallet]]. Handlingen i romanerne foregår stort set kun i Stavanger, blandt andet ''[[Gift]]'', ''[[Garman & Worse]]'', ''[[Skipper Worse]]'' og ''[[Jacob (roman)|Jacob]]''. Kieland kom med kraftig kritik af småbyens hykleri, borgerskabets udnyttelse af arbejderne, det huske-domineret skolesystem og kirken. Kielland skrev med skarp pen, og var ofte meget [[Sarkasme|sarkastisk]]. Hans søn [[Jens Zetlitz Kielland]] skrev også om barndomsårene ved [[Breiavannet]].
[[Fil:Tore Renberg -Dag Knudsen 08-.jpg|right|thumb|Tore Renberg.]]
[[Sigbjørn Obstfelder]] er en af de mest kendte nyromantiske [[digter]]ne i [[Norge]]. En del af [[digt]]ene i samlingen, blandt andet ''Jeg ser'', er præget af ensomhed, undring, [[angst]] og fremmedfølelse, mens andre er præget af mystik og erotisk/religiøs længsel. Mange af digtene er melodiøse, pga. Obstfelders lidenskabelige forhold til musik. [[Henrik Steffens]] var født i Stavanger, men han regnes som en tysk filosof, videnskabsmand og digter.
[[Andreas Jacobsen]], også kendt som Ajax har skrevet flere fortællinger om Stavanger blandt andet ''Johanna, Broremann og frk. Sørensen'', ''Far og mor te an Marton'', og ''Gudlabadnet te na mor''. Han skrev også flere sange som "[[Sjynt at kjøra buss]]". Hans bøger bruger "Siddisdialekt" (dialekten som tales i Stavanger).
[[Gottfred Borghammer]] skrev i alt 17 bøger med udgangspunkt i lokalhistorie fra Stavanger. Flere af bøkene er selvbiografiske. Han ga de fleste af dem ut på eget forlag. [[Martin Nag]] er en forfatter og oversetter som har skrevt en del om Norden og Øst-Europa og litteratur, kulturhistorie og sosialhistorie fra Rogaland. [[Gunnar Bull Gundersen]] var en norsk forfatter, dramatiker og lyriker som skrev en rekke bøker fra 1950-tallet til midetn af 1980-tallet.
Av samtidsforfattere kan nevnes [[Arild Rein]] som debuterte i [[1998]] med romanen ''Hundedagane'' og utkom med fortsettelsen ''Grisekoret'' i [[2001]]. Siste bok i Stavangertrilogien, ''[[Kaninbyen]]'', kom i [[2004]] og blev valgt som boken «alle» skulle lese i Stavanger i kulturhovedstads året [[2008]] som en del af [[Stavanger2008]] prosjektet «Gjestfrihetens kunster».
[[Tore Renberg]] er en anden forfatter i samtidens Stavanger. Med sine bøger om [[Jarle Klepp]], en ung mand som vokser op i Stavanger. I bøgerne ''[[Mannen som elsket Yngve]]'', ''[[Kompani Orheim]]'' og ''[[Charlotte Isabel Hansen]]'' er handlingen lagt til Stavanger og skildrer miljøet i byen.
I 2005 blev den lille bogen ''[[Pur morgen]]'' af stavangerforfatteren [[Rune Salvesen]] nomineret blandt ti andre til titlen "årets beste bok" i ''[[Dagbladet]]''. Salvesen har siden udgivet to bøger, hvor den sidste, [[Vinden ved verdens ende]] har handling lagt til hjembyen.
Byen har været veretfor [[fribyforfatter]]e siden [[1995]]. I [[Stavanger kulturhus|Stavanger kulturhus Sølvberget]] arrangeres den årlige internationale litteratur- og ytringsfrihedsfestivalen [[Kapittelfestivalen|Kapittel]]. Her kommer fremtrædende lokale, nationale og udenlandske forfattere og artister. Hvert år har festivalen et internationalt fokus og gæster fra flere verdensdele. Den årlige litteraturuge på [[Café Sting]] er populær og her læser norske forfattere højt fra deres værker.
=== Film ===
Filmmiljøet i Stavanger har de sidste år markeret sig nationalt, og begreber som "Stavanger-bølgen" og "Filmbyen Stavanger" har opstået. [[Filmforum Sørvest]] blev etableret i 1992 og er en interesseorganisation for filmarbejdere i Rogaland. Målsætningen er at øge kompetencerne blandt filmarbejdere i regionen og stimulere til øget filmproduktion. Filmforum Sørvest har modtaget driftstøtte fra Stavanger kommune siden [[1995]] og fra fylket siden [[1997]]. I tillæg har de modtaget tilskud til filmworkshop fra fylket og tilskud til andre brancheudviklende tiltag fra Stavanger kommune.
Stavanger kommune har siden [[1997]] haft en tilskudsordning med støtte til lokal filmproduktion. Målsætningen har været at stimulere det lokale filmmiljø til vækst og udvikling, og bidrage til at lokale filmskabere kan få initieret deres filmprojekter sådan at de kan søge om produktionsstøtte fra andre offentlige instanser. I tillæg ønsker man at give støtte til allerede færdiggjorte projekter – primært for at bidrage til biografvisning af lokalproducerede film.
Spillefilmen ''[[Mongoland]]'' blev produceret udenom den traditionelle infrastrukturen for norsk spillefilm. Etablering af produktionsselskabet [[Sydvest Film]] og [[Filmkraft Rogaland]] skal sikre langsigtede fondsafsætninger til filmproduktioner. [[Arild Østin Ommundsen]] debuterede som [[filminstruktør]] med spillefilmen ''Mongoland'' i 2000 og har i eftertiden instrueret og skrevet manuskripter til ''Hjemsøkt'' (2003) og ''Monstertorsdag'' (2005). Ommundsen var med på at starte den nye Stavangerbølgen som kom efter ''Mongoland'' havde premiere. I 1999 vandt også Ommundsen Gullstolen på Kortfilmfestivalen i Grimstad med filmen ''Før solen står opp''.
Fem spillefilm kan definere som "stavangerfilm": ''Mongoland'' fra 2000, ''[[Alt for Egil]]'' (2004), ''[[Monstertorsdag]]'' (2004), [[Mannen som elsket Yngve (film)|Mannen som elsket Yngve]] (2008) og ''[[Jernanger]]'' (2009). I efteråret 2009 havde spillefilmen ''[[Rottenetter]]'' premiere i biografen.
Stavanger har 12–15 produktionsvirksomheder og desuden ni firmaer som lægger vægt på tjenester inden for lyd, lys, teknik og scenografi. I tillæg kommer adskillige af [[manuskriptforfatter]]e, fotografer og andre filmarbejdere.
Tore Renbergs bog ''[[Mannen som elsket Yngve]]'' blev indspillet som film og havdepremiere [[15. februar]] [[2008]]. Filmen blev set af over 30.000 mennesker i løbet af premiereweekenden. I juni 2008 var den set af 171.435 personer på norske briografer.<ref>[[Filmweb]] – [http://www.filmweb.no/filmtoppen/ Filmtoppen], besøgt 17. juni 2008.</ref> Filmskaberen Stian Kristiansen fik i [[2008]] Stavanger kommunes manusstipendium<ref>[[Stavanger Aftenblad]] [http://web3.aftenbladet.no/kultur/article685514.ece – Kommunen rocker], hentet 20.05.09</ref>
Den [[30. september]] [[2010]] havde filmen ''[[Nokas (film)|Nokas]]'' premiere i Stavanger.<ref>[[Stavanger Aftenblad]] [http://www.aftenbladet.no/kultur/article1268597.ece – Nokas permieren], hentet 13.10.10</ref> Filmen handler om om [[NOKAS-ranet]] i Stavanger [[5. april]] [[2004]] og handlingen er lagt til Stavanger og særlig NOKAS tællecentral i Norgesbank-byggeriet i [[Kongsgata (Stavanger)|Kongsgata]] og på [[Domkirkepladsen (Stavanger)|Domkirkepladen]] ved [[Mariakirken i Stavanger|Mariakirkeruinen]]. Nokas blev instrueret af [[Erik Skjoldbjærg]]. Familien til politimanden som døde under ranet har ikke autoriseret filmen.<ref>[http://www.dagbladet.no/2008/12/05/kultur/nokas/film/3939290/ Familien vil ikke godkjenne Nokas-filmen] – artikel i ''[[Dagbladet]]'' 5. december 2008.</ref>
=== Festivaler ===
Det arrangeres årlig flere festivaler i Stavanger. Blandt de mere kendte festivalene er [[Gladmatfestivalen]], [[Den store Norske Humorfestivalen]], [[Kammermusikkfestivalen i Stavanger|Kammermusikkfestivalen]], litteraturfestivalen [[Kapittelfestivalen]], [[MaiJazz]], [[Swatch FIVB Beach Volley World Tour 2008|World Tour Sand-volleyball]], Stavanger på skeivå (Stavanger Pride) og Xplosif Hiphop-festival.
[[Fil:Byparken_i_Stavanger.jpg|thumb|Byparken i Stavanger.]]
=== Tusenårssted ===
Kommunens [[tusenårssted]] er [[Torvet i Stavanger|Torvet]], [[Blå Promenade]] og [[Byparken i Stavanger|Byparken]]. Kommunen har som mål at området skal fungere som et fællesområde og identificere byens egenart og identitet.
Tusenårsprojekterne blev lavet i samarbejde med [[Norsk institutt for kulturminneforskning]] (NIKU) og [[Arkeologisk museum i Stavanger]] (AmS), en udstilling om Middelalderbyen Stavanger. Denne er et fredet kulturminde, som ligger under dagens bycentrum som man foreløbig har begrenset viden om.
I forbindelse med oparbejdningen af tusenårsstederne blev der gjort [[arkæologi]]ske udgravninger for at forbedre kendskabet til Stavanger som middelalderby.
=== Sport ===
Stavanger har i dag nationale topklubber i flere idrætsgrene, blandt andet [[Eliteserien (fodbold)|Fodbold]] ([[Viking Fotballklubb|Viking FK]]), [[Get-ligaen|ishockey]] ([[Stavanger Oilers]]) og [[Postenligaen|håndbold]] ([[Viking Håndball]]). [[Stavanger Basketballklubb]] spiller i 1. division både for herrer og damer, og [[Stavanger Idrettsforening|SIF]] spiller i [[2. divisjon (norsk herrefodbold)|2. division]] i 2010 efter at de rykket ned fra [[Adeccoligaen]] i 2009.
I [[2009]] blev [[VM i beachvolleyball 2009|VM i beachvolleyball]] arrangeret i Stavanger, efter flere år med [[Swatch FIVB Beach Volley World Tour 2008|World Tour Beachvolleyball]].
I tillæg har kommunen en række sportsforeninger som [[Idrettslaget Brodd]], [[Madla Idrettslag]] og [[Stavanger Turnforening]], som er kommunens største idrætsklub.
==== Fodbold ====
[[Fil:Viking vs United 30. juli 1991.JPG|thumb|[[Stavanger Stadion]]: Viking mod [[Manchester United]] [[30. juli]] [[1991]].]]
[[Viking Fotballklubb]] blev stiftet i [[1899]] som byens første [[fodbold]]klub. Klubben har fra 1950'erne været en af de dominerende klubberne inden norsk fodbold. Viking været indehaver af førsteplads på [[Maratontabel Eliteserien i foodbold|maratontabellen]] regnet fra 1948, og andenplads på maratontabellen regnet fra 1963. Klubben har taget 8 [[Eliteserien (fodbold)|seriemesterskaber]] og 5 [[Norgesmesterskaberne for herrer|cupmesterskaber]]. Det sidste seriemesterskab kom i 1991 og det sidste cupmesterskab blev vundet i 2001.
[[Stavanger Idrettsforening]] blev stiftet i 1905, og SIFs fodboldklub var det dominerende fodboldklub både i Stavanger og på [[Vestlandet]] frem til [[1945]]. Foreningen havde sin storhedstid i [[1920'erne]]. I 2007 rykkede de igen op til [[2. divisjon (norsk herrefodbold)|2.divisjon]], og i 2008 til [[Norges førstedivision i fodbold|1. divisjon]].
Det findes også en række andre fodboldklubber i byen, blandt andet [[Idrettslaget Brodd|Brodd]], [[Buøy Idrettslag|Buøy]], [[Hinna Fotball]], [[Madla Idrettslag|Madla]], [[Sportsklubben Jarl]], [[Vaulen Idrettslag|Vaulen]], [[Vardeneset Ballklubb]], [[Storhaug Fotballklubb]] og [[FK Vidar]].
==== Ishockey ====
[[Fil:Siddishallen.jpg|thumb|[[Siddishallen]] var Stavanger Oilers sin tidligere hjemmearena {{byline|Jarle Vines}}]]
Da [[Siddishallen]] stod færdig i 1968 fik man et indendørs helåranlæg til ishockey i Stavanger-regionen og [[Viking Ishockeyklubb]] blev stiftet samme år. Viking kæmpede mod den lokale klub [[Svithun Ishockeyklubb|Siddis]] i 70'erne, og med [[Terry Fyck]] og [[Ron Pulak]] på holdetlaget rykkede det op til øverste division i 1977. Med træner [[Bernie Lynch]] fik Viking bronze mod [[Bjørn Skaare|Bjørn "Botta" Skaares]] [[Furuset Ishockey|Furuset]] i [[NM i ishockey 1982|1982]]. [[Richard David]] genskabte noget af den samme stemning med bronze i [[NM i ishockey 1993|1993]], før Viking Ishockeyklubb endte i teknisk konkurs og blev nedlagt i 1996.<ref>[[Stavanger Aftenblad]] – [http://web3.aftenbladet.no/sport/ishockey/article266231.ece Oilers bygger hockey-kultur ]</ref>
I 2000 startet den [[Finland|finske]] finansmand [[Hartti Kristola]] klubben [[Stavanger Oilers]], som spillede sin første kamp i [[2001]]. I begyndelsen blev klubben udelukkende drevet af penge fra hans lomme.<ref>[[Stavanger Aftenblad]] – [http://www.aftenbladet.no/sport/266483/Kristola_jubler_for_Oilers_.html]</ref> Kristola ejede og stod for finansieringen af klubben frem til han trak sig i [[2004]]. Per 2013 er [[Tore Christiansen (erhvervsmand)|Tore Christiansen]] Oilers-ejer. Klubben blev serie og norgesmester i 2011-12 sæsonen. Klubben spillede sine hjemmekampe i [[Siddishallen]] frem til 1. oktober 2012 da nye [[DNB Arena (Stavanger)|DNB Arena]] blev åbnet.
[[Fil:Btd viking stadion lr.jpg|thumb|[[Viking stadion]], Viking FKs hjemmebane{{byline|J. Ådnanes}}]]
[[Fil:Forus travbane.jpg|thumb|[[Forus Travbane ]] er landets ældste travbane hvor det hovedsageligt køres travløb.{{byline|Jarle Vines}}]]
==== Idrætsanlæg ====
{| class="wikitable"
|-
! Navn
! Type
! Hjemmearena
|-
| [[Forus Travbane]]
| Travbane
|
|-
| [[DNB Arena]]
| Indendørs ishal
| [[Stavanger Oilers]]
|-
| [[Stavanger Idrettshall]]
| Idrætshal
| [[Viking Håndball]]
|-
| [[Stavanger Turnhall]]
| Gymnastik/idrætshal
| [[Stavanger Turnforening]]
|-
| [[Stavanger stadion]]
| Atletikanlæg / Kamparena for amerikansk fodbold
|AFC - Show (Amerikansk fodbold)
|-
| [[Stavanger Svømmehall]]
| [[Svømmehal]]
| [[Stavanger Stupe Club]]
|-
| [[Sørmarka Arena]]
| Multihal, indendørs skøjtebane
|
|-
| [[Viking Stadion]]
| Fodboldstadion
| [[Viking Fotballklubb]]
|}
== Kendte personer ==
[[Fil:torkelsen.jpg|thumb|Komikeren [[Per Inge Torkelsen]] er fra Stavanger og sidder også i bystyret for [[Venstre (Norge)|Venstre]].]]
Personer fra Stavanger by kaldes ofte for [[siddis]]er, dette ordet stammer antageligvis fra det [[Engelsk (sprog)|engelske]] ord ''citizen'', eller ''borger''.
* [[Lars Hertervig]], maler
* [[Jan Egeland]],
* [[Alexander Lange Kielland]], forfatter, borgermester og amtmand
* [[Sigbjørn Obstfelder]], forfatter
* [[Fartein Valen]], komponist
* [[Sigval Bergesen d.y.]], skibsreder
* [[Christian Bjelland (1858)|Christian Bjelland]], konserversfabrikant
* [[Christian Lous Lange]], diplomat og vinder af [[Nobels fredspris]]
* [[Kjølv Egeland]], politiker
* [[Arne Rettedal]], politiker
* [[Gunnar Berge]], politiker
* [[Jan Simonsen]], politiker
* [[Trond Birkedal]], politiker
* [[Per Inge Torkelsen]], komiker, klovn, tryllekunstner og politiker
* [[Mia Gundersen]], sanger og skuespiller
* [[Erik Thorstvedt]], fodboldspiller og programleder
* [[Sigvart Dagsland]], musiker
* [[Morten Abel]], musiker
* [[Kristian Valen]], komiker og artist
* [[Kristoffer Joner]], skuespiller
* [[Johannes Joner]], skuespiller
* [[Pia Tjelta]], skuespiller
* [[Olav Nilsen|Olav "Viking" Nilsen]], fodboldspiller
* [[Reidar Kvammen]], fodboldspiller
* [[Kjell Pahr-Iversen]], billedkunstner
* [[Bjørn Nilsen (atlet)|Bjørn Nilsen]], atlet
* [[Arthur Berning]], skuespiller
* [[Brede Hangeland]], international fodboldspiller og kaptajn for Norges landshold
* [[Siri Kalvig]], [[meteorolog]]
* [[Hans Morten Hansen]], verdensrekord i stand up-comedy
* [[Haakon Storm]], forfatter, socialarbejder, evangelist og kunstner
* [[Ludvig Monsen]], forfatter, socialarbejder og evangelist
== Kildehenvisninger ==
=== Litteratur ===
* [[Arne Bang Andersen]]. ''Fra seil til damp : Stavanger sjøfarts historie''. Dreyer bok, 1978. ISBN 82-7096-079-9
* Alf Axelsen med flere: Stavanger - Bilder fra en svunden tid, 1973.
* [[Mandius Berntsen]]: Stedsnavn i Stavanger by og nærmeste omegn, 1939.
* [[Anton Wilhelm Brøgger]]. ''Stavangers historie i middelalderen''. Dreyer, 1915
* [[Johannes Elgvin]]. ''En by i kamp : Stavanger bys historie 1536–1814''. Stabenfeldt forlag, 1956
* [[Gerhard Fischer]]. ''Domkirken i Stavanger'' (1964)
* [[Knut Helle]]. ''Stavanger – fra våg til by'' (1975)
* [[Hans Eyvind Næss]]: Stavanger – Vekst og glede.
* [[Karsten Skadberg]]: Stavanger – Vår egen by, 1975.
* [[Rasmus Tveteraas]] og Anton Wilhelm Brøgger. ''Stavanger 1814-1914''. Dreyer, 1914
* [[Trygve Wyller (1888)|Trygve Wyller]] og [[Knut Stahl]]. ''Av Stavangers historie under okkupasjonen 1940–1945''. Stabenfeldt forlag, 1959–64. 3 bind
* [[Erik Gundersen|Erik S Gundersen]]: Minneboken om Stavanger, 1958.
* [[Oluf Kolsrud]] med flere: Stavanger 1125–1425–1925, 1925.
*{{Kilde bok
| ref=Sandnes1976
| forfatter=[[Jørn Sandnes|Sandnes, Jørn]]; [[Ola Stemshaug|Stemshaug, Ola]]
| utgivelsesår=1976
| tittel=[[Norsk stadnamnleksikon]]
| forlag=Det Norske Samlaget, Oslo
|isbn=82-521-0544-0
}}
=== Referencer ===
{{reflist|2}}
== Eksterne henvisninger ==
Line 26 ⟶ 805:
* [http://www.espenmills.no/zoom/stavanger.htm Panoramafoto over Stavanger, fra Vålandstårnet.] Foto: Espen Mills
* [http://www.stavanger.kommune.no Stavanger kommune]
* [http://www.
* [http://www.stavanger-web.com/?sp=NO Stavanger-Web]
* [http://www.byhistoriskforening.org/ Byhistorisk Forening Stavanger]
{{Rogaland}}
{{Europæisk kulturhovedstad}}
{{Coor title dms|58|57|39|N|5|42|56|E|region:NO_type:adm2nd}}
| |||