Rhodesia: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen.
m bot: fix links
Linje 50:
== Grænser ==
 
Rhodesia omfattede to britiske selvstyrende kolonier i det indre Sydafrika: ''Southern Rhodesia'' og ''Northern Rhodesia''. De begrænsedes af [[Transvaal]] og [[Bechuanaland]] mod syd, portugisisk [[Angola]] mod vest, [[Belgisk Congo]], [[Tanganyika]] sø og protektorat mod nord og [[Nyasaland]] og portugisisk [[Mocambique]] mod øst. Det samlede areal udgjorde 1.131.000 km<sup>2</sup> med i 1921 i alt 1.866.000 indbyggere. ''Southern Rhodesia'' udgjorde 386.000 km<sup>2</sup> med 883.000 indbyggere, hvoraf 33.620 var hvide, 1.250 asiater og 2.000 andre farvede, resten indfødte sorte, ''Northern Rhodesia'' 745.000 km<sup>2</sup> med 983.000 indbyggere, hvoraf 3.585 hvide. Grænsen mellem de to lande dannedes af [[ZambesiZambezi]]floden.
 
== Landskab ==
 
Rhodesia udgjorde en del af det store sydafrikanske plateauland syd for Kongobækkenet; det bestod mest af svagt kuperede sletter med isolerede små højdepartier, således Matopo Hills syd for Bulawayo. Hydrografisk hørte den største del til ZambesibassinetZambezibassinet, men den nordligste del afvandedes af Kongoflodens store tilløb, således Luapula, der dannene grænsen mod Belgisk Kongo, mens den sydlige del afvandedes af tilløb til Limpopo, Sabi og Pungwe.
 
== Kolonisering ==
 
Skønt hele arealet lå i den tropiske zone, var klimaet ganske gunstigt for europæisk kolonisation som følge af den store højde over havet. De europæiske nybyggere, navnlig i ''Southern Rhodesia'', drev derfor snart en betydelig avl af korn ([[majs]] og [[hvede]]) og [[tobak]]; også frugtavl, især af oranger, viste sig lønnende. Kvægavlen var i årene efter [[1. verdenskrig]] stærkt tiltagende, således udgjorde antallet af hornkvæg ejet af europæere i 1919 673.400 stykker, mens der i 1910 kun fandtes 371.000 stykker og ejet af indfødte og europæere tilsammen; der udførtes store mængder levende kvæg til slagterier i [[BeïraBeira]] ved kysten og til minedistrikterne om [[Katanga]] i [[Belgisk Congo]]. ''Liebig Compagny'' havde udstrakte ''ranching''-arealer. Af stor betydning for landets udnyttelse af europæerne var den store rigdom på brugbare [[mineral]]er, navnlig blev der fundet [[guld]] på mange lokaliteter, og 1922 produceredes der af guld for 3,1 mio. £. alene i ''Southern Rhodesia''; den samlede produktion af guld fra det første fund i 1898 til 1922 var 54,6 mio. £. Endvidere blev der fundet [[sølv]], [[kobber]], [[kul]], [[diamant]]er, [[bly]], [[krom]], [[asbest]] og andre mineraler i betydelige kvantiteter. Også i ''Northern Rhodesia'' blev der fundet malmlejer, navnlig af [[bly]] og [[kobber]] i egnen omkring [[Broken Hill]].
 
== Samfærdsel ==
 
Hovedkommunikationslinjen var ''Rhodesia and Mashonaland''-banen, der udgjorde en fortsættelse af linjen fra [[Capetown]] over [[Kimberley]] til [[Bulawayo]], åbnet i 1897, hvorfra linjen førte over [[Salisbury]], [[Umtali]] til BeïraBeira i portugisisk [[Mocambique]]. Fra Bulawayo førte en anden linje åbnet i 1904 til [[Livingstone]], hvor den krydsede [[ZambesiZambezi]] og derfra nord på over [[Broken Hill]] til [[Katanga]] i det sydlige [[Belgisk Congo]], åbnet i 1921, hvorved det blev muligt at lede dette nye landskabs mineraludførsel syd på over Rhodesias linjer. Også for anlægget af veje blev der gjort meget, og særlig bemærkelsesværdig var en 6.501 km lang vej fra Broken Hill gennem et fuldstændigt vildt landskab til sydenden af [[Tanganyika]]-søen. »''The African Transcontinental Telegraph Line''« (Cape to Cairo) blev ført igennem til [[Ujiji]] i [[Britisk Østafrika]]; en [[flyveplads]] for flyvere blev oprettet fra 1919 i [[Bulawayo]].
 
== Udenrigshandel ==
Linje 78:
== Historie ==
Allerede før 1700 omtales et stort stammerige i disse egne, der efter fyrsten kaldtes [[Monomotapa]], men omkring 1800 var dette rige smuldret hen i småstammer. En større statsdannelse skete først 1836—1837, da [[Zuluer|zuluhøvdingen]] [[Mosilikatse]] blev forjaget af boerne fra [[Transvaal]] og gik nord på over [[Limpopo]]; han grundede her et stort rige, der efter hans stamme blev kaldt [[Matabeleland]], som strakte sig helt op til [[ZambesiZambezi]] og i sydøst også omfattede [[Maschonaland]]. Hans efterfølger fra 1868 [[Lobengula]] udvidede endog riget nord for ZambesiZambezi med det store [[Marutse-Manbunda]]-rige. Den engelske kolonisation var imidlertid trængt gennem [[Bechuanaland]] mod nord, og de mange beretninger om guldfund i Matabeleland drog stærkt de britiske pionerers blikke mod dette land. Det lykkedes Kapkoloniens premierminister [[Cecil Rhodes]] at få afsluttet en traktat med Lobengula i dennes hovedstad [[Bulawayo]] i februar 1888, hvori Rhodes og hans fæller fik eneret på at søge og bearbejde alle mineralfindesteder i Lobengula’s rige mod en betaling i penge og våben. Det var denne koncession, der gav stødet til dannelsen af ''British South Africa Company'', som oktober 1889 fik et »royal charter« og derfor almindeligvis kaldtes ''Chartered Company''. Dette kongelige fribrev gav faktisk kompagniet herredømmet over de uhyre strækninger nord for Bechuanaland og Limpopo. Kompagniets første administrator blev Rhodes’ ven dr. [[L. S. Jameson]], der viste sig som en meget dygtig administrator. 1891 blev der afsluttet en overenskomst med [[Portugal]] om anlæggelsen af en jernbane fra Rhodesia gennem [[Mosambique]] til [[BeïraBeira]] ved kysten af det [[Indiske Ocean]], og 1897 blev jernbanelinjen fra [[Capetown]] ført frem til Bulawayo. Derved blev adgangen til Rhodesia betydelig lettet, og en livligere indvandring af nybyggere begyndte. Mens i begyndelsen søgningen efter [[guld]] var hovedtiltrækning, blev det nu efterhånden agerbrug og kvægopdræt, der lokkede nybyggerne.
 
Udviklingen foregik imidlertid ikke altid roligt. 1893 opstod der stridigheder mellem Lobengula og kompagniet, der gik over til åben Kamp (den [[første matabelekrig]]). Jameson rykkede hurtigt frem mod Bulawayo og erobrede byen, og Lobengula døde kort efter på flugten. Matabele-stammerne gik derfor ind på at anerkende kompagniets overhøjhed. En stærk kvægpest og overgreb fra kompagniets embedsmænd mod de indfødte fremkaldte en opstand i 1896 både af matabeler og maschonaer (den [[anden matabelekrig]]), og kun en energisk indskriden fra Rhodes personlig med forhandlinger med matabelehøvdingene forhindrede et almindeligt blodbad på de få hvide. Dr. Jameson’s eventyrlige indfald i Transvaal (''Jameson raid'') havde imidlertid hans afsked som administrator til følge, ligesom Rhodes’ afgang som premierminister; dette, i forbindelse med matabele-opstanden, bevirkede, at den britiske regering indsatte en ''resident commissioner'', der skulle føre kontrol med kompagniets administration, og der blev oprettet et råd, hvortil nybyggerne fik stemmeret.