Frisisk Frihed: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PerV (diskussion | bidrag) m småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m udvidet, fra svensk wiki |
||
Linje 1:
[[Fil:Friesische Seelande um 1300.png|thumb|Frisiske sølande omkring 1300]]
[[Fil:Upstalsboommeyer.jpg|thumb|Upstalsboom]]
[[Fil:Sigillum_iudicum_Selandiarum_Frisiae.jpg|thumb|Upstalsboom-forbundets segl fra 1324]]
[[Fil:Ostfriesland um 1300.png|thumb|Upstalsboom lå i centrum af Ostfrisland]]
[[Fil:Upstallsbohm2008msu.jpg|thumb|Mindesmærke ved Upstalsboom ved Aurich]]
'''Frisisk Frihed''' ({{lang-de|Friesische Freiheit}}, {{lang-nl|Friese Vrijheid}}, [[frisisk (sprog)|frisisk]] ''Fryske frijheid'') indstiftedes efter kejser [[Karl den Store]]. Frisisk frihed indebærer at ingen undtagen den tysk-romerske kejser har ret til at stå over [[Frisere|friserne]] indenfor det [[Tysk-romersk rige|tysk-romerske rige]]<ref>Friserne (kongefrisere), som på samme tid koloniserede kyststriben nord for Ejderen (''[[Udlande]]'' udenfor det tyske riges grænser), var ikke omfattet af aftalen med kejseren</ref>. Ifølge legenden gav kejseren friserne friheden som tak for deres hjælp i kampen mod [[romerne]].
Line 7 ⟶ 10:
Men efter år 1300 begyndte en alvorlig tilbagegang. Det frisiske samfund var som følge af pesten og store naturkatastrofer (stormfloder) svækket, hvilket udnyttedes af indflydelsesrige familier til etableringen af en ny autokratisk styreform. Frihedsperioden sluttede, i stedet blev landet nu regeret af forskellige høvdinge. I modsætning til frihedsperionden var denne høvdingetid præget af mange krig og konflikter.
Det frisiske område omfattede området mellem [[Zuiderzee]] og [[Weser]]:
* 1. ''Westfriesland'',
* 2. ''Westergo'',
* 3. ''Ostergo'',
* 4. ''Zevenwouden'',
* 5. ''De frisiske områder mellem [[Zuidhorn|Lauwers]] og [[Ems (flod)|Ems]]'' i provinsen [[Groningen]] i Nederlandene
* 6. ''De frisiske områder mellem [[Ems (flod)|Ems]] og [[Jade (flod)|Jade]]'', det vil sige landskaberne [[Rheiderland]], [[Overledingerland]], [[Saterland]], [[Moormerland]], [[Lengenerland]], [[Emsigerland]], [[Federgo]], [[Brookmerland|Brokmerland]], [[Norderland]], [[Aurich]]erland, [[Harlingerland]], [[Wangerland]] og [[Östringen]] (eller idag [[Østfrisland]], [[Saterland]], [[Oldenburger Land|Oldenburger Friesland]] og [[Wilhelmshaven]] i delstaten [[Niedersachsen]] i [[Tyskland]])
* 7. ''De frisiske områder mellem [[Jade (flod)|Jade]] og [[Weser]]'', det vil sige landskaberne [[Rüstringen]] og [[Wursten]] (idag [[Butjadingen]] og området mellem [[Bremerhaven]] og [[Cuxhaven]] i delstaten [[Niedersachsen]] i Tyskland)
Frem til 1300-tallet samledes hvert år ved [[pinse]] udsendinge fra de syv frisiske områder ved ''Upstalsboom'' ved [[Aurich]] i [[Østfrisland]] som en del i den frisiske frihed. Hvert landskab måtte sende to repræsentanter, så kaldte dommere. De beslutninger, som blev taget ved Upstalsboom, blev nedskrevet af munke i det nærliggende kloster i [[Ihlow]].
I 1300-tallet indledtes en periode med tilbagegang for friserne, blandt andet som følge af [[pest]]en og et antal store naturkatastrofer som følge af [[stormflod]]er. Dette udnyttedes af nogle indflydelsesrige familier, og et nyt ledelsessystem udvikledes. De frisiske landskaber kom under ledelse af høvdinge, og den frisiske friheds blomstringstid var dermed ovre. Høvdingetiden kom blev præget af krig og konflikter mellem de ulige landskaber.
Omkring år 1430 blev familien [[Cirksena]] den mest inflydelserige høvdingefamilie i [[Østfrisland]]. I 1498 stoppede den frisiske frihed helt, da kejser [[Maximilian 1. (tysk-romersk kejser)|Maximilian 1.]] overdrog de frisiske områder til [[hertug]] [[Albrekt 3. (Sachsen-Meissen)|Albrecht]] af [[Sachsen]] som betaling for et lån.
== Noter ==
{{reflist}}
| |||