Farao: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for. |
At skive det ratio Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 1:
Mere end 170 faraoer har hersket over det egyptiske rige, og langt størstedelen af dem var mænd. Nogle ganske få gange skete det imidlertid, at en kvinde påtog sig rollen som farao.
Den mest succesfulde af de kvindelige faraoer var Hatshepsut, der regerede Egypten i ca. 20 år omkring 1500 f.Kr. I Luxor kan du opleve de bemærkelsesværdige monumenter fra hendes regeringstid.
Faraos datter, hustru og stedmor
Hatshepsut var ældste datter af farao Tuthmoses I og blev som ung gift med sin halvbror, Tuthmoses II. Da Tuthmoses II døde 14 år senere, efterlod han sig kun en enkelt, uægte søn, som i mangel på alternative kandidater blev udråbt som farao Tuthmoses III.
På grund af Tuthmoses III’s meget unge alder blev Hatshepsut indsat som hans værge. Hun udnyttede hurtigt magttomrummet til selv at overtage titlen som farao, og hun regerede i sit eget navn indtil sin død ca. 1483 f.Kr. Hendes regeringstid var præget af stor fremgang og stabilitet for egypterne.
Amons søn
Det første, en egyptisk farao gjorde, når han kom til magten, var at iværksætte storstilede byggeprojekter, og her var Hatshepsut ingen undtagelse. Bl.a. i hendes dødetempel på Vestbredden i Luxor og i Karnak-templet på Østbredden udnyttede hun arkitekturens propaganda-muligheder til fulde.
De arkæologiske levn viser, at Hatshepsut gennem hele sin regeringstid var meget optaget af at fastslå legitimiteten af sit styre. En af de fortællinger, der går igen og igen i reliefferne, er fortællingen om, hvordan Hatshepsut bliver undfanget ved, at guden Amon har samleje med Hatshepsuts mor.
Samtidig bliver Hatshepsut afbildet i mandsskikkelse med alle de kongelige regalier - inklusiv det ceremonielle fipskæg. En ægte farao var jo først og fremmest Amons søn, så det måtte Hatshepsut også foregive at være.
Ekspeditionen til Punt
En anden fremtrædende fortælling er beretningen om Hatshepsuts store handelsekspedition til Punt (sandsynligvis et sted i Somalia eller Djibouti). På reliefferne ses, hvordan Hatshepsuts handelsskibe sejler af sted med korn og vender tilbage tungt belæsset med store rigdomme, bl.a. eksotiske dyr og planter.
Punt-ekspeditionen var et af mange handelsforetagender, som bibragte Egypten stor velstand og vandt Hatshepsut stor anseelse. Sporene efter en botanisk have med planter fra Punt kan endnu ses foran Hatshepsuts dødetempel.
Egyptens Napoleon
Efterhånden som Tuthmoses III blev ældre, blev det i stigende grad nødvendigt at inkludere ham i styret. Med tiden udviklede der sig en arbejdsfordeling, hvor Hatshepsut tog sig af de hjemlige, handelsmæssige og diplomatiske forhold, mens Tuthmoses III drog med hæren i krig for at vinde hæder på slagmarken.
Nogle mener, at Hatshepsut sendte Tuthmoses III i krig, så hun kunne få fred til at regere alene, og at hun inderst inde håbede på, at den unge soldat før eller siden ville blive dræbt i et af de mange felttog.
Hvis det var tilfældet, må hun være blevet fælt skuffet, for Tuthmoses III oplevede den ene militære succes efter den anden og underlagde sig så mange nye folkeslag, at eftertiden har givet ham tilnavnet "Egyptens Napoleon". Ved Hatshepsuts død fortsatte Tuthmoses III med at regere som enehersker.
Slettet fra historien
I 1991 blev der i Kongernes Dal fundet en kvindelig mumie, som med en vis sandsynlighed kan siges at være Hatshepsut. Undersøgelser har vist, at her er tale om en overvægtig kvinde i 50'erne, som er død af kræft - formodentlig forårsaget af en hyppig brug af den kviksølv-hudcreme, der var populær på Hatshepsuts tid, fordi den gav huden et smukt, hvidt skær.
På et uvist tidspunkt efter Hatshepsuts død er mange af reliefferne med hendes navn og ansigtstræk blevet udraderet og erstattet med Tuthmoses III's. Forskerne er stadig uenige om, hvorvidt det er gjort som en hævnakt fra Tuthmoses III's side, eller om det er senere tiders Amon-præster, der har forsøgt at slette Hatshepsut fra historien.
Uanset hvad er der heldigvis stadigvæk bevaret nok levn til, at vi i dag kan genfortælle historien om Egyptens fascinerende kvindelige farao.
Katalog
Nyhedsbrev
Admin
Kampagne Login
Agent login
Rejsebetingelser
Cookies
== Se også ==
| |||