E.J.C. Qvistgaard: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Justeringer & tilføjelser.
Justeringer.
Linje 18:
}}
 
'''Erhard Jørgen Carl Qvistgaard''' ([[11. maj]] [[1898]] i [[Rorup]] – [[8. maj]] [[1980]] i [[København]]) var en [[dansker|dansk]] [[søofficer]]., Ifra [[1950]] blev han udnævnt til [[admiral (søofficer)|admiral]] og Danmarks første [[Forsvarschef (Danmark)|forsvarschef]]. I [[19521953]]-[[19531954]] var han desuden formand for NATOs[[NATO]]s militærkomité.
 
== Karriere ==
Efter uddannelse på [[Søværnets Officersskole|Søofficerskolen]] blev Qvistgaard sekondløjtnant 1919, premierløjtnant 1920, og kaptajnløjtnant 1928. I 1925-31, og igen 1935-38, var han chef på flere af Danmarks [[Undervandsbåd|ubåde]]. I de mellemliggende år 1931-35 var han lærer ved Søofficerskolen, og 1936-38 var hans forstander og lærer ved undervandsbådsskolen for søofficerer. I 1937 blev han orlogskaptajn, og fra 1938 til 1945 var han adjudant ved kong [[Christian 10.|Christian 10]]. Qvistgaard forfremmedes til kommandørkaptajn 1945, og til kommandør 1948. I 1946 var han blevet udnævnt til marine- og luftattaché ved Danmarks ambassade i London - en opgave han løste så "glimrende"tilfredsstillende<ref name=":0">Bjerg, Hans Christian.</ref> at daværende forsvarsminister [[Rasmus Hansen (forsvarsminister)|Rasmus Hansen]] i 1949 sendte ham videre til USA<ref>Lidegaard, s. 502.</ref>, med midlertidig rang af kontreadmiral. Dels for også her at fungerevirke som marineattaché, dels og især for at lede den danske delegation ved den Washington-gruppe der var ved at planlægge og oprette det fremtidige [[NATO]].
 
I kølvandet på disse opgaver havde Qvistgaard da opbygget så for en dansk officer enestående internationale kompetencer<ref name=":0" />, og så vidtstrakt et engelsk-amerikansk netværk, at valget af ham til den nyoprettede stilling som forsvarschef forekom forsvarsministeren rigtigt, netop på det tidspunkt hvor Danmark samtidig ville skulle omstille sig til NATOs nye internationale, transatlantiske strukturer.
 
Fra 1. oktober 1950 til 1. oktober 1962 fungeredevar Qvistgaard således som Danmarks første - og til dato hidtilubetinget længst siddende - forsvarschef. Hans opgave blev betragtet som vanskelig<ref name=":0" />, idet Qvistgaard dels skulle dels give en helt ny stilling indhold og tyngde, dels søge at få de tre værn - Hæren, Søværnet, og det også nyoprettede [[Flyvevåbnet|Flyvevåben]] - til at samarbejde under en ny overordnet ledelse.<ref name=":1" /> Men Qvistgaard besvarede udfordringen til skiftende forsvarsministres udtalte tilfredshed<ref name=":1">Forsvarsminister [[Poul Hansen (politiker)|Poul Hansen]]. Afskedstale for admiral Qvistgaard, Septemberseptember 1962. Citeret i Qvistgaard, Telse T., 13 C 11.4.</ref>, og skabte derved netop den fornødne autoritet omkring sin nyeny stillingen funktion.
 
=== Fritid og familie ===
Admiral Qvistgaard var gift med Anna Rose f. Laage-Petersen (1900-1998), med hvem han fik døtrene Birte (1927-2014) og Lise (f. 1933), og sønnen [[Niels Iver Qvistgaard]] (1925-1952), der 26. oktober 1952 faldt som amerikansk [[marineinfanterist]] under FN-flag i [[Koreakrigen]], et tab Qvistgaard næppe nogenside kom over.<ref>QvisgaardQvistgaard, 13 C 11.5.</ref>
 
Sine sidste år var Qvistgaard gift med Telse Gertrud f. Thalbitzer (1922-1997). I sin fritid virkede Qvistgaard som formand for Den [[Qvistgaard (Quistgaard)|Qvistgaardske]] Slægtsforening 1953-60, og efter sin afsked fra tjenesten i 1963 var han 1964-74 bestyrelsesmedlem i [[IBM Danmark]].
 
Ved sin død i 1980 blev Admiral Qvistgaard begravet fra [[Holmens Kirke]], og hviler på [[Gilleleje]] Kirkegård med sine slægtninge.
Linje 37:
* Qvistgaard, E.J.C. ''De internationale Søvejsregler.'' København: Hagerup, 1939.
*Dahl, Kai, E.J.C Qvistgaard, m.fl. ''Lærebog i Sømandskab.'' København: Dyva & Jeppesen, 1940.
== Kilder og litteraturReferencer ==
* Bjerg, Hans Christian. "Qvistgaard, Erhard Jørgen Carl". I [[Svend Cedergreen Bech]] (red). ''Dansk biografisk leksikon.'' 3. udgave. København: Schultz, 1979-84. Bind 11. [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/E.J.C._Qvistgaard]
* [[Dansk Institut for Internationale Studier]]. ''Danmark under den kolde krig: Den sikkerhedspolitiske situation 1945-1991.'' København: DIIS, 2005. Bind 1: 1945-1962. [http://subweb.diis.dk/sw13045.asp]
* [[Bo Lidegaard|Lidegaard, Bo]]. ''I Kongens Navn: Henrik Kaufmann i dansk diplomati 1919-1958.'' København: Samleren, 1996. ISBN 87-568-1377-5.
* Qvistgaard, Telse Thalbitzer. "Erhard Jørgen Carl Qvistgaard". I Qvistgaardske Slægtsforening, Den. ''Stamtavle over slægten Qvistgaard fra Veirum, med biografier og billeder.'' 3. udgave, 1974.
* Søborg Agger, Jonathan, og Trine Engholm Michelsen. "How Strong Was the 'Weakest Link'? Danish Security Policy Reconsidered." I Mastny, Vojtek, et al. (red). ''War Plans and Alliances in the Cold War: Threat Perceptions in the East and West.'' London: Routledge, 2006. ISBN 978-0415395649.
* Teisen, Jørgen. "Erhard Jørgen Carl Qvistgaard". ''Tidsskrift for søvæsen''. Årgang 151, november 1980. Sider 413-415.
* [[Poul Villaume|Villaume, Poul]]. ''Allieret med forbehold: Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik 1949-1961.'' København: Eirene, 1995. ISBN 87-88315-20-7.
Line 50 ⟶ 51:
 
== Eksterne henvisninger ==
* {{gravsted.dk navn|ejcqvistgaard}}.
* [http://www.nato.int/cv/milcom/chair.htm Chairmen of the NATO Military Commitee] på NATOs hjemmeside.
* [http://archives.nato.int/?sf_culture=en NATO Archives]
 
{{Arvefølge|[[Forsvarschef (Danmark)]] <br /> 1. oktober 1950 - 30. september 1962| Ingen | [[Kurt Ramberg]]<br /> 1. oktober 1962 - 30. november 1972}}
 
 
{{FD|1898|1980|Qvistgård, E.J.C.}}