Kinesiske borgerkrig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Stavefejl |
m bot: fix links |
||
Linje 146:
De fleste observatører antog, at kommunisterne ville invadere Taiwan og styrte Chiangs regering. På fastlandet var der kun isolerede lommer af modstand tilbage, og de overgav sig snart. Et kommunistisk forsøg på at erobre den nationalistkontrollerede ø [[Quemoy]] blev slået tilbage i slaget ved Kuningtou, og det stansede de kommunistiske invasionsforsøg. I december 1949 udråbte Ching Kai-Shek [[Taipeh]] som midlertidig hovedstad for Republikken Kina; den officielle hovedstad forblev det nu kommunistisk styrede [[Nanjing]].
USA viste ingen iver i fortsat støtte til Kuomintang, men ændrede indstilling efter den [[Nordkorea|nordkoreanske]] invasion af [[Sydkorea]] den [[25. juni]] [[1950]]. Præsident [[Harry S. Truman]] beordrede den amerikanske stillehavsflåde ind i [[
Periodiske træfninger mellem KMT og kommunisterne fandt sted i perifære områder af Fastlands-Kina og særligt langs fastlandskysten mod
En gruppe på omkring 1.200 KMT-soldater var kommet til [[Burma]] og fortsatte angrep ind i den sydkinesiske provins [[Yunnan]] under ledelse af general [[Li Mi]]. Lis styrker voksede i antal til ca. 6.000, men i [[1954]] trak de sig ud af Burma og afdelingerne blev opløste.
| |||