Versionen fra 3. mar. 2015, 17:43 redigér Drlectin (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 8.960 edits lidt redigering og rettelse + link ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 3. mar. 2015, 18:25 redigér fjern redigering Drlectin (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 8.960 edits update og links Gå til næste forskel →
Linje 1: [[File:Coagulation in vivo.png\|right\|thumb\|400px\|Blodkoagulering ''in vivo'', der ender med et krydsbundet makromolekylært netværk af fibrin]] '''Koagulation''' ([[lægelatin\|lat.]] ''coagulatio,'' sammenløben af [[væske]]r) er omdannelse af en flydende væske til en sammenhængende, stivnet masse, et koagel. Blodkoagulationen gør, at blodet ikke bliver ved med at løbe fra et [[sår]]. Ordet bruges også om [[protein]]holdig væske, der størkner, stivner eller bundfælder på grund af en [[kemisk reaktion]]. == Blodets koagulation == Den humane blodkoagulation består af en kaskade af reaktioner der kan aktiveres fra forskellig side (fx vævsskade) til dannelse af et større eller mindre koagel. Koaglets byggestene afhænger af tilstedeværelsen af disse faktorer. Faktorerne har navn efter det nummer med hvilket de indgår i kaskaden. [[Calcium]] (kalk) og [[trombocyt]]ter (blodplader) har derudover essentiel betydning for dannelse af koagelet og dermed for koagulationen. ▼ ▲Den humane blodkoagulation består af en kaskade af reaktioner der kan aktiveres fra forskellig side (fx vævsskade) til dannelse af et større eller mindre koagel. Koaglets byggestene afhænger af tilstedeværelsen af disse faktorer. Faktorerne har navn efter det nummer med hvilket de indgår i kaskaden. Koagulationsfaktorerne betegnes m. romertal: I-XIII (VI findes ikke); de er næsten alle [[protein]]er, de fleste er [[enzym]]er (serin-proteaser), som findes i inaktiv form i plasma; [[Calcium]] (~~kalk~~faktor IV) og [[trombocyt]]ter (blodplader) har derudover essentiel betydning for dannelse af koagelet og dermed for koagulationen. ~~Koagulationsprocessen hæmmes ved lavere [[temperatur]]er. En kropstemperatur på fx 34 grader vil påvirke koagulationen negativt.~~ Hvis en koaguleringsfaktor findes i nedsat koncentration i blodet eller helt mangler, har blodet svært ved at koagulere. Dissemineret intravaskulær koagulation (forkortet DIC) er en ukontrolleret koagulering af blodet i årerne. <ref>[https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/blod/sygdomme/bloedningssygdomme/dissemineret-intravaskulaer-koagulation Dissemineret intravaskulær koagulation. Patienthåndbogen]</ref> [[Hæmofili\|Bløderes]] blod har svært ved at koagulere. Blodkoagulationen hæmmes af [[myg]], der først indsprøjter en antikoagulerende væske, når de skal til at suge blod fra et [[dyr]]. == Se også == ~~Ordet bruges også om [[protein]]holdig væske, der størkner, stivner eller bundfælder på grund af en [[kemisk reaktion]].~~ * [[Blodproteiner]] ==Eksterne links og henvisninger == * [http://www.sundhedsguiden.dk/da/Temaer/Alle-temaer/Blodet/Sygdomme-i-Blodet/Bloedninger-og-blaa-maerker/Bl-oslash%3Bdninger-Blaa%3B-maerker-og-Blodets-st-oslash%3Brkning-(Haemoragi-og-Koagulation)/ Blødninger, Blå mærker og Blodets størkning (Hæmoragi og Koagulation). Sundhedsguiden.dk] [http://www.biokemi.org/biozoom/issues/534/articles/2455 Koagulationsfaktor XIII's mange funktioner. Biozoom]▼ * [http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/blodet/sygdomme-i-blodet/bloedninger-og-blaa-maerker/trombocytopeni-(nedsat-antal-blodplader)-/ Trombocytopeni (Nedsat antal blodplader) Sundhedsguiden.dk] * [http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/blodet/sygdomme-i-blodet/bloedninger-og-blaa-maerker/haemofili-(bl-oslash;dersygdom)/ Hæmofili (Blødersygdom). Sundhedsguiden.dk] ▲* [http://www.biokemi.org/biozoom/issues/534/articles/2455 Koagulationsfaktor XIII's mange funktioner. Biozoom] {{Fysiologistub}}

Koagulation: Forskelle mellem versioner