Titanic (film fra 1997): Forskelle mellem versioner

Filmen starter i [[1996]], hvor et hold [[Dykker (person)|dykkere]] er på [[skattejagt]] efter ''[[RMS Titanic|Titanic]]s'' [[vrag]] for at finde en værdifuld [[diamant]], Havets Hjerte. De finder skibet, og med en fjernstyret ubåd fragter de et pengeskab op på deres båd, desværre indeholder skabet kun diverse papirer, deriblandt en tegning med et nøgenportræt af en smuk ung kvinde, der bærer den diamant, de leder efter, i en halskæde. Da dette billede vises på [[CNN]], ser en ældre dame ved navn Rose Calvert ([[Gloria Stuart]]) det, og hun bliver fulgt af sit barnebarn ud på skibet, hvor hun fortæller historien om sin tur med ''Titanic'' og om sin korte romance med den 20-årige tredjeklassespassager Jack Dawson ([[Leonardo DiCaprio]]) .

Hendes historie begynder, da hun er 17 år og er på vej til at rejse fra [[Southampton]] for at rejse til [[New York City|New York]] på ''Titanic.'' Hun er en del af overklassen og rejser sammen med sin forlovede og sin mor. Samtidig vinder fyren Jack Dawson billetter til at rejse med ''Titanic'' på tredje klasse med sin gode ven Fabrizio i et spil [[poker]].

Den unge overklassepige Rose Dewitt Bukater ([[Kate Winslet]]) er på vej ud i et tvangsægteskab med den velhavende Caledon Hockley ([[Billy Zane]]), da hendes døde far ikke efterlod hende og hendes mor, Ruth Dewitt Bukater ([[Frances Fisher]]), andet end deres gode navn og en hel masse gæld. Den første aften om bord på Titanic prøver Rose at begå [[selvmord]] ved at springe ud fra skibet. Den gode Jack forhindrer dog Rose i hendes dramatiske planer. Derfor inviterer hendes forlovede, Cal, ham med til middag i første klasses salon som tak. Det går selvfølgeligt hverken værre eller bedre, end at de to forelsker sig på trods af Roses [[forlovelse]] og det faktum, at de kommer fra forskellige samfundslag. Og det føromtalte billede skildrer så Rose og er malet af Jack den 14. april [[1912]], altså den dag ''[[RMS Titanic|Titanic]]'' stødte på et isbjerg. Skibet sank i Atlanterhavet den [[15. april]] 1912.

I mellemtiden kommer skibet ind i farlige vande og rammer da også et [[isbjerg]]. Det får i sidste ende skibet til at synke. Inden da har Roses forlovede dog fundet ud af, at den diamant Rose bar, da Jack skitserede hende i den overdådige førsteklasseskahyt, der oprindeligt blev beboet af J. Bruce Ismay på Titanics [[jomfrurejse]], er forsvundet, og han beskylder Jack for at havde stjålet den, men det viser sig at Cal havde bedt sin evig tro tjener, Lovejoy, putte den ned i Jacks lomme, i den jakke han havde hugget på dækket tidligere den dag, så det ville se ud, som om Jack havde stjålet halskæden. Derfor får han ham låst inde under dækket, hvilket er ret upraktisk, når vandet begynder at strømme ind. Det lykkedes dog for Rose at redde ham. Pga. af dette når de dog ikke at komme med i redningsbådene og må vente på skibet, til det går ned. Efter at de er kommet i vandet, finder de et bræt at lægge sig op på. Det kan dog kun holde til en af dem og Jack bliver i vandet, hvor han dør af kulde. Men inden har Jack fået Rose til at love, at hun ikke skal dø i dette iskolde vand men som en gammel kvinde liggende i en varm seng. Efter at Rose kommer til [[New York City|New York]] med skibet [[Carpathia]], opdager hun, at diamanten er i hendes jakkelomme.

Tilbage i 1996 finder Rose diamanten frem igen og smider den i vandet, uden at nogen ser det. Mindet om Jack, og hvad han betød for hende, er nemlig vigtigere end alverdens rigdomme.

''Titanic'' var allerede på forberedelsesplanet sat til at blive en meget dyr film. Det lykkedes dog hverken for instruktør James Cameron at blive færdig til tiden eller at holde sig inden for budgettet. Egentlig var det meningen at filmen skulle have været udgivet i sommeren 1997, men den blev først udgivet midt i [[december]] 1997. Samtidigt blev omkostningerne ved med at stige, og produktionsomkostningerne nåede op på 200 millioner dollar, og den er stadig en af de dyreste film, der nogensinde er blevet produceret. Faktisk blev James Cameron nødt til at opgive at få sit honorar for at få lov til at færdiggøre filmen.

Filmselskabet var på derfor bange for, at det skulle tabe en masse penge. Da det så viste sig, at filmen færdigklippet var mere end tre timer lang, var det lige ved at blive for meget. Det lykkedes dog for James Cameron at få gennemtrumfet, at sådan skulle filmen altså være. Man valgte dog at spare på markedsføringsbudgettet, og derfor var filmen egentlig ikke det store hit fra starten. Men til gengæld blev den ved med at trække besøgende i biografen og er derfor den film, der har ligget øverst i længst tid, 15 uger, på den amerikanske "Boxoffice"-liste.