Forskel mellem versioner af "Christian de Meza"

7 bytes fjernet ,  for 5 år siden
m
Retter flertydig: Dansk til Danmark + kosmetiske ændringer
m (Robot: Ændrer Kategori:Personer i 2. slesvigske krig fra Danmark til Kategori:Personer i den 2. Slesvigske Krig fra Danmark)
m (Retter flertydig: Dansk til Danmark + kosmetiske ændringer)
|dødssted = [[København]], [[Danmark]] {{Flagikon|Danmark}}
|begravet = [[Garnisons Kirkegård]] i [[København]]
|nationalitet = [[Danmark|Dansk]]
|uddannelse = Artillerikadetinstituttet
|profession = Landmilitær
'''Christian Julius de Meza''' ([[14. januar]] [[1792]] i [[Helsingør]] – [[16. september]] [[1865]] i [[København]]) var en [[officer]] i [[Danmark|det danske]] militær.
 
De Meza havde en længere militær karriere, der kulminerede med udnævnelsen til [[General|overgeneral]] i [[1863]]. Som ansvarlig for beslutningen om at rømme [[Dannevirke]] den [[5. februar]] [[1864]] blev han den [[28. februar]] fyret af [[krigsminister]] [[Carl Lundbye]]. De Meza døde som en bitter mand året efter (den 16. september 1865), 73 år gammel og ligger begravet på [[Garnisons Kirkegård]] i København.
 
== Barndom og opvækst ==
Han var søn af [[læge]] og [[justitsråd]] Christian Jacob Theophilus de Meza og dennes første hustru Anne Henriette Lund. Christian de Meza boede i hjemmet på Sophiegade i Helsingør, indtil han i [[1799]] i en alder af syv år kom på kostskolen [[Bernstorffsminde]], der lå ved [[Brahetrolleborg]] på [[Fyn]]. Skolen fungerede som en fuldstændig erstatning af hjemmet med undervisning og almindelig dannelse, fokuseret på at eleverne skulle besidde bestemte færdigheder, alt efter hvad man forventede de skulle arbejde med i deres fremtid. Hver elev fik tilknyttet en mentor, og de Meza blev i løbet af den tid han var på stedet, stærkt knyttet til sin mentor, lærer Hahn. Tiden på hjemmet var en speciel og idyllisk tid for de Meza, der senere i sit liv mindedes de gode barndomsår med venner og lærere, på dette sted. I [[1803]] blev det imidlertid besluttet, at de Meza i en alder af tolv år skulle gå ind i militæret for at få en karriere som officer, så han søgte og bestod sin optagelsesprøve på [[Det Kongelige Artillerikadetinstitut]]. <ref>Sestoft, (2007) s. 17-19</ref>
 
== Militær uddannelse ==
De Meza fik hurtigt mulighed for at vise sine evner, da han deltog [[Englandskrigene]], først i [[1807]] da han tjente som [[stykjunker]] under [[Københavns bombardement]]. Året efter blev han forfremmet til anden [[sekondløjtnant]] i [[Artillerikorpset]] og senere blev han udstationeret på [[Kronborg]] for at forrette krigstjeneste, hvilket var påkrævet for at gå til afgangseksamen i [[1810]].
 
1810 var også året hvor den nu attenårige de Meza blev udstationeret som kommandør for artilleridetachementet og tilsynsførende af batterierne på [[Halsnæs]], ved [[Frederiksværk]]. Under denne tjeneste kom han ofte som gæst hos [[oberstløjtnant]] [[Eilert Tscherning (officer)|Eilert Tscherning]] og mødte her sin kommende hustru Elisabeth Birgitte. <ref>Rasmussen, (1997), s. 14-15.</ref>
 
== Ægteskab ==
De Mezas militære karriere blev præget af, at hans ansøgninger om forfremmelse ofte blev afslået, og andre yngre officerer steg hurtigere i graderne end ham. Men i [[1821]] blev han udnævnt til [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] og forrettede herefter praktisk tjeneste i nogle år ved artilleriet. I [[1842]] blev han forfremmet til [[major]], men også ved denne lejlighed blev han forbigået af andre yngre officerer, hvilket fik de Meza til at ansøge [[Christian 8.|kongen]] om sin [[pension]]. Denne ansøgning blev afslået – og disse to mænd fik aldrig et godt forhold til hinanden.
 
I løbet af sin karriere op til [[Treårskrigen]] foretog de Meza to studierejser som afveksling af sin daglige gang på højskolen. Den første rejse foretog han i [[1825]], hvor han besøgte Rhinlandene, [[Kongeriget Frankrig|Frankrig]], [[England]], [[Italien]] og [[Nederlandene]], for at søge oplysninger om artillerimateriel og militære undervisningsformer. Hans anden studierejser gik til [[Paris]] i slutningen af 1830'erne, hvor han brugte nogle år til at udvide sine sprogkundskaber. <ref>Rasmussen, (1997), s. 17-18.</ref>
 
== Treårskrigen ==
Ved krigsudbruddet af [[Treårskrigen]] i [[1848]] blev han udnævnt til ledende artilleriofficer. Han deltog og udmærkede sig i kampene ved [[Slaget ved Bov|Bov]], [[Nybøl]] og [[Dybbøl Banke|Dybbøl]] og blev udnævnt til oberstløjtnant i 1848. I [[1849]] blev han chef for 6. infanteribrigade under kampene ved Sundeved. Han førte 6. brigade fra [[Als]] til [[Fredericia]] [[5. juli]] 1849, og havde den følgende dag som opgave at foretage et gennembrud ved [[Slesvig-Holsten|den Slesvig-Holstenske]] hærs nylig opførte skanser og holde stillingen, mens andre enheder trængte ind bag løbegravene. Det lykkedes for de Meza at gennemføre aktionen, som var medvirkende til en dansk sejr i slaget.<ref name=autogeneret1>Clemmesen, m.fl.(2010), s. 507f.</ref>.
 
Efter [[Friderich Adolph Schleppegrell|Schleppegrells]] fald under [[Slaget på Isted Hede|Slaget ved Isted]] overtog han kommandoen over 2. division og blev forfremmet til [[general]]. I [[1855]] blev han formand for en [[kommission]], der skulle udrede den danske befæstning. Kommissionen konkluderede i [[1857]], at et forsvar af [[Holsten]] og [[Lauenborg]] ikke ville være muligt, hvorfor den sydlige forsvarslinje måtte lægges ved [[Dannevirke]]. Kernen i forsvarsplanen var en stærk befæstning af [[Fredericia]]. [[Rigsdagen]] ville imidlertid ikke bevillige de nødvendige midler til at gennemføre planen, og ved udbruddet af [[2. Slesvigske Krig]] var de jyske anlæg noget forsømte.<ref name=autogeneret1 />
 
== 2. Slesvigske Krig ==
[[Fil:Demezaogstab.png|thumb|de Meza ses til venstre, til højre [[Peter Frederik Steinmann (1812-1894)|Peter Frederik Steinmann]] og i mellem dem [[Glode du Plat]]]]
De Meza blev overgeneral for den mobiliserede hær i december [[1863]] og fik således ansvaret for tropperne ved udbruddet af krigen. I denne egenskab tog han efter et [[krigsråd]] den [[4. februar]] [[1864]], hvor alle generaler med en enkelt undtagelse ([[Mathias Lüttichau]]) stemte for tilbagetrækning, beslutningen om at rømme [[Dannevirke]]-stillingen den [[5. februar]]. Begrundelsen var, at fæstningsværket var for vanskeligt at forsvare mod en overtallig fjende, hvilket var i overensstemmelse med, at de Mezas instruks påbød ham ikke at sætte hærens eksistens på spil.<ref>Clemmesen, m.fl.(2010), s. 550</ref>. Hans organisering af troppernes tilbagetrækning til [[Dybbøl Banke|Dybbøl]] ad tilsneede veje i bidende kulde er senere blevet betegnet som en [[logistik|logistisk bedrift]].<ref> Buk-Swienty (2008), s. 190-192</ref> De prøjsiske officerer fandt intet umiddelbart modtræk, men valgte blot at belejre Dybbølstillingen indtil videre. [[D.G. Monrad]] havde efter rømningen af Dannevirke givet en (forbeholden) støtte til de Meza, men dels presset af folkestemningen, dels af en rasende krigsminister [[Carl Lundbye]] skiftede han mening, og de Meza blev beordret til [[København]] til en [[høring]], som trak i langdrag. Der fulgte nogle hektiske dage, hvor [[Christian 9.|Christian IX]] stærkt modsatte sig en afskedigelse af overgeneralen.<ref>Buk-Swienty (2008), s. 210</ref> De Meza var utålmodig, og i forsøget på at fremskynde sin tilbagevenden til fronten, truede han med at offentligøre sin korrespondance med krigsministeren. De Mezas fremgangsmåde betød, at Lundbye på Statsrådsmødet den [[26. februar]] opridsede tre punkter, hvor overgeneralen havde udvist manglende dømmekraft og han satte derefter sin stilling på spil for at få en fyring presset igennem. <ref>Jørgensen (1970), s. 289</ref> Kongen erklærede, at han ville overveje sagen i et døgn, og overvejelserne resulterede i, at kongen bøjede sig for Lundbyes krav, således at de Meza formelt blev fjernet fra posten som overgeneral.<ref>Buk-Swienty (2008), s. 212</ref> <ref> Thorsen (1958), s. 289</ref> <ref>Clemmesen, m.fl.(2010), s. 552</ref>.
 
== Konsekvenser af fyringen ==
Den [[29. februar]] blev de Meza afløst af [[Georg Gerlach]], som ikke havde været med ved det afgørende krigsråd. Næsten en måned uden en øverste ledelse, den politiske ustabilitet og ansættelsen af en væsentlig svagere leder forringede – set med eftertidens øjne- de i forvejen meget spinkle danske chancer for militær succes.<ref> bl.a. Buk-Swienty, Svend Thorsen og hjemmesiden om Fredericias historie er enige herom</ref> Det er dog også blevet påpeget, at samtidens reaktioner, både i befolkningen, men også blandt flertallet i [[folketinget]] gjorde det umuligt at tage den, ud fra en militær vurdering eneste rigtige beslutning, at lade de Meza fortsætte på posten. <ref> Thorsen (1958), s. 289-291</ref>
 
De Meza lukkede sig efter fyringen inde i sin lejlighed, hvor han på skrift søgte at rense sig for offentlighedens beskyldninger om fejhed.<ref>Buk Swienty (2008), s. 350</ref> Han blev fundet død i sin lejlighed i København 16. september 1865. Foran ham lå et ikke færdiggjort [[manuskript]] med titlen: ''Mit sidste og uigenkaldelige Votum med Hensyn til Krigsførelsen og dennes Forhold til Statsfølelsen'', hvor han anklager de politisk ansvarlige for deres "hovedløse" beslutninger før og efter krigens udbrud.
 
== Eftermæle ==
|publisher = Pensionsforsikringsanstalten |location= København
|isbn= }}
 
 
{{2. Slesvigske Krig}}
1.763

redigeringer