E.J.C. Qvistgaard: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Justeringer.
Stramning.
Linje 21:
 
== Karriere ==
Efter uddannelse på [[Søværnets Officersskole|Søofficerskolen]] blev Qvistgaard sekondløjtnant 1919, premierløjtnant 1920, og kaptajnløjtnant 1928. I 1925-31, og igen 1935-38, var han chef på flere af Danmarks [[Undervandsbåd|ubåde]]. I de mellemliggende år 1931-35 var han lærer ved Søofficerskolen, og 1936-38 var hans forstander og lærer ved undervandsbådsskolen for søofficerer. I 1937 blev han orlogskaptajn, og fra 1938 til 1945 var han adjudant ved kong [[Christian 10.|Christian 10]]. Qvistgaard forfremmedes til kommandørkaptajn 1945, og til kommandør 1948. I 1946 var han blevet udnævnt til marine- og luftattaché ved Danmarks ambassade i London - en opgave han løste tilstrækkelig tilfredsstillendesikkert<ref name=":0">Bjerg, Hans Christian.</ref> til at daværende forsvarsminister [[Rasmus Hansen (forsvarsminister)|Rasmus Hansen]] i 1949 sendte ham videre til USA<ref>Lidegaard, s. 502.</ref>, med midlertidig rang af kontreadmiral. Dels for også her at virke som marineattaché, dels og især for at lede den danske delegation ved den Washington-gruppe der var ved at planlægge og oprette det fremtidige NATO.
 
I kølvandet på disse opgaver havde Qvistgaard da opbygget så for en dansk officer eneståendeværdifulde internationale kompetencer<ref name=":0" />, og så vidtstrakt eten engelsk-amerikanskatlantisk netværkberøringsflade, at valget af ham til den nyoprettede stilling som forsvarschef forekom forsvarsministeren rigtigt, netop på det tidspunkt hvor Danmark samtidig ville skulle omstille sig til NATOs nye internationale, transatlantiske strukturer.
 
Fra 1. oktober 1950 til 1. oktober 1962 var Qvistgaard således Danmarks første - og til dato ubetinget længst siddende - forsvarschef. Hans opgave blev betragtet som vanskelig<ref name=":0" />, idet Qvistgaard dels skulle dels give en helt ny stilling indhold og tyngde, dels søge at få de tre værn - Hæren, Søværnet, og det også nyoprettede [[Flyvevåbnet|Flyvevåben]] - til at samarbejde under en ny overordnet ledelse.<ref name=":1" /> Men Qvistgaard besvarede udfordringen til skiftende forsvarsministres udtalte tilfredshed<ref name=":1">Forsvarsminister [[Poul Hansen (politiker)|Poul Hansen]]. Afskedstale for admiral Qvistgaard, september 1962. Citeret i Qvistgaard, Telse T., 13 C 11.4.</ref>, og skabte derved netop den fornødne autoritet omkring så ny en funktion.
 
=== Fritid og familie ===
Admiral Qvistgaard var gift med Anna Rose f. Laage-Petersen (1900-1998), med hvem han fik døtrene Birte (1927-2014) og Lise (f. 1933), og sønnen [[Niels Iver Qvistgaard]] (1925-1952), der 26. oktober 1952 faldt som amerikansk [[marineinfanterist]] under FN-flag i [[Koreakrigen]], et tab Qvistgaard næppe nogenside kom over.<ref>Qvistgaard, 13 C 11.5.</ref>
 
Sine sidste år var Qvistgaard gift med Telse Gertrud f. Thalbitzer (1922-1997). I sin fritidQvistgaard virkede Qvistgaarddesuden som formand for Den [[Qvistgaard (Quistgaard)|Qvistgaardske]] Slægtsforening 1953-60, og efter sin afsked fra tjenesten varsad han 1964-74 bestyrelsesmedlem i bestyrelsen for [[IBM Danmark]].
 
Ved sin død i 1980 blev Admiral Qvistgaard begravet fra [[Holmens Kirke]], og hviler på [[Gilleleje]] Kirkegård med sine slægtninge.