Auguste Bravais: Forskelle mellem versioner
Dalmer (diskussion | bidrag) Ny side: thumb|Auguste Bravais (1850). '''Auguste Bravais''' (23. August 1811 - 30. Marts 1863) var en fransk matematiker og geofysiker, kendt for sit banebrydende videnska... |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 4. mar. 2015, 19:54
Auguste Bravais (23. August 1811 - 30. Marts 1863) var en fransk matematiker og geofysiker, kendt for sit banebrydende videnskabelige arbejde inden for krystallografi og for formuleringen af Bravais' lov. Hans teoretiske beregninger over krystallernes indre strukturer (Bravais-gitre) fik meget stor betydning for krystallografiens videre udvikling. Bravais studerede desuden magnetisme, nordlys, meteorologi, astronomi samt hydrografi.
Hans feltstudier bragte ham bl.a. til Norge, Lapland og Svalbard, hvor han på Spitsbergen fik opkaldt et bjerg efter sig, "Bravaisberget".[1] Her fik han klarlagt norskekystens gamle strandlinjer som en endegyldig bekræftelse på teorien om Skandinaviens hævning efter sidste istid.
Bravais underviste i 1840'erne som professor i anvendt matematik inden for astronomi på Det Naturvidenskabelige Fakultet i Lyon,[2] hvorunder han som den første endvidere udviklede den matematisk-statistiske teori bag den i vore dage overalt meget benyttede korrelationsberegning. I 1847 udgav han en erindringsbog om sin udforskning af krystallografien.
NOTER
- ^ "Bravaisberget (Svalbard)". Norwegian Polar Institute.
- ^ A. Bravais: Mémoire sur les systèmes formés par des points distribués régulièrement sur un plan ou dans l'espace, Journal de l'Ecole Polytechnique 19: 1-128; traduction allemande par C. et E. Blasius: Abhandlung über die Systeme von regelmässig auf einer Ebene oder im Raum vertheilten Punkten, Leipzig: Engelmann, 1897.